Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farao er det Navn, hvormed Ægyptens Konge i Reglen betegnes i Bibelen - Farao, Basette, et af de ældste Hasardspil - Faraorotte, se Desmerdyr. - Faraoslange, se Thiocyansyre. - Farce (fr., af lat. farcire *c: fylde, stoppe), et lille lystigt, ofte groft-komisk Teaterstykke med faa Personer - Farciminium (af lat. farcimen, stoppet Pølse), den kroniske Snive. Syn. Malleus farciminosus. - Farcots Glider, se Glider. - Farcør (fr. farceur}, Farceskuespiller, Farceforf., lystig Person. Smlg. Farce. - Fardag (ell. Faredag), Skiftetid, Flyttedag - fare (Søv.), - 1) sejle med et Skib i en ell. anden Egenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farao, Basette, et af de ældste
Hasardspil, formentlig af ital. Oprindelse. I Frankrig
var Spillet i stor Yndest under Ludvig XIV’s
Regering. En af Spillerne, Bankøren, overtager
som saadan Banken, nævner den Sum, han vil
indsætte i Banken og fastsætter højeste
Indsats paa et Kort. Af en enkelt Farve lægges
Kortene fra Esset, Toen o. s. v. op til Kongen
aabenlyst paa Bordet i 2 Bækker (Syven ud
til Siden). Paa disse 13 Kort kan Spillerne
gøre deres Indsats med Penge ell. Jetons;
eftersom Indsatsen placeres paa ell. ved
Kortene kan Spilleren angive, om han holder paa
et bestemt Kort alene ell. paa en større ell.
mindre Gruppe. Naar Spillerne har gjort
deres Indsats, lægger Bankøren af et Kortspil
paa 52 Blade 2 Kort op, hvoraf det første
bringer Bankøren Gevinst, det landet Tab;
lægges to Kort af samme Værdi op, tager
Bankøren den halve Indsats paa det optagne Kort.
Spillet fortsættes, til Bankøren har opbrugt
sit Spil Kort. - F. vilde være et af de
smukkeste Selskabsspil, hvis det ikke gav saa meget
Rum for Falskspil baade fra Bankørs og
Spilleres Side; man bør derfor tage sig i Agt for
at spille med Fremmede.
Carl Br.
Faraorotte, se Desmerdyr.
Faraoslange, se Thiocyansyre.
Farce (fr., af lat. farcire ɔ: fylde, stoppe),
et lille lystigt, ofte groft-komisk Teaterstykke
med faa Personer. Ind under dette dram.
Begreb falder tit Stykker, der ikke ligefrem bærer
dette Navn, og J. L. Heiberg har i sin Afh. om
Vaudevillen gjort opmærksom paa, hvor meget
af F., ɔ: burlesk Komedie, der f. Eks. findes i
Holberg’s Lystspil, og paa det vel ubestridelige
Faktum, at den lavkomiske Genre ingenlunde
udelukker digterisk Genialitet. Just det ældste
kendte Eksempel paa en fr. F. hedder ikke
saadan. Det er et lille Stykke »Om Knøsen og
den blinde Mand«, opført i Tournai omtr. 1277.
I 15. Aarh. var Benævnelsen blevet gængs, og
da florerede denne Art Komedie i Frankrig,
idet den dyrkedes af Broderskaber som les
Enfants Sans-Souci og les Clercs de la Basoche.
Den vedblev at holde sig i 16. Aarh. og helt ind
i 17., og en Række Skuespillere er blevne kendte
som særlige F.-Skuespillere (Farcører) med
deres egen lille Skueplads, saaledes
Gros-Guillaume, Guillot-Gorju, Gautier Garguille og
Turlupin, alle i 16. og 1. Halvdel af 17. Aarh. F.
