Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farvetryk kaldes i alle grafiske Virksomheder den givne Skrift- ell. Billedforms Aftrykning i andre Farver end sort - Farvetræ, Handelsbetegnelse for de Træsorter, der indeholder Farvestof, som benyttes i Industrien - Farvetræekstrakt - Farvetræmølle, se Farvetræ. - Farvetræsnit, se Farvetryk. - Farvevalse, de cylindriske Legemer, med hvilke man overfører Farvestofferne paa de til Aftryk bestemte Trykflader - Farvevarer, se Farve (tekn.). - Farvning, se Farveri. - Farvning af Guldsager, se Metalfarvning. - Far West (eng.), »fjerne Vesten«, en Betegnelse for de vestlige Dele af U. S. A. - Faryngitis (gr.), Svælgkatarr, er en Betændelsestilstand af Svælgslimhinden - Faryngoskopi (gr.), Undersøgelse af Svælget, nærmest dog udført ved Hjælp af Synet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farvefilter. Det violette Filter lader kun det
fotograferede Billedes gule Farvenuancer
fæstne sig paa den følsomme Plade, men udelukker
de blaa og røde, det grønne Filter fæstner kun
de røde, men udelukker de gule og blaa. og
det røde Filter fæstner kun de blaa, men
udelukker de gule og røde Farvenuancer. Man faar
nu tre Negativer, der efter Fremkaldelsen er
meget forsk., idet det, som træder stærkt frem
paa det ene, næsten ikke er synligt paa de to
andre og omvendt. Om Negativernes
Forvandling til Højætsninger, se Zinkætsning.
Trefarvetrykkets Teknik er ikke indviklet som det
ovf. omtalte Flerfarvetryks; man bruger
overalt de samme tre Normalfarver, gul, rød og
blaa, og Trykformenes Rækkefølge er altid først
den gule, derefter den røde og sluttelig den
blaa. Det hænder ikke sjælden, at Gengivelsen
i Trefarvetryk af den mangefarvede Original,
ell. Fotografier direkte efter Naturen, i enkelte
Partier fremtræder med livligere Farvenuancer,
end heldigt er, og de mørkviolette
Skyggepartier virker heller ikke altid som ønskeligt, og
har navnlig ofte en irriterende Metalglans over
sig. For at hæve slige Uoverensstemmelser
mellem Originalens og Efterligningens Farvetoner
skaber man en fjerde Trykform, Sortformen,
saaledes, at Trefarvetrykket forvandles til
Firfarvetryk. Sortformen fremstilles for det
meste ogsaa ved Fotografering og paa samme
Tid og Maade som de tre kulørte, kun med den
Forskel, at der foran Objektivet anbringes et
gult Farvefilter. Det gule Filter udelukker
ingen virkelige Farvenuancer, men fæstner alle
Farver paa Pladen, ligesom ved en alm.
fotografisk Optagelse i naturlig Styrke. Men da det
kun er de dybeste Schatteringer og mulige
grelle Lysovergange, der henholdsvis gøres sorte
ell. dæmpes, maa denne Plade for at blive
brugelig til Formaalet gøres til Genstand for
en indgaaende Behandling med Fræser og
Gravstikke.
E. S-r.
Farvetræ, Handelsbetegnelse for de
Træsorter, der indeholder Farvestof, som benyttes i
Industrien. Med en enkelt Undtagelse, Fisettræ,
faas alt F. fra oversøiske Pladser og importeres
i Form af Blokke til Europa, hvor det i
særlige Fabrikker (Farvetræmøller) høvles
ell. raspes til Spaaner ell. Pulver. Undertiden
fugtes det saaledes behandlede F. og
underkastes en saakaldt Gæring ell. Fermentering
(se Blaatræ), hvorved Farvestoffet
fremkaldes, og man skelner derfor i Handelen
mellem fermenteret og ufermenteret F.
Ang. de enkelte Sorter F., Blaatræ, Gultræ,
Rødtræ, Fisettræ, Sandeltræ, Camwood o. a.,
se disse Artikler.
