- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
342

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Entomophthoraceæ, en lille, nærmest til Koblingssvampene hørende Fam., snylter i forsk. Insekter - Entomostraca. d. s. s. Smaakrebs. - Entoparasit, se Snyltedyr. - entoptiske Fænomener. Under visse Forhold er man i Stand til frit foran sig at se Genstande, som ligger i ens Øje - entotisk (gr.), saadanne Lyde, som opstaar inde i Øret ell. i dets allernærmeste Omgivelser inde i Hovedet (Øresusen o. l.). - Entoutcas (fr.: »i hvert Tilfælde«), en større Parasol, der tillige kan bruges som Paraply. - Entozoa, se Snyltedyr. - Entrada (ital., fr. Entrée), ældre Betegnelse paa et mindre Dansedivertissement for en enkelt ell. ganske faa Personer. - entre (Søv.) - 1) angribe sin Modstander ved Entring (s. d.). - 2) løbe til Vejrs i en Sejlskibsrejsning ad Vanterne. - Entré (af fr. entrée), Indgang, Adgang, Forstue; i Musikken: Indledning, Forspil - Entr'acte, Mellemakt, Opholdet mellem to Akter af et dram. Arbejde - Entrebil (Søv.), et Vaaben, der i Sejlskibsperioden brugtes under Entring af et Skib - Entrecasteaux-Øerne, se D'Entrecasteaux. - Entrechat, i Dansekunsten: Korsspring, et kunstigt Luftspring, under hvilket den Dansende batterer - entre deux (fr.), mellem to; midt i; Mellemstykke, Skillerum. - Entre-deux-mers, Landskab i det sydvestlige Frankrig i Dept Gironde; Landtungemellem de to Floder Garonne og Dordogne - Entre Douro e Minho, se Minho. - Entredræg , se Dræg. - entrefilet (fr.), »indskudt«, kortere Artikel i den redaktionelle Del af et Blad og lignende. - Entregaster (Søv.), den bevæbnede Styrke, der i Sejlkrigsskibene blev holdt i Reserve til Entringsforsøg - Entrehage (Søv.), svære Baadshager, hvormed man ved Entring søgte at holde Modstanderen fast ved Siden af sit eget Skib - Entrelacs (fr.), Ornamenter, som helt ell. delvis dannes af krydsende, flettede ell. tangerende Baand (lacs, Strikke)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Entomophthora Knopcellen derved, at
Frugthyfen i Spidsen hvælver sig stærkt op mod
Knopcellen, hvorved der mellem denne og
Frugthyfen til sidst bliver saa stor Spænding, at
Knopcellen løsnes og slynges bort.
Entomophthora-Arterne snylter i Fluer, Myg,
Sommerfuglelarver, Bladlus, Biller og fl. a. Insekter.
F. K. R.

Entomostraca. d. s. s. Smaakrebs.

Entoparasit [’æn-], se Snyltedyr.

entoptiske Fænomener. Under visse
Forhold er man i Stand til frit foran sig at se
Genstande, som ligger i ens Øje, og saadanne
Fænomener benævnes entoptiske. Betingelsen
for at se saadanne Genstande er, at de kan
kaste en Skygge paa den Del af Nethinden, hvor
Synsbilledet dannes (Stav- og Taplaget). Som
Regel vil de dog ikke kunne ses, naar der ikke
er særlige Forhold til Stede. Betragter man f.
Eks. et lille, stærkt lysende Punkt tæt foran
Øjet, vil man se talrige e. F. Det lysende Punkt
ses nemlig ikke ensformig oplyst, men man vil
se talrige mere ell. mindre uregelmæssige Fig.
dels dannede af Taarer og Slim, der glider hen
over Hornhinden, dels fremkaldte af
Uregelmæssigheder i Hornhindens Epitel. En
Mængde Figurer skyldes desuden Uregelmæssigheder
og Uklarheder i Linsen og Glaslegemet. Disse
sidste er ofte meget bevægelige (Mouches
volantes
, Myodesopsi), og da de ses forstørrede
og ofte til Siden for Synslinien, forekommer det
Iagttageren, at han ser en Flue e. l. Retter han
Synslinien efter denne »Flue«, flygter den
naturligvis for ham, for saa vidt Uklarheden i
Øjet bevarer sin Plads i Forhold til Synslinien.
Ofte er disse Mouches volantes meget generende,
og har man først engang faaet Øje paa dem,
ses de let, især naar man betragter en
ensformig lys Flade, f. Eks. en hvidlig overtrukken
Himmel. Uklarhederne i Øjet kan undertiden
paavises ved Øjespejl ell. efter Døden ved
Mikroskop, men ofte kan de ikke findes. Efter
Størrelsen og Bevægelsen af de e. F., naar
Synspunktet bevæges, kan man til Dels slutte sig
til deres Sæde. Et af de interessanteste e. F.
beror paa, at Blodkarrene i Nethinden ligger
foran det perciperende Lag af Nethinden,
hvorved de kan kaste Skygge paa dette, og man
vil derfor kunne komme til at se sine egne
Nethindekar ell. rettere Skyggen af dem. Dette
opnaas let enten ved med en Lupe at koncentrere
stærkt Lys paa Øjets Senehinde, efter at Øjet er
drejet stærkt indad, og rask bevæge det lille
Lyspunkt frem og tilbage paa Senehinden, ell.
simplere ved i et mørkt Værelse at bevæge et
alm. Lys frem og tilbage i Højde med Øjet,
idet man afvekslende strækker Armen med
Lyset og fører det hen ved Siden af Øjet. Stirrer
man ud i Luften, vil man snart faa et meget
smukt fritsvævende Billede af de mørkeblaa
Nethindekar, nærmest lgn. en Vinranke, paa en
lidt lysere Bund. De e. F. kan fremkaldes i
ethvert normalt Øje, men i visse
Sygdomstilfælde optræder de i stor Mængde, samtidig med,
at Uklarhederne tydelig kan ses med Øjespejlet.
G. N.