maa man vel ogsaa kalde Molière’s ældste
Smaakomedier, hvori Commedia dell’ arte’s
Indflydelse er kendelig. Af de gl. fr. F., jeux des
pois pilés, som de ofte kaldtes, har vi et ikke
ringe Antal tilbage; de er gennemgaaende
skrevne i korte Vers, der rimer to og to. Det er
hyppig en ell. anden Anekdote ell. Fortælling, der
er dramatiseret; i Alm. drejer det sig om
ægteskabelige Rivninger, utro Koner ell. Mænd,
Gavtyvepuds o. l., og Personerne er af simpel
Stand. Overdreven morsomme er de som oftest
langtfra, idet Forf. tit kun har lagt an paa at
proppe Dialogen fuld af saa mange Platheder
som vel muligt, Hentydninger dels til kønslige
Forhold, dels til visse legemlige Funktioner af
lavere Art, og Pryglene spiller en stor Rolle
deri. Dog gives der Undtagelser, hvori et
virkeligt Vid udtaler sig. om end sjælden af
fineste Sort, saaledes La F. du Cuvier og især
La F. de Maistre Pierre Pathelin. Man træffer
en hel Del af disse F. optrykte i 19. Aarh. i
Samlinger som Viollet le Duc’s Ancien Théâtre
françois, E. Fournier’s Le Théâtre français avant
la Renaissance, Mabille’s Choix de F. etc., Le
Roux de Lincy’s og Michel’s Recueil de F. og
P. Lacroix’s Recueil de F., Sotties et Moralités
(se Sotties og Moraliteter). Émile Picot
og Kristoffer Nyrop udgav (Paris 1880)
Nouveau Recueil de F. françaises des XV. et XVI.
siècles, efter en i Lyon 1619 trykt Samling, der
opbevares som Unicum i det kgl. Bibliotek i
Kbhvn. Og til Forelæsningsbrug har Kr. Nyrop
senere givet et (autograferet) Udvalg af F., 6 i
Tallet. - I 19. Aarh. har Benævnelsen F.
været ikke lidet benyttet, saaledes ved mange af
de Stykker, der hører til Palais-Royal-Teatrets
kaade Repertoire, og ypperlige F. skyldes f.
Eks. Labiche og Meilhac. Som disses
Efterlignere har navnlig Erik Bøgh og Adolf Recke
skrevet danske F.
E. G.
Farciminium (af lat. farcimen, stoppet Pølse),
den kroniske Snive. Syn. Malleus farciminosus.
Farcots Glider [far’kos-], se Glider.
Farcør [-’sø’r] (fr. farceur), Farceskuespiller,
Farceforf., lystig Person. Smlg. Farce.
Fardag (ell. Faredag), Skiftetid,
Flyttedag. Efter dansk Ret er alm. F. for Tyende,
der tager Tjeneste halvaarsvis ell. paa længere
Tid, hvert Aars 1. Maj og 1. Novbr; for Lejere
af Husrum er alm. F. 3. Tirsdag i Apr. og
Oktbr Maaned, medmindre Flyttedagen herefter
vilde falde i den stille Uge ell. paa Dagen efter
2. Paaskedag, da den i saa Fald udsættes til
den flg. Torsdag; for Husmænd og Inderster er
alm. F. dog 1. Maj; ved Forpagtning og ældre
Fæsteforhold er den ligeledes 1. Maj, men ved
Fæsteforhold, indgaaede efter Fæsteloven af
1861, 1. Apr. Alle disse F. har dog kun Bet.,
for saa vidt der ikke foreligger Vedtagelser ell.
specielle Sædvaner om andet.
E. T.
I Norge er F. for Tjenestefolk paa Landet
mest alm. 14. Apr. (Sommerdagen) og 14. Oktbr
(Vinterdagen), overensstemmende med N. L.
3-21-9. Opsigelse skal ske 3 Maaneder før F.;
Frd. 9. Aug. 1754, § 12. I fl. Landsdele har man
dog andre F., bestemt ved lokal Sædvaneret.
Saaledes er F. i mange Bygder paa Vestlandet
25. Marts (Marimesse) og 29. Septbr
(Mikkelsmesse). Ogsaa i Købstæderne gælder forsk.
Regler. I de fleste søndenfjeldske Byer er F. 2.
Fredag efter Paaske og 2. Fredag efter
Mikkelsmesse. Bergen har første Mandag efter hver
af disse Dage. En Del Byer har samme F. som
paa Landsbygden, og andre har lokale
sædvaneretlige Særregler. - For Husmænd og
Lejlændinger er F. 14. Apr., og for Huslejere i de
fleste Købstæder 3. Tirsdag i Apr. og Oktbr.
K. Ø.
fare (Søv.), 1) sejle med et Skib i en ell.
anden Egenskab. - f. paa Fragt, se Fragtfart,
f. paa Part bruges mest paa Fiskefartøjer og
bet. at tage Hyre paa Vilkaar af, at der tilstaas
den Paagældende en vis Andel af Togtets Netto-
ell. Brutto-Udbytte. f. til Koffardis eller
Orlogs, sejle i en ell. anden Egenskab med et
Handelsskib ell. Orlogsskib, f. for
Maaneden, at tage Tjeneste om Bord for en vis
maanedlig Betaling, f. for Rejsen, at tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
