- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
466

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskil, Ærkebiskop af Lund, (c.1100-1181) - Eskildstrup, voksende Sogne- og Stationsby i det nordlige Falster, Maribo Amt, Nørre Falster Herred, c. 9 km N. f. Nykjøbing - Bskilson (Eskilsson), Peter, sv. Genremaler, (1820-1872) - Eskilstuna, »Sveriges Sheffield«, By i Södermanlands Län (Svealand), ved den kanaliserede Eskilstunaå - Eskilstunaå ell. Hyndevads å, lille Vandløb i Mellemsverige - Eskilsø Kloster paa den lille Eskilsø i Roskilde Fjord ud for Horns Herreds sydøstligste Snip, Selsø - Eskimobugt, se Hamilton Inlet. - Eskimoer, en vidt udbredt Folkegruppe i det nordlige Amerika, der har faaet deres Navn, »de, der spiser raat Kød«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Farvel, var intet Øje tørt. I Clairvaux tilbragte E.
sine øvrige Dage som simpel Munk, men æret
som ingen anden. Han skænkede Klostret rige
Gaver, bl. a. et Guldskrin med Relikvier, og fik
Gravsted lige bag Højalteret og Hellig Bernard’s
Grav. Cistercienserne fejrede ham som Helgen;
dog er han aldrig blevet kanoniseret. E. havde
været en ildfuld og storslaaet Personlighed, og
den danske Kirke havde under hans Ledelse
taget et enestaaende Opsving; men med sin opr.
Foragt for Staten blev han ofte ensidig i sin
Politik, om end han sikkert altid vilde det
bedste. Dog var han stor nok til at lade sig
lære af Livet, og derved føjede han sit stolte
Bidrag til Valdemarstidens Harmoni. (Litt.:
Hammar, »Kyrkan i Skåne« [Lund 1868]; H.
Olrik
, »Konge og Præstestand« II [Kbhvn
1895]; Ny kirkehist. Saml. IV, 600 ff. V 1 ff.;
Kirkehist. Saml. 4. Række III, 1 ff.; H. Olrik,
»Absalon«, I-II [Kbhvn 1908-09]).
H. O.

Eskildstrup, voksende Sogne- og Stationsby
i det nordlige Falster, Maribo Amt, Nørre
Falster Herred, c. 9 km N. f. Nykjøbing, havde 1.
Febr 1916: 148 Gaarde og Huse og 590 Indb.
(1901: 371), Kirke, teknisk Skole,
Haandgerningsskole, Mejeri, Mølle, Kro m. m. og er
Station paa Orehoved-Gjedser-Banen.
H. W.

Eskilson [’æskilsån] (Eskilsson), Peter,
sv. Genremaler, f. 28. Septbr 1820 i Billeberga
Sogn (Malmöhus Län), d. 29. Jan. 1872 ved
Sigtuna. Først i 30 Aars Alderen gav han sig i
Lag med Malerkunsten, studerede nogle Aar
paa Sthlm’s Akademi og rejste 1853 til
Düsseldorf, hvor han, uddannet i Tidemand’s Atelier,
gav sit Bidrag til de gængse forskønnende
Folkelivsskildringer. Efter Hjemkomsten til Sthlm
1859 malede han bl. a. Bellman-Billeder: »Movits
målare« (udst. 1866) og »Keglespillet hos
Faggens« (Universitetsmus. i Lund). Andre
Arbejder: »Paa Studierejse« (Sthlm’s Nationalmus.),
»Episode af et Bryllup« (1870) m. v., elskværdige
og hyggelige, men ikke synderlig originale og
ret usikre i Teknikken.
A. Hk.

