- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
666

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faconstaal, Høvle- ell. Drejestaal, hvis Eg ikke er retliniet, men krum - Façonvine, Vine, der helt eller delvis er fremstillede af Vand, Alkohol, Æterarter o. l. - Facsimile, se Faksimile. - Fact.... (i Sammensætninger) se Fakt... - facta, facto, se factum. - Factory weight, se Faktorivægt. - factum (lat., plur. facta), det, der er gjort, sket; Handling, Kendsgerning - facultas (lat.), Evne, Dygtighed, f. dicendi, Talerbegavelse. - Fad, ældre Hulmaal, der tidligere anvendtes i Danmark, Hertugdømmerne og Norge til Vin og Brændevin - fad (af lat. fatuus), dum, taabelig, flov. - Faddere (sponsores, fideijussores, Daabsvidner) kaldes de, der bærer Barnet til Daaben - Faddjejef Ø [, se Nysibiriske Øer. - Fadebur, Klædekammer, Forraadshus; en isolerede Træbygninger, som i nordisk Middelalder dannede Gaardkomplekset - Fadejev, Rostislaff Andrejevitsch, russ. General og Militærforfatter, (1826-1884)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Façonvine [fa’såŋ-], Vine, der helt eller
delvis er fremstillede af Vand, Alkohol,
Æterarter o. l.

Facsimile, se Faksimile.

Fact.... (i Sammensætninger) se Fakt...

facta, facto, se factum.

Factory weight [’fäktəri-’weit], se
Faktorivægt.

factum (lat., plur. fácto), det, der er gjort,
sket; Handling, Kendsgerning, facto (= de f.;
in f.), i Virkeligheden, faktisk, f. naturæ,
naturlig Begivenhed, Tilfælde, facta concludentia,
afgørende Kendsgerninger. f. infecta reddi non
possunt
, sket kan ikke gøres usket; gjort
Gerning staar ikke til at ændre. f. loquuntur,
Kendsgerninger taler.
H. H. R.

facultas (lat.), Evne, Dygtighed, f. dicendi,
Talerbegavelse.

Fad, ældre Hulmaal, der tidligere anvendtes
i Danmark, Hertugdømmerne og Norge til Vin
og Brændevin = 4 Oksehoveder (6 Ahm, Ohm
Tjerce) = 24 Ankere - 944,3 l (1 Anker regnes
til 39 Potter). I Danmark benyttes F. (Fass,
Fat, Foder, Fuder, Tonneau, Vat) maaske
undertiden endnu til Vin og Brændevin, som Ølmaal
= 2 Tdr = 272 Potter = 262,8 l.
(N. J. B.). Th. O.

fad (af lat. fatuus), dum, taabelig, flov.

Faddere (sponsores, fideijussores,
Daabsvidner) kaldes de, der bærer Barnet til
Daaben og paa dets Vegne svarer paa den
Døbendes Tilspørgsel, idet de samtidig forpligtes til
at tage sig af Barnets kristelige Opdragelse.
Fadderskabets Oprindelse gaar tilbage til 2.
Aarh. og staar i nøje Forbindelse med
Barnedaaben, men i 4. Aarh. træffes ogsaa F. ved
Voksnes Daab. Kirkemødet i Mainz 813 forbød
Forældre at være F., og Romerkirken begrunder
Forbudet med, at der skal være Forskel
mellem den Opdragelse, der følger af den
legemlige Fødsel, og den, der følger af den aandelige
Fødsel i Daaben. F.’s Pligt er nemlig foruden
at være Daabsvidner ogsaa den at oplære
Barnet i den kristelige Børnelærdom, hovedsagelig
i Fadervor og Trosbekendelsen, og da Daaben
opfattes som en ny Fødsel, indtræder der et
aandeligt Slægtskab (cognatio spiritualis)
mellem dem og Barnet - deraf Navnet »F.«, af det
tyske »Gevatter«, der er en Overs. af det lat.
compater. Siden 6. Aarh. har Romerkirken set
en Hindring for Ægteskab i cognatio spiritualis,
og som Følge deraf tillader den kun, at der er
een F., højest 2, og saa af forsk. Køn. I den
danske Kirke skal for hvert Barn F. i det
mindste være 3, i det højeste 5, hvoraf mindst een
skal være en Mandsperson, men Tallet
overskrides hyppig, og D. L. 2-5-5 og Frd. 1828
§ 17 bestemmer, at de skal være ærlige og
uberygtede konfirmerede Kristne, men hverken i
Henseende til Trosbekendelse ell. Uberygtethed
er Kirkestyrelsen streng. Skønt det strider mod
Fadderpligten, at Forældrene selv er F., er
dette dog godkendt ved Brugen. (Litt.:
Damgaard, »Om Fadderskabet« i »Theol.
Tidsskrift«, 1841, V).
L. M.

