Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - existimatio betegner i den rom. Ret den enhver uberygtet civis Romanus tilkommende borgerlige Ære - exitus (lat.), Udgang, Ende, Resultat. - ex jure (lat.), paa Rettens Vegne. - exlex (lat.), uden for Loven, om den, der er stillet uden for Lovenes Beskyttelse ell. har sagt sig selv løs fra dem - Ex libris (lat.) (hermed en Tavle) betyder: af (N. N.'s) Bøger; hørende til N. N.'s Bogsamling - ex mandato (lat.), efter Befaling, Bemyndigelse. - Exmoor Forest, et øde Bjergstrøg i den nordlige Del af Halvøen Cornwall i det sydvestlige England - ex more (lat.), iflg. Vedtægt, Skik og Brug. - Exmouth, Søstad i det sydvestl. England, Devonshire, ved Mundingen af Exe - Exmouth, Edward Pellew, Viscount, eng. Admiral, (1757-1823)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Følge af enhver offentlig Straffedom,
judicium publicum, dels som Følge af visse private
Straffedomme, actiones famosæ (Dom for Røveri,
Tyveri, Æresfornærmelse, groft Tillidsbrud som
Formynder, Mandatar, Depositar). - Enhver
persona infamis tabte sin fulde Borgerret,
civitas optimo jure, og mistede følgelig Stemmeret
(jus suffragii) og Retten til at beklæde
Æresposter (jus honorum). Ægteskab mellem infamis
og ingenuus var endvidere forbudt. Endelig
mistede (jfr. ovf.) infamis den fulde jus postulandi.
I den justinianske Ret kendes Æresforringelse
kun som en infamia facti, som en ved
Dommerens frie Skøn fastsat turpitudo. Alle
umiddelbare (lovbestemte) Retsvirkninger af
infamia er bortfaldne. - Den rom. Æresløshed
(infamia) er væsensforskellig fra den gr. Atimie.
Atimos betyder, i alt Fald i den ældre Tid,
»retløs« (»fredløs«), ikke æreløs. (Litt.:
Greenidge, Infamia, its place in roman public and
private law [Oxford 1894]; Rudolph Sohm,
»Institutionen des röm. Rechts« [14. Udg.,
Leipzig 1911, S. 213 ff.];
Pauly-Wissowa-Kroll, »Realencyclopädie der class.
Altertumswiss.« IX [1916] S. 1537 ff.).
C. W. W.
exitus (lat.), Udgang, Ende, Resultat.
ex jure (lat.), paa Rettens Vegne.
exlex (lat.), uden for Loven ell. løst fra
Loven, om den, der er stillet uden for Lovenes
Beskyttelse ell. har sagt sig selv løs fra dem.
Ex libris (lat.) (hermed en Tavle)
betyder: af (N. N.’s) Bøger; hørende til N.
N.’s Bogsamling. Det bruges nu
substantivisk som almindelig Betegnelse for et
Ejermærke i en Bog (et E. l.). Opr. nøjedes man,
som de fleste endnu den Dag i Dag, med
ganske simpelt at skrive sit Navn i Bogen,
undertiden: Est (derefter Ejerens Navn i Genitiv) ell.
netop: E. l. o. s. v. Men fra omtr. 1500
begyndte man - i Tyskland, synes det - at
indklæbe kobber stukne ell. xylograferede E. l.
foran i Bogen, smaa Papirsetiketter, der bar
Ejermandens Vaaben, Devise ell. Navn i
kunstneriske Slyngninger ell. ornamenteret
Indfatning. Selv Kunstnere som Albr. Dürer, Luk.
Cranach og Jost Amman holdt sig ikke for
gode til at tegne E. l. Fra henved Midten af
17. Aarh. blev Skikken meget alm. i Frankrig og
blomstrede i høj Grad i 18. Aarh., da
Rokokotidens elegante Tegnere og Kobberstikkere
udførte mange sindrige og nydelige E. l., saaledes
Boucher, Gravelot, Eisen, Cochin, Moreau,
St-Aubin o. fl. I Tyskland gav samtidig
Chodowiecki sig ikke lidet af med at komponere
saadanne Ejermærker. Omtr. ved 1850 fik man
fornyet Interesse for E. l., efter at denne en
Tid havde været mindre udbredt: man begyndte
at samle paa de ældre og komponerede mange
ny. Ogsaa Danmark, hvor man fra 18. Aarh.
kun har enkelte Bogsamleres (som
Hjelmstjerne’s, Biskop Hersleb’s o. a.), er i vore Dage
fulgt ret godt med, idet navnlig H. Tegner og
Th. Bindesbøll har tegnet adskillige. I
Udlandet (Tyskland f. Eks.) er der endda oprettet
særlige E. l.-Selskaber. (Litt.: A.