Eskilstuna [’æskils-], »Sveriges Sheffield«, By
i Södermanlands Län (Svealand), ved den
kanaliserede Eskilstunaå, 7 1/2 km fra dens Udløb i
Mälaren, og Knudepunkt paa Jernbanelinien
Oxelösund-Flen-Kolbäk, bestaar af den gamle
By paa Østsiden af Aaen og regelmæssigere
byggede nyere Stadsdele paa Aaens Vestside. 1907
forenedes Forstaden Nyfors med E. (1914)
29167 Indb. Ved Raadhustorvet ligger det gl.
Raadhus (opført 1849-51), ved Fristadstorvet
ligger det ny, 1897 fuldførte Raadhus
(»Stadshuset«). E. har en meget betydelig Jern- og
Staalindustri. Fabrikationen af Knive, Sakse,
Laase, Beslag, File, Hamre o. a. Jern- og
Staalredskaber begyndte allerede 1654, da Karl X
Gustaf gav Livlænderen Rademacher
Privilegium paa at anlægge Jern- og Staalfabrikker
ved Vandfaldene i det Kvarter af Byen, der
endnu hedder Karl Gustaf’s Stad; men først
efter 1771, da den saakaldte Fristad E. blev
anlagt og forsynet med mange Privilegier, tog
Industrien Fart. Indtil for faa Aartier siden
arbejdedes der haandværksmæssigt, i smaa lave
Smedier; alligevel vandt Fabrikaterne stor
Anerkendelse og udførtes ogsaa til Udlandet.
Nu er Smedierne erstattede af store Fabrikker;
1911 omfattede E.’s Jern-, Staal- og
Metalvareindustri 102 Fabrikker med 3938 Arbejdere og en
Produktionsværdi af 14 Mill. Kr. Særlig maa
fremhæves Munktell’s mek. Værksted, som har
bygget de første sv. Jernbanelokomotiver, og
som bl. a. fabrikerer Lokomobiler, Dampkedler,
Dampmaskiner, Tærskeværker og
Gravemaskiner. Lige uden for Byen ligger Karl Gustaf’s
Stads Geværfabrik, som tilhører Staten; den er
anlagt 1814 og beskæftiger 400 Arbejdere. E.
har en Realskole, en tekn. Skole og en
Fagskole for Metalindustri. Bl. de kommunale
Institutioner kan nævnes Gasværk,
Elektricitetsværk og offentligt Slagtehus. - E. skal have
faaet sit Navn af den hellige Eskil,
Södermanlands Apostel. Omkr. 1200 anlagdes her et
Johanniterkloster, som inddroges 1527. E. fik
Stadrettigheder 1659.
G. Ht.

Eskilstunaå [’æskils-] ell. Hyndevadså, lille
Vandløb i Mellemsverige. Den danner Afløbet
for Hjelmaren, løber mod N. forbi Eskilstuna og
Torshälla, har fl. Fosser, som Rosen-Fossen og
Hyndevads-Faldet, og udmunder i Mälaren,
efter et Løb paa 30 km.
G. Ht.

Eskilsø Kloster paa den lille Eskilsø i
Roskilde Fjord ud for Horns Herreds sydøstligste
Snip, Selsø, der i gl. Dage var en Ø, er
opstaaet c. 1100. Asser, som c. 1145 blev Biskop
i Roskilde, havde været Klostermand i E. K.
Dets Beboere var Kanniker, der skulde være
regelbundne, men levede, som det lystede dem,
og E. K. kom i Vanry. Som Biskop i Roskilde
besluttede Absalon at reformere Klostret, og
med dette Maal for Øje indkaldte han Kanniken
Vilhelm fra Genovefas Kloster i Paris og satte
ham til Abbed for E. K. (1165). De gl. Kanniker
hadede og efterstræbte Vilhelm, fordi han var
streng, og de ny Kanniker, som Vilhelm havde
bragt med sig fra Frankrig, kunde ikke taale
Klimaet og drog tilbage, saa at Klostret var sin
Opløsning nær; men Absalon støttede Vilhelm
og gav E. K. Gods i Nordsjælland og Horns
Herred. Imidlertid blev det klart, at E. K. var
et alt for vanskeligt Opholdssted, og derfor
flyttedes Klostret (c. 1175) til Æbelholt, under
hvilket Øen fra nu af stod. Klostertomten og
Kirkens Underbygning ses endnu.
H. O.

Eskimobugt, se Hamilton Inlet.

Eskimoer, en vidt udbredt Folkegruppe i det
nordlige Amerika, der har faaet deres Navn,
»de, der spiser raat Kød«, af en indiansk
Nabostamme, Abenakierne, som Franskmændene i
Kanada traf paa Nordsiden af St
Lawrence-Kysten. Selv kaldte E. sig Innuit (pl. af inuk),
der bet. Mennesker. E. bebor Nordkysten af
Nordamerika fra Labrador til Alaska samt visse
Kyststrækninger af det arktiske Arkipel og
Grønland. Det østligste Punkt, hvor man har
truffet E., ell. Folk med eskimoisk Kultur, er
Østkysten af Grønland paa 20° v. L., det
vestligste Punkt er Tschaunbay paa Sibiriens
Nordkyst paa 170° ø. L.; det sydligste Punkt, hvortil
E. er naaet, i hvert Fald i senere Aarh., er
Belle Isle Strædet paa 51° n. Br., medens det
nordligste træffes ved Robeson Channel ved det
nordvestligste Grønland paa 82-83° n. Br.
Udbredelsen strækker sig altsaa over 30

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free