Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Presse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meddelelser fra Udlandet. Nathaniel
Butter var den mest energiske Foregangsmand
paa dette Felt, og ham skyldes ogsaa Udgivelsen
af den første eng. Avis, The Courant or Weekly
News (1622), der snart efterfulgtes af andre. De
tidligste Aviser udkom meget uregelmæssig og
var fattige paa Læsestof. Af Frygt for
Censuren undgik man at skrive om offentlige
Anliggender i Hjemlandet, og udenlandske
Begivenheder behandledes meget overfladisk. 1641 lod
det lange Parlament udgive i Avisform officielt
Referat af sine Forhandlinger - det første
autentiske Referat, der haves - i The Diurnal
Occurrences, or Daily Proceedings of both
Houses. Samme Aar og den nærmest flg. Tid
udgaves fl. ny ugentlige Aviser. De vigtigste af
disse var: Mercurius Britannicus, Mercurius
Pragmaticus, Mercurius Politicus og Mercurius
Aulicus. Noget senere udkom The Public
Intelligencer, der snart blev slaaet sammen med
Mercurius Politicus og udgaves som officiel Avis
under Navn af The London Gazette (1666), der
lige til nu har holdt sig som officielt Organ, hvis
Redaktør udnævnes af Regeringen. For den
historiske Forskning er denne Avis p. Gr. a.
sin Rigdom paa Statsdokumenter af
overordentlig Bet.
Det var først under Dronning Anna’s
Regering, at Mænd af fremragende Begavelse ofrede
sig for den journalistiske Virksomhed og skabte
en virkelig indflydelsesrig Presse. Den første
Dagsavis i London, der formaaede at holde sig
i længere Tid, var The Daily Courant, der
udkom 1703. Aaret efter begyndte Defoe at
udgive et periodisk Skr., der under vekslende
Navne - i den længste Tid under Titel A
Review of the State of the English Nation -
fortsattes til 1713. Denne Revue fremkaldte en hel
Revolution i den eng. Journalistik. Det var en
højere Art af Journalistik, som Defoe havde til
Hensigt at indføre, »en Journalistik, som skulde
være kritisk og oplysende, der skulde blotte
Daarskab og Løgn, fremholde Sandheden og
klargøre de ledende Principper«. De moderne
Avisers »ledende Artikel«, der er en saa
mægtig Faktor til at bestemme den offentlige
Mening, har til Forbillede Defoe’s Review og andre
Blade, som han senere redigerede (Applebee’s
Weekly Journal, Mist’s Journal). Ved Siden af
Defoe’s Review maa dog i denne Forbindelse
ogsaa nævnes det af Bolingbroke 1710
grundlagte Examiner, hvis Redaktion kort efter
overtoges af Swift. Med stor Dygtighed og
endnu større Bitterhed deltog det i den
politiske Strid i de senere Aar af Dronning Anna’s
Regering og er (næstefter L’Estrange’s
Observator, 1681-87) det første Eksempel paa et
inspireret ministerielt Organ. Til at hæve
Pressens Niveau bidrog ogsaa det af Steele fra
1709 udgivne The Tatler, hvori Addison var en
ivrig Medarbejder. Opr. politisk gik det snart
over til udelukkende at behandle sociale og
litterære Emner efter samme Plan som dets
Efterfølger The Spectator (1711).
Skønt Pressen i den første Halvdel af 18.
Aarh. unægtelig befandt sig i Udvikling, foregik
dog denne langsomt og stødvis. Censuren havde
tabt noget af sin Strenghed efter Revolutionen,
men til Gengæld lagde den 1712 indførte
Avisskat alvorlige Hindringer i Vejen for en rask
Fremgang. Følgerne af denne Avisernes
Fordyrelse var, at megen god Litteratur blev
undertrykt, medens derimod de laveststaaende
Presseorganer formaaede at holde sig. Endnu
fordærveligere var Virkningerne af det
Bestikkelsessystem, der dreves af de forsk. Partiers
Regeringer gennem en lang Aarrække. Under
Walpole’s Ministerium naaede Korruptionen sit
Højdepunkt. Den Komité, som Parlamentet
nedsatte efter hans Fald for at undersøge hans
Forhold, indberettede, at han i Løbet af 10 Aar
havde uddelt mindst 50000 £ af Statens Midler
til Forfattere og Bogtrykkere. Det lave
Standpunkt, hvorpaa den offentlige Moral i dette
Tidsrum befandt sig, og de skændige Midler,
der anvendtes for at paavirke Pressen,
bevirkede, at hæderlige Mennesker helst holdt sig
borte fra al journalistisk Virksomhed ell. i alt
Fald foretrak Essay’et i Addison’s Stil fremfor
den politiske Polemik. Trods Avisskatten, der
i den flg. Tid gentagende forhøjedes, og trods
Regeringens Bestikkelser og vilkaarlige
Indgriben gjorde Pressen under Georg III’s lange
Regering saa betydelige Fremskridt, at den i
anden Halvdel af 18. Aarh. begyndte at antage
sin moderne Form og gøre Krav paa den
Stilling i Politik og Litt., som den nu ubestridt
indtager. Hertil bidrog væsentlig de heftige
politiske Kampe, der udkæmpedes mellem Konge
og Parlament, og hvorunder Aviserne mere og
mere optraadte som den offentlige Menings
Talsmænd. Det er fornemmelig tre
London-Aviser, der spillede en fremtrædende Rolle i
dette Tidsrum: The Public Advertiser (fra 1726),
der navnlig havde en umaadelig Indflydelse i
den Tid, Junius offentliggjorde sine Breve
i denne Avis (1767-72); The Morning Chronicle
(1769), bekendt ved sin dram. Kritik og
Medarbejdernes stilistiske Dygtighed; The Morning
Post (1772), der talte en Række fremragende
Medarbejdere, bl. dem navnlig Coleridge,
Mackintosh og Southey. Mange af Moore’s og
Wordsworth’s Digte blev først offentliggjorte i
dette Blad. De nævnte Junius’ Breve og
Coleridge’s Essays, om hvilke Fox udtalte, at de
havde ført til, at Freden i Amiens blev brudt,
er slaaende Eksempler paa, hvilken politisk
Indflydelse Pressen havde faaet. 1785 grundlagdes
det Blad, der snart skulde indtage en absolut
dominerende Stilling inden for den engelske
Presse, The Times (1785-88 under Titel The
London Daily Universal Register). Bortset fra
den overordentlige Dygtighed og
Foretagsomhed, der gennem fl. Generationer udmærkede dette
Blads Udgivere og Redaktører, bidrog en Rk. af
andre Omstændigheder til Times’ og hele den
politiske Dagspresses raske Udvikling i 19. Aarh.
De tekn. Fremskridt var af gennemgribende
Betydning. Kommunikationsmidlernes Udvikling og
Telegrafen, der fra 1845 anvendtes i Pressens
Tjeneste, aabnede videre Felter for Aviserne
og stillede dem ny Opgaver. 1836 blev
Avisskatten nedsat, 1855 ganske afskaffet. Denne
Reform i Forbindelse med Papirskattens
Ophævelse 1861 øgede i høj Grad Avisernes
Udbredelse og gav Stødet til Oprettelsen af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