Poulet-Malassis, Les e.-l. français [Paris 1875];
Warnecke, »Die deutschen Bücherzeichen
von ihrem Ursprunge bis zur Gegenwart«
[Berlin 1891]; Warnecke, »Bücherzeichen [E.-l.]
des 15. u. 16. Jahrh.« [Berlin 1894]; »E. l.,
Zeitschrift für Bücherzeichen etc.« [smst. 1891 ff.];
E. Castle, English book-plates [London 1892];
W. Hamilton, Dated book-plates, 1-3
[London 1894-95]; »Danske E. l.« [i »Forening for
Boghaandværk«’s Aarsskr., Kbhvn 1891]; Otto
Wang, »Om E. l. ude og hjemme« [Kbhvn
1913]; Samme, »Danske E. l.« [Kbhvn 1915];
Samme, »Nyere danske E. l.« [Kbhvn 1916];
Anker Kyster, »Th. Bindesbøll’s E. l.«
[Kbhvn 1917]; Carlander, »Svenska
bibliotek och E. l.« [3 Bd, Sthlm 1889-94]; »Svensk
exlibris tidskrift« [1911 ff.]).
(E. G.). C. S. P.
ex mandato (lat.), efter Befaling,
Bemyndigelse.
Exmoor Forest [’eksmu.ə-’fårist], et øde,
af talrige Dale og dybe Kløfter gennemfuret
Bjergstrøg i den nordlige Del af Halvøen
Cornwall i det sydvestlige England. Vidtstrakte Skove
har givet det Navn (forest ɔ: Skov), og endnu
er store Omraader uopdyrkede. E. er rigt paa
Raadyr o. a. Vildt. Det højeste Punkt er
Dunkerry (520 m).
G. Ht.
ex more (lat.), iflg. Vedtægt, Skik og Brug.
Exmouth [’eksməþ ell. -ma^uþ], Søstad i det
sydvestl. England, Devonshire, ved Mundingen af
Exe, har et ualmindelig mildt Klima og stærkt
besøgte Søbade. E.’s Havn har især Bet. for
Lystsejladsen, skønt der ogsaa fra E. drives
noget Fiskeri. (1911) 11962 Indb.
G. Ht.
Exmouth [’eksməþ ell. -ma^uþ], Edward
Pellew, Viscount, eng. Admiral, f. 19. Apr. 1757,
d. 23. Jan. 1823, udmærkede sig 1776 i Nordamerika
paa Søen og i Land under General Bourgoyne.
1779 blev han Officer og tog som Skibschef saa
mange fr. Priser, at han nogle og tredive Aar
gl blev slaaet til Ridder. Efter en glimrende
Affære 1794 i Kanalen forfremmedes han til
Eskadrechef, besejrede den ene franske Eskadre
efter den anden, udmærkede sig 1796 ved
Bjergningen af Mandskabet fra et strandet
Troppeskib og blev herfor Æresborger i Plymouth.
Samme Aar blev E. paa ny Eskadrechef i
Kanalen, erobrede fl. fr. Fregatter og drev ved
en Kamp i Stormvejr et fjendtligt Linieskib paa
Grund ved de irske Kyster. 1802 indtraadte E.
i Parlamentet, men udsendtes allerede Aaret
efter med en Eskadre til Ferrol, som han
blokerede. Det paafølgende Aar gik han som
Kontreadmiral med en Styrke til de ostindiske
Farvande, hvor han forblev indtil 1808,
erobrede adskillige hollandske Orlogsskibe og ved
Siden af den eng. Handels Beskyttelse indlagde
sig stor Fortjeneste ved Forbedringen af
Retsplejen i den engelske Marine. 1807
forfremmedes han til Viceadmiral. 1810 blokerede han den
fr. Schelde-Flaade, 1811 var han
Øverstkommanderende i Middelhavet, indesluttede den fr.
Flaade i Toulon og blev 1814 udnævnt til Baron
af Exmouth og Canonteign. 1815-16 var han
i Middelhavet beskæftiget mod Sørøverstaterne;
det lykkedes den energiske E. at komme til en
mindelig Forstaaelse med disse undtagen Algier,
hvorfor han Aug. 1816 ved et vel ført
Bombardement lagde de algierske Forter i Ruiner og
derved satte sine Fordringer igennem. For denne
Daad erhvervede E. sig Tak og Berømmelse hos
alle kristne Nationer. 1817-21 var E.
Øverstkommanderende i Plymouth. 1832 fik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