Faddjejef Ø [fa’diejæf-], se
Nysibiriske Øer.

Fadebur, Klædekammer, Forraadshus; af
gl. Dansk fat, i Fl føt ɔ: Klæder
(Grundbetydningen er at fatte, omslutte, indeholde) samt
bur, en af de mange Arter af isolerede
Træbygninger, som i nordisk Middelalder dannede
Gaardkomplekset. Det var ofte forsynet med
Loft, et øvre Stokværk med udskydende
Svalegang, og altsaa indrettet til Forsvar. Her
gemtes tillige alskens Husgeraad, og i Loftet
kunde findes faste Senge, hvor Gæster sov.
Fra Danmark er disse Træhuse forlængst
forsvundne og tillige fra Skaane, Halland og
Blekinge, men paa den anden Side af
Smaalandsgrænsen findes endnu fl. De kaldes her
Lofthuse. Et saadant som her afbildes, og som
nu findes paa Dansk Folkemuseums
Frilandsafdeling ved Lyngby, er fra Åbro, V. f. Kalmar.
Det største og mest karakteristiske F. staar i
Østra Ryd Sogn, Østergøtland. F.’s Anvendelse
som Opbevaringssted for rørligt og kostbart
Gods var Aarsag til, at Ordet i Middelalderen
brugtes baade for at betegne Skat og
Skatkammer: Kongens og Dronningens
F.
, samt det omfattende Udstyr, der fulgte
Kongerne paa deres stadige Rejser, senere kaldet
Kongens Kammer. Nu er F. reduceret til at
betyde Spise- ell. Forraadskammer (se
Stabbur).
Bernh. O.

illustration placeholder
Fadebur fra Åbro (Sverige).


Fadejev [fa’djejæf], Rostislaff
Andrejevitsch
, russ. General og Militærforfatter, f.
1826, d. 12. Jan. 1884 i Odessa. 1842 traadte han
ind i Hæren, tjente derefter i 15 Aar i
Kaukasus og tog Del i den asiatisk-tyrk. Krig samt i
Kampen om Sevastopol. Han var først Adjutant
hos Fyrst Barjatinskij, senere hos Storfyrst
Michael Nikolajevitsch. 1864 forfremmedes han til
Generalmajor, men fik 1871 sin Afsked,
nærmest p. Gr. a. sit lidenskabelige Had til
Tyskland og sin Sympati for Frankrig, der gav sig
et Udslag i hans Skrift »Den russ. Krigsmagt«
(1868, paa Tysk 1870). 1875 sendtes han i en
særlig Mission til Ægypten og kæmpede 1877 i
Serbien og Montenegro, hvor han tog Del i
Belejringen af Antivari. 1881 ansattes han ved
Ledelsen af Pressen i Petrograd. F. har udg.
en Rk. Skr af milit. politisk Indhold og
polemiserede navnlig mod Krigsminister Miljutin’s
Reformer med en lidenskabelig Heftighed. Af
hans Arbejder kan særlig endnu nævnes »16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free