- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
657

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabricius, Jens Schou, dansk-norsk Søofficer, (1758-1841) - Fabricius, Johan Christian, dansk Zoolog og økonomisk Forf., (1745-1808) - Fabricius, Johann Albert, klassisk Filolog og Litteraturhistoriker, (1668-1736) - Fabricius, Knud, dansk Historiker, (1875- ) - Fabricius, Otto, dansk Præst, Zoolog og Sprogmand, (1744-1822)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Viceadmiral. I Rigsforsamlingen paa Eidsvold
1814 var han en kort Tid Præsident. 1824
valgtes han ind i Stortinget som Repræsentant for
Bratsberg Amt og fik endelig 1836 Afsked,
hvorefter han trak sig tilbage til Porsgrund, hvor
han henlevede Resten af sit Liv. F. var en
meget human og samvittighedsfuld Personlighed,
der i en sjælden høj Grad forstod at vinde
Samtidens Tillid.
C. W.-S.

Fabricius, Johan Christian, dansk
Zoolog og økonomisk Forf., f. 7. Jan. 1745 i
Tønder, d. 3. Marts 1808 i Kiel. Sin Barndom
tilbragte han til Dels paa Gymnasiet i Altona,
men kom 1762 til Kjøbenhavns Univ. og s. A.
til Upsala, hvor han i to Aar studerede
under Linné, med hvem han sluttede et varigt
Venskab. 1764 kom han tilbage til Kbhvn og
begyndte Udarbejdelsen af sit store Værk,
Systema entomologiæ, der udkom 1775.
Under en større Udenlandsrejse
modtog han 1768 i London Udnævnelse til
Professor ved Naturalteatret paa
Charlottenborg; men da han det følgende Aar vendte
tilbage for at overtage Stillingen, erfarede han, at
Naturalteatret skulde nedlægges, og han maatte
nøjes med et ekstraordinært Professorat i
Økonomi og 400 Rdl. i Gage. Udsigterne for hans
Fremtid formørkedes yderligere ved
Struensee’s Fald 1772. Opmærksomheden for hans
rige Evner blev dog vakt ved hans Systema
entomologiæ
, og han blev ansat som Prof. i
Naturhistorie ved Kiels Univ. Ogsaa i denne
Stilling ventede der ham alle Haande Skuffelser;
hans Liv i Statens slet lønnede Tjeneste var en
Kæde af Tilsidesættelser, men han søgte
Modvægt derimod ved længere Ophold i Udlandet,
navnlig i Paris, hvor han stod i høj Anseelse hos
Datidens betydeligste Videnskabsmænd. Da han
1807 i Paris fik Efterretning om Englændernes
røveriske Overfald paa Danmark, begav den
varmtfølende Fædrelandsven sig straks dybt
nedbøjet til Kbhvn. Det haarde Slag havde
nedbrudt hans Helbred, og Aaret efter døde han.
Hans talrige Arbejder har haft grundlæggende
Bet. for den entomologiske Systematik, som han,
paa Grundlag af Munddelenes Bygning,
fuldstændig omskabte. Foruden det nævnte vigtige Værk
maa fremhæves Genera insectorum (1777),
Philosophia entomologica (1778), en, i Lighed med
Linné’s Philosophia botanica udarbejdet,
kortfattet Oversigt over Leddyrene, Species
insectorum
(2 Bd, 1781), Mantissa insectorum (2 Bd,
1787), Entomologia systematica (8 Bd, 1792-99),
en Række Monografier over forsk.
Insektordener, f. Eks. Systema Eleutheratorum (1801),
Systema Rhynchotorum (1803) og Systema
Antliatorum
(1805). Af mere populær Natur er hans
kendte, paa fl. Sprog overs. »Reise nach
Norwegen« (Hamburg 1779), hans »Briefe aus
London« (1783), »Briefe a. Wien« (1785) og »Briefe
a. Petersburg« (1787). Som Lærer i Økonomi
udfoldede F. kun en mere underordnet
Virksomhed, der ikke bragte noget egl. nyt. Hans
Publikationer i denne Retning indskrænker sig
væsentlig til hans Lærebog:
»Begyndelsesgrundene i de økonomiske Videnskaber«, der udkom
første Gang paa Tysk (1773), senere paa Dansk
(1779), og »Polizeischriften« (1786-90).
(J. C.) R. H. S.

illustration placeholder
J. C. Fabricius.


Fabricius [fa’bri.tsius], Johann Albert,
klassisk Filolog og Litteraturhistoriker, f. 1668 i
Leipzig, d. 1736. F. kan betragtes som
Skaberen af Litteraturhistorien inden for den
klassiske Filologi; hertil hører hans Værker:
Bibliotheca latina (1697; ny Udg., 3 Bd, 1773-74),
Bibliotheca græca (14 Bd, 1705-28; nyt Opl.
med Index 1838), Bibliotheca latina mediæ et
infimæ ætatis
(5 Bd, 1734-46; nyt Opl. i 6 Bd
Padua 1754). (Litt.: Reimarus, De vita et
scriptis J. A. Fabricii
[1737]).
K. H.

Fabricius, Knud, dansk Historiker, Søn af
ovenn. Adam F., f. i Aarhus 13. Aug. 1875, tog
Magisterkonferens i Historie 1901 og vandt den
filos. Doktorgrad 1906 ved en stort anlagt
Fremstilling af »Skaanes Overgang fra Danmark til
Sverige«, 2 Bd. Under Studierejser i Udlandet
1903-07 fandt han bl. a. nyt Stof til Oplysning
af Griffenfeld’s Historie (»Griffenfeld og Fuen
Mayor« i »Hist. Tidsskr.«, 8. Rk. II) og gjorde
siden denne Statsmand til Genstand for en hist.
Skildring (1910), men han har desuden skrevet
talrige Afh. om Emner fra Nordens Historie i
Middelalder og nyere Tid. Han var Medudgiver
af »Danske Stormænd« (1912) og har givet en
Nybearbejdelse af Faderens folkelige Danmarks
Historie. Siden 1909 har F. været med i
Ledelsen af Dansk hist. Fællesforening. 1909-17 var
han ansat i Rigsarkivet og blev derefter Prof.
i Historie ved Univ.
Kr. E.

Fabricius, Otto, dansk Præst, Zoolog og
Sprogmand, f. 6. Marts 1744 i Rudkjøbing, d.
20. Maj 1822 i Kbhvn. Han blev Student 1762,
og da hans hele Hu stod til at blive Missionær i
Grønland, blev han optaget i det grønlandske
Seminarium. 1768 tog han Attestats og rejste
straks efter til Frederikshaab, hvor han i 5
Aar virkede som Missionær. 1774 blev han
Sognepræst i Nedre-Telemarken, men 1779 søgte
og fik han det mindre Kald i Hobro, hvorfra
han allerede 1781 forflyttedes til Rise paa Ærø
2 Aar senere blev han Præst ved Vajsenhuset i
Kbhvn og 1789 ved Frelsers Kirke, i hvilket
Embede han forblev (hædret med Titel og Rang
som Biskop samt som Æresdoktor) indtil sin
Død. Under sit Ophold i Grønland fik han god
Lejlighed til at studere de Indfødtes Sprog og
Levevis samt til at tilfredsstille sin Trang til
naturvidenskabelig Beskæftigelse. Hans
grønlandske Grammatik og Ordbog var i mere end
et halvt Aarh. de eneste Hjælpemidler for
Studiet af Grønlandsk og vidner om en skarp
Iagttagelsesevne og udviklet Sans for Sprogets
Ejendommeligheder. Hvad der har gjort F. til en i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0689.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free