Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabricius, fuldstændig Gajus F. Luscinus, rom. Statsmand og Hærfører, ( -275 f.Kr.) - Fabricius, Adam Kristoffer, dansk Historiker, (1822-1902) - Fabricius, - 1) David, holl. Astronom (1564-1617) - 2) Johan, (1587-1615), opdagede 1611 en Solplet - Fabricius, Frederik, dansk Bibliotekar, (1789-1873) - Fabricius, Hieronymus ab Aquaperidente (Girolamo Fabrizio), italiensk Anatom, (1537-1619) - Fabricius, Jacob, mecklenburgsk og dansk Livlæge, (1576-1652) - Fabricius, Jacob Christian, (1840- ) - Fabricius, Jens Schou, dansk-norsk Søofficer, (1758-1841)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at vinde ham for sig ved Guld, men senere, da
Pyrrhos’ Læge tilbød F. at give Kongen Gift,
skal han have afvist ham og sendt ham tilbage
til Kongen. Sikrere er det, at F., da han 278
paa ny var Konsul, nødte Pyrrhos til at
forlade Italien og derefter undertvang de Folk i
Syditalien, som var gaaede over til ham. Som
Censor 275 optraadte han mod den
overhaandtagende Luksus. Efter hans Død tillod Senatet
undtagelsesvis, at han blev begravet inden for
Roms Mure. For den senere Tid stod han som
et Mønster paa den gammeldags Tugt og
moralske Strenghed.
H. H. R.
Fabricius, Adam Kristoffer, dansk
Historiker, f. i Bøvling 18. Juli 1822, d. i
Kbhvn 24. Aug. 1902, Student fra Aalborg 1841,
Cand. theol. 1847, blev 1849 Adjunkt ved
Aarhus Katedralskole og var i præstelig
Virksomhed 1859-88; siden levede han i Kbhvn. Fra
tidlig Tid syslede han med hist. Studier og
foretog 1855-57 en Udenlandsrejse, hvorunder
han fulgte Normannernes Spor i Frankrig og
Spanien. Frugter af hans Studier er dels
mindre Skr om »Ingeborg, Filip August’s
Dronning« (1870), »Forbindelserne mellem Norden og
den sp. Halvø i ældre Tider« (1882) o. a., dels
og især hans »Illustreret Danmarks Historie for
Folket« (1853-55), der ved sin jævne og
livlige Fremstilling har vundet stor Udbredelse og
er udkommet i fl. Udgaver, den sidste ved hans
Søn Knud F. (1914-15). Endnu kan nævnes
»Illustr. Kirkehist. for Folket« (1896).
Kr. E.
Fabricius [fa’bri.sjøs], 1) David, holl.
Astronom (1564-1617), er mest kendt ved sin
Opdagelse 3. Aug. 1596, at ο i Hvalfisken (Mira
Ceti) er en foranderlig Stjerne, og ved sine
Iagttagelser af Solpletter sammen med nedenn. J. F.
F. tegnede det første Kort over Østfriesland og
skrev Prognostica for 1615-18.
2) Johan, ovenn.’s Søn (1587-1615),
opdagede 1611 en Solplet, som han forfulgte gennem
længere Tid, og han udledte Solens Rotation
heraf (De maculis in sole observatis [1611]). Et
Mindesmærke er 1895 rejst for ham og Faderen
i Osteel. (Litt.: L. Häpke, »F. und die
Entdeckung der Sonnenflecke« [Bremen 1888]).
J. Fr. S.
Fabricius, Frederik, dansk Bibliotekar,
nedenn. O. F.’s Søn, f. 22. Septbr 1789, d. 13.
Novbr 1873. Han begyndte at studere Teologi,
men forlod dette Studium for at beskæftige sig
med Æstetik og Litteraturhistorie og deltog
tillige meget i Studenterlivet. 1823-61 var F.
ansat ved det store kgl. Bibliotek, hvor han
ledede den danske Afdeling; tillige var han fra
1831 »Viceprovst« (Viceinspektør) paa Regensen.
F. udgav kun et Udvalg af Holberg’s Epistler
(1858) og nogle bibliografiske Arbejder, især
»Dansk Bogfortegnelse 1841-58« (1861), men
han havde et enestaaende Kendskab til dansk
Litt., og var derved til stor Nytte for
Bibliotekets Publikum.