K. M.
Farvetræekstrakt. Da det af Farvetræ kun
er det opløselige Farvestof, der bruges i
Farverier, kan der spares betydelige
Transportomkostninger ved at bringe dette Farvestof i
Handelen i St f. selve Farvetræet, og man
fremstiller derfor de saakaldte F. ved at udlude
Farvetræ med Vand og inddampe Opløsningen
til en Sirup ell. oftere til fast Form, bedst i
Vakuum. Ved Luftens Paavirkning under
Inddampningen dannes der nemlig en Del Stoffer,
der bevirker, at Ekstrakten siden ikke kan
opløse sig klart i Vand. En Forfalskning med
Melasse o. l. er oftere paatruffen.
K. M.
Farvetræmølle, se Farvetræ.
Farvetræsnit, se Farvetryk.
Farvevalse kaldes ved de forskelligartede
grafiske Virksomheder (Bogtryk, Litografi,
Kobbertryk, Tapettryk, Kemigrafi o. s. v.) de
cylindriske Legemer, med hvilke man overfører
Farvestofferne paa de til Aftryk paa Papir,
Blik, Zink o. s. v. bestemte Trykflader.
Farvevalsens Kerne er et cylindrisk Hylster af Træ
ell. Jern, der roterer om en Jernstang;
Hylstret er beklædt med et tykkere ell. tyndere,
men altid ensdannet Lag af et mere ell. mindre
elastisk Stof (Gelatine, Skind, Læder, Gummi,
Flonel o. s. v.), som er i Stand til at findele
og jævnt overføre paa Trykfladen de for hver
enkelt Teknik formaalstjenlige, d. v. s. mere
ell. mindre sejge Farvestoffer.
E. S-r.
Farvevarer, se Farve (tekn.).
Farvning, se Farveri.
Farvning af Guldsager, se
Metalfarvning.
Far West [’fa.ə-’west] (eng.), »fjerne Vesten«,
en Betegnelse, der navnlig inden Gennemførelsen
af Pacifik-Banerne blev alm. brugt om de
vestlige Dele af U. S. A.
H. P. S.
Faryngitis (gr.), Svælgkatarr, er en
Betændelsestilstand af Svælgslimhinden. Den
akutte F. med Rødme og Hævelse af Slimhinden
er sædvanlig forbundet med Synkebesvær og
indordnes derfor ofte under Fællesbetegnelsen
»Angina«. Den kroniske F. er en meget
vanskelig helbredelig Sygdom, som optræder i to
Hovedformer, den alm. F. med nogen Rødme
og Fortykkelse af Slimhinden samt Afsondring
af i Reglen ret rigelig, tyndflydende Slim, og
den tørre F., hvor Slimhinden er tør, ligesom
ferniseret, ofte tyndere end normalt og den
afsondrede Slim meget sejg og tilbøjelig til at
samle sig til Skorper. F. er ledsaget af Trang
til Opharkning og giver i ikke faa Tilfælde
ogsaa Reflekshoste (»Halshoste«). Katarren
forplanter sig meget let til Naboorganerne Strube
og Øre (se Øresygdomme). F. skyldes
fortrinsvis Irritation af Svælget ved Indaanding af
Støv, daarlig Luft, Tobaksrøg, megen Talen og
Raaben, stadig Nydelse af Alkohol o. s. v., men
kan ogsaa optræde sekundært ved visse
Næselidelser; den kan være i høj Grad generende,
navnlig den tørre F. - Behandlingen bestaar
naturligvis først og fremmest i saa vidt muligt
at fjerne alle skadelige Indvirkninger, dernæst i
Gurgling med svag Saltopløsning ell. eventuelt
forsk. Medikamenter, endelig i Penslinger,
væsentlig med adstringerende Stoffer (Lapis, Jod,
Garvesyre) samt, navnlig ved den tørre F.,
Udskylning af Næsesvælget.
J. M.
Faryngoskopi (gr.), Undersøgelse af
Svælget, nærmest dog udført ved Hjælp af Synet.
Den midterste Del af Svælget er tilgængelig for
Synet uden andet Hjælpemiddel end en flad
Genstand (f. Eks. et Skeskaft ell. en Finger) til
Nedtrykning af Tungen. Den nederste Del af
Svælget er mindre lettilgængelig og maa
undersøges ved Beføling, ell. hvis man vil
undersøge med Synet, maa man gerne benytte et
Vinkelspejl ligesom ved Undersøgelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
