- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
476

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Espinel, Vicente, sp. Digter, (1551-1624) - Esping (Søv.), gl dansk Betegnelse for en Skibsjolle ell. et mindre Skib - Espingol (fr. espingole ell. tromblori), - 1) et gammeldags Haandskydevaaben, d. s. s. Blunderbøsse; - 2) et Skydevaaben, der kunde udskyde fl. Kugler hurtig efter hinanden, - 3) En Slags Orgelskyts, konstrueret af Danskeren Schumacher i Beg. af 19. Aarh. - Espinhaco, Serra do, Bjergkæde i Brasilien, Staten Minas Geraes, danner Vandskellet mellem Rio San Francisco - Espinosa de los Monteros, By i det nordlige Spanien, Prov. Burgos, ved Foden af de kantabriske Bjerge - espirando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: udaandende, hendøende. - Espirito-Santo (»Hellige Aand«), Stat i Brasilien ved Østkysten - Espiritu-Santo (Merena), den største Ø af Ny-Hebriderne - Esplanade (fr.) kaldes den smalle Strimmel ubebygget Land, der findes mellem et Citadel og Fæstningsbyen. - Espluga de Francoli, By i det nordlige Spanien, Prov. Tarragona, ligger 36 km NV. f. Tarragona - Espólin, Jón Jónsson, isl. Forf., (1769-1836)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

escudero Marcos de Obregón (1618), en af de
bedste af de saakaldte Gavtyveromaner og
upaatvivlelig indeholdende en Del autobiografiske
Træk. Den er kommet i mange Udgaver og
læses endnu; særlig Interesse har den som en
af de sp. Originaler, der ligger til Grund for
Lesage’s Gil Blas de Santillane. E.’s Digte
udkom 1591 i Madrid som Diversas Rimas. Af
Marcos de Obregón haves fra den nyere Tid et
Optryk i Novelistas posteriores á Cervantes, 1.
Bd (ɔ: 18. Bd af Rivadeneyra’s Biblioteca de
autores españoles
), endvidere en Udg. ved Pérez
de Guzmán (Barcelona 1881). Endnu er at
tilføje, at E. iflg. Lope de Vega’s Sigende var en
Virtuos paa Guitar og til dette nationale
Instruments 4 Strenge føjede en 5.
E. G.

Esping (Søv.), gl dansk Betegnelse for en
Skibsjolle ell. et mindre Skib. Ordet
forekommer i sidste Bet. i Oehlenschlägers Tragedie
»Palnatoke«, i førstnævnte omtales det i
Christian V’s danske Lov 4. Bog § 25.
H. E.

Espingol (fr. espingole ell. tromblon), 1) et
gammeldags Haandskydevaaben, d. s. s.
Blunderbøsse; 2) et Skydevaaben, der kunde
udskyde fl. Kugler hurtig efter hinanden, idet
det ene Skud var sat ind i Løbet oven paa det
andet og tændtes enten ved fl. Fænghuller ell.
fra Mundingen af; i sidste Tilfælde havde
Kuglen saa stort Spillerum, at Ilden kunde
forplante sig til den bagvedværende Ladning, der
var adskilt fra Kuglen ved en faststampet
gennemboret Prop; saadanne E. skal allerede være
blevne benyttede mod Tyrkerne i 15. Aarh.
Senere blev Paatændingen af Ladningerne
forandret, uden at det dog lykkedes at gøre den
paalidelig, hvorfor E. ikke fik nogen varig Bet.
3) En Slags Orgelskyts, konstrueret af
Danskeren Schumacher i Beg. af 19. Aarh., er
sammensat af fl. Espingolløb, der er anbragte
paa en Slags Lavet; Paatændingen sker fra
Mundingen, og Ilden forplanter sig gennem en
fin Aabning i Projektilet, der er fyldt med en
langsomt brændende Sats; E. blev formerede i
Batterier og brugtes ogsaa til Søs; de fandt
Anvendelse i Kampene om Sønderjylland og vakte
ved deres Fremkomst en ikke ringe Opsigt, men
kom ikke til at spille nogen nævneværdig Rolle
hverken i Felttogene ell. som Grundlag for en
videre tekn. Udvikling, idet Nutidens
Mitrailleuser. (Maskingeværer) snarere maa siges at
have deres Oprindelse i de moderne
Magasingeværer. Orgelskytsets Konstruktion indeholder
ikke noget Princip, der var egnet til en
videregaaende Udvikling; der kunde vel, naar flere
Løb tændtes paa een Gang, opnaas en efter
Datidens Forhold særdeles stærk Ildvirkning; men
naar Ilden var sat i Gang, kunde den ikke
standses, før det sidste Skud var affyret, og
Pjecen kunde saaledes ikke flyttes fra sin Plads
for at bruges paa en anden, og naar den var
skudt læns, medførte den omstændelige Ladning
af Løbene, at Pjecen var ubrugelig i længere
Tid.
(E. P.). C. Q.