(E. G.). C. S. P.
Fabricius, Hieronymus ab
Aquapendente (Girolamo Fabrizio), italiensk Anatom,
(1537-1619). F., der var Elev af Falloppio, var
1565-1609 Prof. anat. i Padua, hvor han for
egen Regning byggede et Anatomiteater. Han
beskrev forsk. Forhold hos den svangre Kvinde
(bl. a. Decidua) og Navlesnoromslyngningen hos
Fosteret. Mest kendt er dog hans Beskrivelse af
Veneklapperne, der 1547 var sete af G. B.
Canani. Han forstod dog ikke deres Funktion.
Han dyrkede særlig komparativ Anatomi. I den
praktiske Medicin har han indført Fodring med
en Sonde gennem Næsen ell. ved at føre den
ned bag Kindtænderne. Han skrev: De visione,
voce et auditu (1600), De venarum ostiolis (1603),
De formato foetu. De respiratione ejusque
instrumentis libri II (1618). Posthumt udkom Opera
omnia anatomica et physiologica (1625 og fl.
Gange senere). Mange af hans Værker er overs.
selv i nyere Tid. (Kassel, »Die
Nasenheilkunde des H. F. aus A.« [Janus 1906]).
J. S. J.
Fabricius, Jacob, mecklenburgsk og dansk
Livlæge, f. 28. Aug. 1576 i Rostock, d. 14. Aug.
1652 i Kbhvn. 16 Aar gl. kom han til Tyge
Brahe og studerede hos ham i 4 Aar, hvorpaa
han foretog en længere Udenlandsrejse, under
hvilken han 1602 blev Doktor i Jena. Aaret efter
blev han Livlæge i Mecklenburg, 1612 Professor
i den højere Matematik og Medicin i Rostock.
1637 blev han Livlæge hos Christian IV og
derefter hos Frederik III. I Danmark synes han
ikke at have været meget anset.
G. N.
Fabricius, Jacob Christian, f. 3. Septbr
1840 i Aarhus, Hovedbogholder i Nationalbanken
i Kbhvn (indtil 1913), Formand for Samfundet
til Udgivelse af dansk Musik, Formand for den
ældre »Koncertforening«, samt Medlem af
Bestyrelsen for »Koncertpalæet«. Af hans talrige
Kompositioner mærkes »En Vaarnat« og
»Gammel Dagvise«, for Solo, Kor og Orkester, flere
Værker for Kor a cappella, symfoniske
Arbejder, Klaverstykker, instrumentale Solostykker
m. m. Var en Aarrække Musikkritiker i »Illustr.
Tidende«.
A. H.
Fabricius, Jens Schou, dansk-norsk
Søofficer, f. 3. Marts 1758 i Larvik, d. 6. Apr. 1841
i Porsgrund. Som dansk Officer opnaaede F.
1812 Kommandørgraden. 1784-87 var han
Ekvipagemester ved det ostindiske Kompagni, senere
4 Aar Ekvipagemester ved Frederiksværns Værft
i Norge. 1798-99 var han som Chef for en Brig
underlagt Kommandørkaptajn St. A. Bille i
Middelhavet til Beskyttelse for de derværende
dansk-norske Handelsskibe. Fra denne
Kommando, der udfordrede baade Takt og
Konduite, navnlig over for de egenmægtige eng.
Skibschefer, skilte F. sig med megen Ære.
Under Slaget 1801 paa Kbhvn’s Red var han Chef
for Fregatten »Frederikssten«, der imidlertid
ikke kom til at spille nogen aktiv Rolle. Senere
ansattes han som Højestkommanderende ved
Frederiksværns Fæstning. Han havde her, efter
1807 sammen med Kommandør Sneedorf, en
kort Tid det vanskelige Hverv at ordne det
norske Søforsvar, ved hvilken Lejlighed hans
Omgængelighed og Dygtighed blev af stor Bet. for
Sagens Fremme. Efter Norges Adskillelse fra
Danmark traadte F. over i den norske Marine
som Kontreadmiral og blev først Deputeret for
Sødefensionen; under Prins Christians Regering
var han Chef for Søkrigskommissariatet, senere,
efter Landets Forening med Sverige, Chef for
Søkrigskollegiet og fra 1817 for Søetatens
Kommando. 1818 blev han Generaladjutant, 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
