Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fan, Fang, Mpongwe, Franskmændenes Piahouins, et Bantufolk, der træffes i store Dele af fr. Kongo og Kamerun - Fanagoria, Oldtidens Phanagoria, lille By i Kaukasien paa Østsiden af Kertsch-Strædet - Fanal (ital.) er et Ildsignal, der hurtig skal sprede Efterretningen om, at en bestemt forudset Begivenhed er indtraadt - Fanar er Navnet paa et Bykvarter i den nordvestlige Del af Konstantinopel ved det gyldne Horn - Fanaraaken, et Fjeld, som hæver sig paa Østsiden af den Fjeldvej, der fra Fortun i Sogn fører over til Bøverdalen i Lom - Fanarioter, efter Konstantinopels Erobfing af Tyrkerne en lille Kreds fornemme gr. Familier - Fanariotikos, se Acheron. - Fanatiker er den, som har levet sig saaledes ind i en Opfattelse, at han ikke kan indse Berettigelse af andres Meninger herom - Fanatisme, fanatisk, se Fanatiker. - Fanchon (fr.), Diminutiv af Francoise, Franciska. - fancy (eng.), Fantasi, Indbildning, Smagssag, Modesag - Fandango, en andalusisk Dans, en Afart af Seguedilla'en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naboerne. F. er et tappert og dristigt Krigerfolk,
der overalt, hvor det er trængt frem, har
overvundet og til Dels fordrevet Landets tidligere
Indb. De bygger deres Landsbyer paa
vanskelig tilgængelige Skrænter og Bjergsider. Tillige
er de kendt som Kannibaler, der dræber og
fortærer Krigsfanger. Hvor F. har sat sig fast,
er de nu gaaet over til at drive Jordbrug og
avler især Bananer, Maniok og Tobak. Tillige er
de som de fleste nordlige Bantu-Folk
udmærkede Smede, der selv udvinder det Metal, som
bruges. Jagt og Krig er dog endnu stedse
Mændenes kæreste Beskæftigelse. Bl. deres Vaaben
fremhæves Kasteknive af Jern samt den
saakaldte F.-Armbrøst, der synes at stamme fra
portug. Paavirkning i Afrika i Slutn. af 15.
Aarh. Den Gang har dette Vaaben muligvis
haft en større Udbredelse i Afrika. Paa Kysten
blev det senere fortrængt af Geværet; men i
det Indre holdt det sig nogle Steder, f. Eks.
hos F.-Stammerne, der atter bragte det ud til
Kysten. F.-Armbrøster er dog i tekn. Henseende
kun et Misfoster af den gl. europ. Armbrøst.
H. P. S.
Fanagoria, Oldtidens Phanagoria, lille By
i Kaukasien paa Østsiden af Kertsch-Strædet, i
11. Aarh. Sæde for russ. Fyrster, blomstrede
op, da Venedigs og Genuas Handel stod paa sit
Højeste. Under Tyrkerne forfaldt den.
M. V.
Fanal (ital.) er et Ildsignal, der om Natten
ved Hjælp af Lysskæret og om Dagen ved
Hjælp af Røgen hurtig skal sprede
Efterretningen om, at en bestemt forudset Begivenhed
er indtraadt, f. Eks. at Fjenden er brudt ind
i Landet, ell. give Signal til, at en bestemt
Handling skal bringes til Udførelse, f. Eks. en
Fremrykning mod Fjenden. Anbragt paa høje
Punkter kan saadanne Signaler under gunstige
Vejrforhold ses paa 15-20 km’s Afstand. F.
bestaar enten af en Stang omviklet med Straa
gennemtrængt af Tjære ell. Beg ell. af en
Tønde fyldt med brændbare og stærkt
røggivende Stoffer; men den kan ogsaa bygges
større, saaledes at der ved Antændelsen dannes
et Baal. Den kaldes da ofte en Bavne.
Sch. P.
Fanar er Navnet paa et Bykvarter i den
nordvestlige Del af Konstantinopel ved det
gyldne Horn; det fik i sin Tid Navn efter det
her eksisterende Fyrtaarn (gr. φαναριον) og
bebos navnlig af Grækere, hvis Patriark
residerede her.