entotisk (gr.), saadanne Lyde, som opstaar
inde i Øret ell. i dets allernærmeste Omgivelser
inde i Hovedet (Øresusen o. l.).
E. A. T.

Entoutcas [aŋ’tuka, fr. a’tu-’ka] (fr.: »i hvert
Tilfælde«), en større Parasol, der tillige kan
bruges som Paraply.

Entozoa, se Snyltedyr.

Entrada (ital., fr. Entrée), ældre Betegnelse
paa et mindre Dansedivertissement for en
enkelt ell. ganske faa Personer.
S. L.

entre (Søv.) 1) angribe sin Modstander ved
Entring (s. d.). 2) løbe til Vejrs i en
Sejlskibsrejsning ad Vanterne.
H. E.

Entré [aŋ’tre] (af fr. entrée), Indgang,
Adgang, Forstue; i Musikken: Indledning, Forspil.
Adgang til en offentlig Forestilling, en Koncert
etc., og de derfor erlagte Penge, Adgangsprisen,
deraf tage E. Se endvidere Entré-Retter.

Entr’acte [ã.’tr-akt], Mellemakt, Opholdet
mellem to Akter af et dram. Arbejde; benyttes
ogsaa om det Musikstykke, der udfylder en
saadan, ell. tjener som Indledning for en flg. Akt.
S. L.

Entrebil [’æntrəbi’l] (Søv.), et Vaaben, der
i Sejlskibsperioden brugtes under Entring af
et Skib. E. var en Økse med et kort,
jernbeslaaet Skaft og et Blad, der bagtil løb ud i
en Spids. Ved Entring sloges denne fast i
Skibssiden, hvorved der dannedes et Slags Trin,
ad hvilke de Entrende - Entregasterne -
kunde klatre op. I Haandgemæng brugtes
Øksebladet som Hugvaaben. Ordet Bil er af tysk
(hollandsk) Oprindelse, idet Beil betyder
Økse.
H. E.

Entrecasteaux-Øerne [ãtröka’sto-], se
D’Entrecasteaux.

Entrechat [aŋtrə’sja, fr. ãtrö’∫a] (af ital.
entrecciato nemlig salto, et med
sammenslyngede Fødder udført Spring), i Dansekunsten
Korsspring, et kunstigt Luftspring, under
hvilket den Dansende batterer ɔ: hurtig flere
Gange slaar Fødderne mod hinanden.
S. L.

entre deux [ã.trö-’dø] (fr.), mellem to; midt
i; Mellemstykke, Skillerum.

Entre-deux-mers [ã.trä-dø-’mæ.r], et smukt,
frugtbart Landskab i det sydvestlige Frankrig i
Dept Gironde; det er den 1500 km2 store
Landtunge, der ligger mellem de to Floder Garonne
og Dordogne, som her er meget brede;
Landtungen ender mod N. ved Bec d’Ambès. Midt
over Landtungen gaar Jernbanen fra Paris til
Bordeaux. E. har en meget betydelig Vinavl.
G. Ht.

Entre Douro e Minho [entrö-’ðåiru-i’minju],
se Minho.

Entredræg [’æntrədræ’g], se Dræg.

entrefilet [ã.tröfi’læ] (fr.), »indskudt«, kortere
Artikel i den redaktionelle Del af et Blad og
lignende.

Entregaster (Søv.), den bevæbnede Styrke,
der i Sejlkrigsskibene blev holdt i Reserve til
Entringsforsøg, og som til dette Formaal var
bevæbnede paa en særlig Maade (se Entring).
H. E.

Entrehage (Søv.), svære Baadshager,
hvormed man ved Entring af et Skib ell. Fartøj søgte
at holde Modstanderen fast ved Siden af sit
eget Skib, medens Kampen stod paa.
H. E.

Entrelacs [ã.trö’la ell. ’la] (fr.), Ornamenter,
som helt ell. delvis dannes af krydsende,
flettede ell. tangerende Baand (lacs, Strikke, Tov),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free