- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
425

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erivan, Guv. i Transkaukasien - Erk, Ludwig Christian, tysk Musiker, (1807-88), - Erkel, Franz, ung. Komponist, (1810-93) - Erkelenz, By i Preussen, Rhin-Prov., ligger 38 km NØ. f. Aachen - Erken, Henriette Marie Caroline, f. Schønberg, norsk Forfatterinde (1866- ) - Erkendelse. Ordet betegner ofte hele den Side af Bevidsthedslivet, der har med Erhvervelsen af Kundskaber at gøre - Erkendelseslære. Bl. alle de Emner, Erkendelsen kan omhandle, findes ogsaa selve Erkendelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bydele og en stærk Fæstning og omgives af
Haver og velvandede Marker, har (1910) 31500
Indb. Foruden en gr.-kat. Kirke har Byen
talrige armeniske Kirker og Klostre samt fl.
Moskeer, store Kaserner og et Kanonstøberi. Byen
er Sædet for en armenisk Ærkebiskop og har et
armenisk Seminarium. E. blev erobret 1827 fra
Persien.
M. V.

Erk, Ludwig Christian, tysk Musiker,
(1807-88), har som Lærer ved Berlin-Seminariet
for Stadskolerne skabt sig et kendt og agtet
Navn ved den Iver, hvormed han tog sig af
Skole- og Folkesangen. Han stiftede »Erksche
Männergesangverein« og »Erksche Gesangverein
für gemischten Chor« og udgav dels en Mængde
Skolesangbøger (som »Liederkranz«,
»Turnerliederbuch« etc.), dels forsk. Samlinger (navnlig
»Deutscher Liederhort« 4 Bd) af Folkeviser og
Sange, arrangerede for Mandskor. Enkelte af
disse E.’ske Samlinger er udgaaede i over 1 Mill.
Eksemplarer. Endelig skrev E. en »Ledetraad
for Undervisning i Sang i Skolerne« (1834).
W. B.

Erkel [’ærkəl], Franz, ung. Komponist,
(1810-93), Kapelmester ved Nationalteatret i
Pest, har i sit Hjemland skaffet sig et stort Ry
som Komponist af en Rk. nationalt farvede
Operaer, bl. hvilke navnlig Hunýadý Laszlò og
Bank Bàn er modtagne med Begejstring, og
talrige Sange, der har vundet stor Udbredelse;
uden for Ungarn vides hans Værker ikke at
være spillede. - Hans Søn, Alexander E.,
er ogsaa optraadt som Operakomponist.
W. B.

Erkelenz [’ærkəlænts], By i Preussen,
Rhin-Prov., ligger 38 km NØ. f. Aachen, 99 m o. H.
ved Banen fra Aachen til Düsseldorf. (1910)
5900, mest kat. Indb. E. er en gl By med
betydelig Industri. Der findes smukke Slotsruiner.
G. Ht.

Erken, Henriette Marie Caroline,
f. Schønberg, norsk Forfatterinde paa
Husholdningsførelsens og Folkeernæringens Omraade, f.
i Kria 6. Novbr 1866, har gennem
Lærervirksomhed og et omfattende Forfatterskab i stor
Udstrækning bidraget til at udbrede Kundskab
om og Sans for sundt Kosthold og rationel
Husholdning. Bl. hendes stærkt udbredte Lærebøger
i Madlavning er »Kogebog for Skole og Hjem«
(opr. sammen med Fysiologen Caroline Sten,
1895, 9. Udg. 1914), »Kogebog I« (1903, indtil
1917 udkommet i 33000 Ekspl.) og »Kogebog II«
(1902, 2. Udg. 1904), »Kogebog for
sparsommelige Husmødre« (1905), »Hjemmebakning og
Husmorvink« (1908), »Billig Mat« (1914) samt det
norske Standardværk paa dette Omraade »Stor
Kokebok« (1912; ny forøget Udg. 1916). Hendes
Virksomhed i Folkeernæringens Tjeneste
belønnedes 1916 med Kongens Fortjenstmedaille i
Guld.
K. V. H.