J. Ø.
Fanaraaken, et 2075 m højt, vildt Fjeld,
som hæver sig paa Østsiden af den Fjeldvej,
der fra Fortun i Sogn fører over til Bøverdalen
i Lom. Fjeldet dannes af en mægtig Kam, fra
hvilken Gletschere skyder ud i alle Retninger;
det er særlig imponerende fra den nærliggende
Turiststation Turtagrö. Henrik Wergeland har
henlagt Scenen for Katastrofen i sit Digt
»Spaniolen« til F. (Wergeland’s saml. Skrifter
III, 45 ff.); og nogle af de Ideer, som
udformedes i Henrik Ibsen’s »Brand«, skriver sig
fra den Fodtur, Digteren i de første Dage af
Juli 1862 gjorde i Uvejr over Ødemarkerne
under F. (»Brand«, 6. Udg., S. 32 ff.).
(J. F. W. H.). M. H.
Fanarioter, efter Konstantinopels Erobring
af Tyrkerne en lille Kreds fornemme gr.
Familier, saaledes kaldte efter Bydelen Fanar. P.
Gr. a. deres Overlegenhed over Erobrerne i
Dannelse og Kundskaber kom de trods
Religionsforskellen til at spille en fremragende Rolle
ikke alene i det økonomiske, men ogsaa i det
politiske Liv, og den tyrk. Regering benyttede
med Forkærlighed disse kloge og dygtige, men
ikke altid samvittighedsfulde Tjenere. Navnlig
virkede de i Diplomatiet som Dragomans, og
bl. F. toges desuden lige til 1821 Guvernørerne
over Moldau og Valachiet, de saakaldte
Hospodarer. Deres Administration var energisk, men
ikke fri for Havesyge og Lyst til Rænker, og
skønt de skaffede deres græske Landsmænd
adskillige Fordele, mødtes ikke engang hos disse
deres Navn med Sympati. Efter den gr.
Opstand har F. tabt al Bet.
J. Ø.
Fanariotikos, se Acheron.
Fanatiker er den, som har levet sig
saaledes ind i en Opfattelse af en bestemt Sag, at
han ikke kan indse den relative Berettigelse af
andres Meninger herom, men optager disse
som personlig Krænkelse. Da al
Uoverensstemmelse med andre Mennesker i et Spørgsmaal,
som man tillægger Bet., vækker Ulyst, er det
forstaaeligt, at denne Uoverensstemmelsens
Ulyst under særlige Forhold kan antage
Sindsbevægelsens Karakter og dermed umuliggøre
Individets rolige Omtanke. Betingelsen herfor
er, at de bestemte Meninger, som udgør F.’s
svage Punkt, er blevne en integrerende Del af
hans aandelige Jeg, saa at Individet føler en
Modsigelse paa disse Punkter som et
personligt Angreb. Fanatisme forekommer derfor i
Alm. kun paa saadanne Punkter, hvor bestemte
Meninger er af afgørende Bet. for Individets
Livsførelse, saaledes især ved religiøse, etiske
ell. politiske Overbevisninger. Dog kan man
ogsaa blive F. paa en rent faglig Interesse, som
man har gjort til sin Livsopgave; der gives f.
Eks. bl. Lærere Fag-F., som ikke kan indse
Bet. af noget andet Fag end deres eget. F. maa
for overhovedet at kunne beherskes saa
fuldstændig af en begrænset Forestillingskreds være
ret ensidig anlagt, hvilket tyder paa
intellektuelle Mangler, som ogsaa bliver medvirkende
Aarsag til, at F. er ude af Stand til at fatte
Modpartens Argumenter. Saafremt F. i en ell.
anden Retning er en betydelig Begavelse,
hvilket ingenlunde udelukker intellektuelle Mangler
paa andre Punkter, kan den afvisende Holdning
over for en Modpart ogsaa skyldes
Selvovervurdering. Hvorvidt Temperamentet har nogen
Indflydelse paa, om et Menneske bliver
fanatisk i en ell. anden Retning, er næppe muligt at
afgøre; derimod er Temperamentet naturligvis
afgørende for Fanatismens Maade at ytre sig
paa.
Alfr. L.
Fanatisme, fanatisk, se Fanatiker.
Fanchon [fã’∫å] (fr.), Diminutiv af
Françoise, Franciska.
fancy [’fänsi] (eng.), (Ft.: fancies}, Fantasi,
Indbildning, Smagssag, Modesag; f.-Artikler,
Modevarer; f. fair [–’fæ.ə], Modevaremarked,
navnlig Basar i velgørende Øjemed; f.-net
[–’net], mønstret Kniplingsbund.
Fandango [-’daŋgå],j en andalusisk Dans, en
Afart af Seguedilla’en, udføres i Reglen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
