- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
676

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formuen ell. Kassebeholdningen udgjorde 2,88
Mill. Kr. De norske F. har i meget vid
Udstrækning faaet afsluttet Overenskomster med
Arbejdsgiverne ang. Arbejdsvilkaarene; 1915
omfattede de løbende Overenskomster 98000
Arbejdere (organiserede saavel som
uorganiserede). Ogsaa i Norge har der inden for
Arbejderklassen rejst sig en syndikalistisk Bevægelse,
og denne har i den seneste Tid (under
Verdenskrigen) vundet ikke ringe Tilslutning. I
Sverige slog Fagforeningsbevægelsen først
igennem i Beg. af 1880’erne, samtidig med at
ogsaa de socialistiske Ideer vandt Indpas. Op
igennem 1880’erne dannedes rundt om i Landet
et ret stort Antal, og i adskillige Byer
sammenknyttedes de paa Stedet eksisterende forskellige
F. i en »Fackföreningarnes centralkomitté«.
1886 dannede Typograferne det første
Fagforbund, og derefter fulgte inden Udgangen af
dette Aarti Metalarbejderforbundet,
Malerforbundet, Skoarbejderforbundet og
Træarbejderforbundet, og siden er en tilsvarende Samling sket
ogsaa i de øvrige Fag. En Sammenslutning
mellem Fagforbundene naaedes 1898 (»Sveriges
Landsorganisation«), og til denne er
efterhaanden tilsluttet de fleste svenske F.
Landsorganisationens Organer er Kongressen som højeste
besluttende Myndighed, der afholdes hvert 3.
Aar, Repræsentantskabet, bestaaende foruden af
Landsorganisationens Administration
(Landssekretariatet) af en Repræsentant for hvert
Fagforbund, der ordinært sammentræder hvert Aar
i Apr. Maaned, og Landssekretariatet,
bestaaende af i alt 7 Medlemmer, der leder
Centralorganisationens daglige Virksomhed. De svenske F.
har siden Landsorganisationens Dannelse været
i stærk Fremgang. 1898 udgjorde
Landsorganisationens Medlemstal saaledes kun 28000, men
steg derefter hurtigt og naaede 44000 1900, 87000
1905 og 162000 1908. Det for Arbejderne
ulykkelige Udfald af Storstrejken 1909 bragte
imidlertid F. delvis i Opløsning, og Antallet af
organiserede Arbejdere var i de derpaa flg. Aar
stærkt nedadgaaende. 1912 havde
Landsorganisationen saaledes kun 80000 Medlemmer, men
siden er Medlemsantallet dog atter steget og
udgjorde 1916: 141000, fordelt paa 28
Forbund, omfattende c. 1700 Afdelinger. De største
Forbund var Metalindustriarbejderforbundet,
(46000), Fabriksarbejderforbundet (22700),
Træarbejderforbundet (11400) og
Savværksarbejderforbundet (10200). Uden for Landsorganisationen,
men i en vis Tilknytning dertil stod
Typografforbundet og Jernbanearbejderforbundet. De
samlede Udgifter for de under
Landsorganisationen staaende Forbund udgjorde 1916: 1,51 Mill.
Kr, og Formuen 4,45 Mill. Kr. De svenske F. har
i betydeligt Omfang sluttet Overenskomst med
Arbejdsgiverne. 1915 omfattede de løbende
Overenskomster saaledes 159000 Arbejdere.
(92000 organiserede og 67000 uorganiserede). Den
svenske Fagforeningsbevægelse er udpræget
socialistisk, og de enkelte F. har ganske
almindeligt sluttet sig til de stedlige Arbetarkommuner,
der danner Grundvolden for det
socialdemokratiske Arbejderparti. En 1898 sket, men senere
atter ophævet, Vedtagelse, at F., der var
indordnede under Landsorganisationen, inden 3
Aar skulde indmelde sig i det socialistiske Parti,
førte vel til en Spaltning, idet der som Følge
deraf dannedes en Del upolitiske F., men disse
har kun vundet ringe Tilslutning. De fleste er
samlede i en Centralorganisation »Svenska
Arbetareförbundet«, der har en halv Snes Tusind
Medlemmer.

I Danmark har inden for de nordiske
Lande Fagforeningsbevægelsen tidligst slaaet Rod
og har ogsaa der naaet den betydeligste
Udvikling og Indflydelse. De første F. fremkom her
i Landet i Beg. af 1870’erne som faglige
Underafdelinger af den af Louis Pio 1871 i Tilslutning
til »Internationale« dannede
»International Arbejderforening for Danmark«. 1873
opløstes vel denne Forening, men de faglige
Underafdelinger fortsattes som »frie« F., hvortil kom
en Del, delvis allerede tidligere oprettede,
selvstændige Arbejdersammenslutninger af lgn. Art,
og 1875 fandtes der af saadanne i alt 20 med c.
3000 Medlemmer. Derpaa fulgte imidlertid i
1870’ernes sidste Femaar daarlige Tider med
ringe Beskæftigelse, og dette i Forbindelse med
en vaklende Ledelse af Arbejderne under
skiftende Førere og en ublid Behandling fra
Myndighedernes Side beredte den unge
Arbejderbevægelse saa vanskelige Kaar, at den atter sygnede
hen. Allerede fra 1880 begynder imidlertid
Nyrejsningen under Ledelse af Mænd af
Arbejdernes egen Midte (P. Holm, Hørdum, P.
Knudsen, J. Jensen), og indtil Udgangen af 1885
blev der dannet over 100 F. med omtr. 7000
Medlemmer. En væsentlig Styrkelse naaedes det
flg. Aar ved Oprettelsen af De samvirkende
Fagforeninger i Kbhvn, omfattende 59 F. med 11000
Medlemmer, hvorved det første Skridt til en
Centralorganisation blev gjort, om end denne
Sammenslutning ganske vist foreløbig ikke rakte
ud over Hovedstaden. Allerede i denne var
Arbejdernes politiske Organisation, det 1878
dannede Socialdemokratisk Forbund, repræsenteret
i Bestyrelsen, og denne Sammenknytten af den
politiske og faglige Organisation er siden stadig
opretholdt. Alt før Oprettelsen af De
samvirkende Fagforeninger var Sammenslutningen i
Forbund begyndt med Skomager- og
Snedkerforbundet 1885, og endnu i 1880’erne kom
yderligere dertil Murer-, Skrædder-, Tobaksarbejder-
samt Smede- og Maskinarbejderforbundet,
medens den tilsvarende Samling for de øvrige
Fag gennemførtes i Løbet af det næste Tiaar.
Endelig sattes 1898 Slutstenen paa
Organisationsbevægelsen gennem Dannelsen af »De
samvirkende Fagforbund
«, hvortil ved
Oprettelsen sluttede sig 38 Forbund og 25 enkelte
Foreninger med over 60000 Medlemmer.
Allerede Aaret efter stod denne Sammenslutning sin
Prøve under den mest omfattende og
haardnakkede Arbejdskamp, der har været ført her
i Landet, en Lockout, der varede over 3
Maaneder og paa sit højeste omfattede omtr. 40000
Arbejdere. Med dennes Afslutning, der naaedes
ved gensidige Indrømmelser og endte med
Vedtagelse af det stadig gældende Grundlag for
Arbejder- og Arbejdsgiverorganisationernes
indbyrdes Forhold (det saakaldte Septemberforlig af
1899), fulgte for De samvirkende Fagforbund
og F. som Helhed den fulde faktiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free