Erkendelse. Ordet betegner ofte hele den
Side af Bevidsthedslivet, der har med
Erhvervelsen af Kundskaber at gøre, men kan ogsaa
betegne selve Kundskaberne, altsaa det endelige
Resultat af den erkendende Bevidstheds
Virksomhed; dette kan igen føre til, at Erkendelsen
som Betegnelse paa Bevidsthedsvirksomhed
undertiden bruges i Bet. af den endelige eller
højeste Bearbejdelse, der finder Sted under
Arbejdet paa Erhvervelsen af Kundskaber. Ved
Erkendelsens Grænser forstaar man
ikke saadanne i en vis Forstand tilfældige
Grænser for vore Kundskaber, som at man f.
Eks. ikke kan se, hvorledes der ser ud paa
Bagsiden af Maanen, ell. ikke kan faa alle tr.
Bøger læst, men saadanne Grænser for de
bevisligt rigtige Erkendelsesresultater, der
formentlig skyldes Erkendelsens Natur. Herhen
hørende Undersøgelser falder under Navn af
Erkendelsesteori ell. Erkendelseskritik ind under
Erkendelseslæren.
Edg. R.

Erkendelseslære. Bl. alle de Emner,
Erkendelsen kan omhandle, findes ogsaa selve
Erkendelsen. Videnskabelige Undersøgelser
vedrørende dette Emne kaldes under eet
Erkendelseslære. E. falder i en Række
Forskningsomraader, der, om end de er ret forskelligartede,
griber nøje ind i hverandre.

Man kan søge nøjagtig at klargøre, hvad der
menes, hvor der tales om Emner som: Begreb,
Dom, Slutning, Grund, Følge, Aarsag, Lov, Ting,
Idé, Evne, Egenskab, Relation, Eksistens,
Erfaring, Omverden, Sandhed, Bevis, Forstaaelse,
Forklaring etc. Denne Art Undersøgelser, der
væsentlig har til Formaal at være rent
beskrivende og klassificerende, kan betegnes som
almen Genstands- ell. Emnelære. Som
Regel vil man ikke anstille saadanne
Undersøgelser systematisk (bl. a. fordi man ikke ret
kan angive en Grænse for, hvilke Emner der
hører ind under Omraadet), men nøjes med,
hvor man i anden Sammenhæng har Brug
derfor, at tage dem op. Meget ofte gaar praktisk
Erkendelsesvirksomhed forud for Teorien om
den, derfor kan, selv om man m. H. t. et bestemt
Emne ell. en bestemt Art Emner viser stor,
ligesom instinktiv Sikkerhed i sin Maade at
forholde sig paa, en Beskrivelse af Emnet ell.
Arten ofte være yderst vanskelig. Men en
saadan Beskrivelse kan være af den største Bet.;
thi gennem den gør man sig klart bevidst,
hvad det er, man taler om, og man kan da
i nogen Grad undgaa de meget hyppige
Fejltagelser, der væsentlig skyldes Ordenes
Flertydighed, og som navnlig forekommer, hvor
man arbejder inden for Omraader, hvor
Dagliglivets ligesom instinktive Sikkerhed ikke er til
Stede.

Man kan søge at opstille Grundregler, som
al Erkendelse, der for os staar som bevislig
rigtig, stemmer overens med; dette hører ind
under den formelle Logik.

Man kan søge at fremdrage de Metoder, der
har vist sig formaalstjenlige til at fremskaffe
ell. til at fremstille rigtig Erkendelse; dette
bliver den almene Metodelæres Sag.
Denne betragtes som Regel som en Bestanddel
af Logikken i videre Bet. Jo mere
Metodelæren vil gaa i Enkeltheder, des mere falder
den ind under Specialvidenskaberne, og des
mere er der Mulighed for, at Fremstillingen
maa ændres, efterhaanden som
Specialforskningen skrider fremad. Jo mere den holder sig til
det almene, des mere bliver den en Lære om de
almene Forudsætninger, som de specielle
Metoder hviler paa, og des vanskeligere er det i den
at se en Gengivelse af den Vej, Forskningen


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free