Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 542 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eucomis L'Hér., Slægt af Lilliefam. (Hyacinth-Gruppen), Løgvækster - Eucopepoda, se Copepoda. - eucyklisk (bot.) kaldes i Morfologien en saadan Blomst, som har samtlige Bladorganer ordnede i Kranse - Eudaimoni, Lyksalighed, Velfærd. - Eudaimonisme, Velfærdsetik, se Etik. - Eudemos fra Rhodos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - Eudes, Emile Desire François, fr. Kommunist, benævnt »General« (1843-88) - Eudialyt (af gr.) er et heksagonalt-romboedrisk krystalliserende Mineral, som - Eudidymit, et berylliumholdigt, sjældent Mineral

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eucomis punctata.

E. punctata er en Koldhusplante. Den
udplantes efter Afblomstringen paa en solrig Rabat
om Sommeren og indplantes om Efteraaret. Den
formeres ved Sideløg.
L. H.

Eucopepoda [æ^u-], se Copepoda.

eucyklisk [æ^u-] (bot.) kaldes i Morfologien
en saadan Blomst, som har samtlige
Bladorganer ordnede i Kranse, f. Eks. hos Akkeleje,
Lillie, Natlys o. fl.
V. A. P.

Eudaimoni [æ^uda^i-], Lyksalighed, Velfærd.

Eudaimonisme [æ^uda^i-], Velfærdsetik, se
Etik.

Eudemos [æ^u-] fra Rhodos, gr. Filosof fra
4. Aarh. f. Kr., var Elev af Aristoteles og synes
ogsaa efter dennes Død at have levet i den
peripatetiske Skole i Athen som Teofrast’s
Medarbejder; sine senere Aar levede han vistnok
paa Rhodos, hvor han selv havde aabnet en
filos. Skole. E. arbejdede efter Lærerens Død
videre paa det Videnskabernes System, som
Aristoteles havde udkastet Planen til og udført
i dets væsentlige Hoveddele, og navnlig optoges
E. af de eksakte Discipliner, idet han skrev tre
Værker om Aritmetikkens, Geometriens og
Astronomiens Historie, hvori han paaviste disse
Videnskabers Udvikling, det Trin, hvortil de var
naaet, og deres Plads i Systemet. Han skrev
ogsaa en Metafysikkens Historie, hvori han
navnlig belyste de forskellige Forestillinger om
Gud og Verdens Tilblivelse. Medens disse Skr
var supplerende Udførelser af Lærerens Værk,
havde E.’s Forfatterskab ogsaa en anden Side.
Han behandlede, og dette staar utvivlsomt i
Forbindelse med hans Undervisning, de
vigtigste filos. Discipliner som Fysikken og Etikken,
og her fulgte han ganske nøje Aristoteles,
saaledes at disse Skr mere har været Parafraser
ell. en Art Fortolkninger ell. Resuméer end
selvstændige Behandlinger af Problemerne. I
Etikken, som er det eneste bevarede Skr. af
E., betonede han dog stærkere end Aristoteles,
at Gud er det Godes sidste Kilde.
W. N.

Eudes [öd], Émile Désiré François,
fr. Kommunist, benævnt »General« (1843-88),
blev under Paavirkning af L. A. Blanqui
fanatisk Socialist. 15. Aug. 1870 blev han som
Følge af et Oprørsforsøg dømt til Døden, men
reddedes ved Kejserdømmets Fald 4. Sptbr.
Han var en af »Kommunens« meget betroede
og blev 1. Apr. 1871 udnævnt til Krigsminister,
men afløstes 2 Dage senere af Cluseret. Med stor
Tapperhed ledede han Insurgenternes Forsvar
af Paris mod Versailles-Tropperne; 10. Maj
indvalgtes han i »Velfærdsudvalget«. Da Paris
faldt, lykkedes det E. at undkomme til Schweiz,
hvorfra han sammen med B. Malon udgav
Bladet La Revanche, flakkede senere om i
Tyskland og Belgien, hvorefter han havnede i
London. Efter at være amnesteret vendte han
1880 tilbage til Paris, hvor han og Blanqui
organiserede Comité central révolutionnaire, men
uden at det senere lykkedes ham at spille
nogen Rolle i den aktive Politik. 1893 rejstes der
et Mindesmærke over hans Grav paa
Père-Lachaise-Kirkegaarden i Paris.
K. V. H.

Eudialyt [æ^u-] (af gr. ευ , let, og διαλυειν,
opløse, fordi den opløses let i Syrer) er et
heksagonalt-romboedrisk krystalliserende
Mineral, som, hvad Sammensætningen angaar, i det
væsentlige er Silikat af Zirkonium, Kalcium og
Natrium (Na₄R₃ZrSi₇O₂₁, hvor R = Ca,Fe,Mn;
ogsaa lidt Klor og Cerium er til Stede). -
Haardheden er lidt ringere end Feldspats,
Vægtfylden er 3; Farven er oftest smuk rød i
forskellige Nuancer, ogsaa brun. E. forekommer
som Bestanddel i Nefelinsyenit rigelig i Omegnen
af Julianehaab, Grønland, paa Kola-Halvøen og
ved Magnet Cove i Arkansas. - Eukolit er
en brun Varietet af E. (den adskiller sig ved
at have optisk negativ Karakter, medens E.
har positiv); den forekommer sammen med E.
paa de ovenn. Steder og desuden paa Øerne i
Langesundsfjorden, Norge. Da E. indeholder ret
store Mængder (c. 15 %) Zirkonsyre og vistnok
lettere kan skaffes til Veje i større Masse end
andre Zirkonmineraler, kan den muligvis faa
en Del Bet., hvis der skulde vise sig nogen
udstrakt Anvendelse for Zirkonsyre i tekn.
Øjemed. I Julianehaab Distrikt er der 1888 og
1899 indsamlet i alt c. 60 t E., som dog endnu
ikke har kunnet udnyttes videre.
O. B. B.

Eudidymit [æ^u-], et berylliumholdigt, sjældent
Mineral af Sammensætningen H₂O.Na₂O.2BeO.
6SiO₂, forekommer i smukke, perlemorglinsende
og farveløse, monokline Krystaller i Hulrum i
Pegmatitgange ved Narsarsuk i Julianehaab
Distrikt og Nefelinsyenitten paa Øerne i
Langesundsfjorden, Norge. - Epididymit, som
har rombisk Krystalform, men samme kemiske
Sammensætning, forekommer under lgn.
Vilkaar paa de samme to Steder.
(N. V. U.). O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>