Espinhaço, Serra do [’særəu-spi’njasu],
Bjergkæde i Brasilien, Staten Minas Geraes,
danner Vandskellet mellem Rio San Francisco
og de østlige Kystfloder, har Toppe paa 1700
-2000 m, er opbygget af arkaiske Skifre, som
indeholder Guld og Diamanter.
M. V.

Espinosa de los Monteros
[æspi’nåsa-ðæ-lås-mån-terås], By i det nordlige Spanien, Prov.
Burgos, ligger 750 m o. H. ved Foden af de
kantabriske Bjerge paa et i strategisk
Henseende vigtigt Punkt. (1900) 3700 Indb. Ved E.
sejrede 10.-11. Novbr 1808 Franskmændene
over Spanierne, og som en Følge deraf opløste
den sp. Nordarmé sig.
H. P. S.

espirando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
udaandende, hendøende.

Espirito-Santo [i∫pi’ritu-’santu] (»Hellige
Aand«), Stat i Brasilien ved Østkysten, 44000
km2 med (1908) 297000 Indb., hvoraf c. 60 %
Negre og Blandinger. I det Indre af Staten
findes endnu Indianere, nemlig de meget lavt
staaende Botokuder. Kysten er fattig paa
Indskæringer, og Flodmundingerne spærres af
Sandrevler; kun Bugten E. S., hvori
Hovedstaden Victoria ligger paa en Ø, danner en
naturlig, god Havn. Den største Del af Landet
er lav og Klimaet hedt. Der findes endnu
betydelige Skovstrækninger. Der dyrkes Kaffe,
Maniok, Ris, Majs, Bomuld o. s. v. Provinsen
gennemstrømmes af den sejlbare Rio Doce og
har allerede fl. Jernbaner. - E. S. udgør et af
Brasiliens ældste saakaldte Capitanias, idet
Portugiseren Vasco Fernandez Coutinho
Pinsesøndag 1535 opdagede Kysten og til Minde om
Dagen døbte Stedet E. S.
M. V.

Espiritu-Santo [portug. i∫pi’ritu-’santu, eng.
espi’ritu-’säntou] (Merena), den største Ø af
Ny-Hebriderne, 4857 km2 med c. 30000 Indb.

Esplanade (fr.) kaldes den smalle Strimmel
ubebygget Land, der findes mellem et Citadel
og Fæstningsbyen.
Sch. P.

Espluga de Francoli [æs’pluga-ðæ-fraŋkå’li],
By i det nordlige Spanien, Prov. Tarragona,
ligger 36 km NV. f. Tarragona i en Bjergdal,
der gennemstrømmes af Kystfloden Francolis
øvre Løb. (1900) 3700 Indb. E. har Rester af
et Tempelherreslot og driver god Vinavl. 3 km
derfra, i Conca de Barbera-Dalen, ligger det
tidligere berømte Cistercienserkloster Poblet
med Gravmindesmærker over fl. Konger af
Aragonien.
H. P. S.

Espólin [^æspo.li.n], Jón Jönsson, isl.
Forf., f. 1769, d. 1. Aug. 1836. Efter at have
taget jur. Eksamen (1792) blev E. Sysselmand
paa Island, sidst i Skagefjord Syssel (1803-25).
P. Gr. a. sin Fødsel paa Gaarden Espiholl kaldte
han sig E.(us). E. er en af Islands lærdeste
og alsidigste Forf. i nyere Tid. Han skrev en
Mængde hist. Skr ell. overs. klassiske o. a.
Historieskrivere; enkelte af disse Skrifter er
trykte. Han forfattede forsk. teol. Afh. (hvoraf
en Fortolkning af Apokalypsen er trykt paa
Akureyri 1855). Han digtede Salmer og fl.
verdslige Sange, Rimer m. m. Men mest kendt er E.
blevet som en af Islands største Genealoger og
Historikere. Sine genealogiske Kundskaber
nedlagde han i et af 8 voluminøse Bd bestaaende
genealogisk Værk, der er af uvurderlig Bet. for
Islands Personalhistorie (et Eksemplar, omtr.
7000 Spalter, tilhører det Isl. litt. Selskab).
Hans Hovedværk er »Islands árbækur i
söguformi« (Islands Aarbøger i fortællende Form)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free