- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
828

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fechner, Gustav Theodor, tysk Fysiker, (1801-1887) - Fechtels Hospital eller de Hamborger Sjæleboder i Kbhvn er stiftet 1570 af Povl Fechtel - fecit (lat., oftest forkortet fec.), »har gjort« (det) - Fecunditas, lat., Personifikation af Frugtbarhed - Fed, dansk Garnmaal, for Linnedgarn = 264 m og for Uldgarn (Knæk) = 150,6 m - Fed (undertiden skrevet Fid), gl dansk Betegnelse for en lav, flad, fast Halvø ell. Jordstrimmel langs med Vand - Feddersen, gl sønderjysk Slægt, hvis Stamfader, Nis Jensen, var Fader til Fedder Nissen, begge Gaardmænd i Silderup - Feddersen, Arthur Frederik, dansk Fiskerikyndig, (1835-1906)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Psykologiens betydelige Fremskridt i den nyere
Tid, idet F. heri viser, at Naturvidenskabens
eksperimentale Metode kan anvendes i
Psykologien, hvorved større Sikkerhed og
kvantitative Bestemmelser kan opnaas. F. blev
derved Grundlægger af Eksperimentalpsykologien
(s. d.).
Alfr. L.

Fechtels Hospital [’fæκtəls-] eller de
Hamborger Sjæleboder i Kbhvn er stiftet 1570 af
Povl Fechtel, der var Møntmester under
Christian III. Han var indvandret rimeligvis
fra Hamburg i Frederik I’s Dage og tog Ophold
i Helsingør, hvorfra han 1536 blev kaldet til
Kbhvn for at overtage Posten som Møntmester
i den af Christian III oprettede Mønt i den
nedlagte Skt Clare Kirke paa Hjørnet af
Møntergade og Gammelmønt. Han blev i denne Stilling
indtil 1565, da Kongen takkede ham for »tro
Tjeneste og godt Regnskab«. F. var en efter
Datidsforhold velstaaende Mand, saaledes at
han endog kunde laane Byen Penge, og blev
meget gl. Han levede endnu 1590, men hans
Dødsaar kendes ikke. 1570 opførte han paa en
af Kong Frederik II skænket Grund ved Skt
Clare Kirke nogle Boder for fattige Husarme,
der snart kaldtes »Povl Fechtel’s. Boder«,
»Mønterboderne« ell. »Hamborgerboderne«. Fechtel
skænkede en Kapital af 3000 Rdl. til sin
Stiftelse, hvilke Penge stod paa Rente hos
Magistraten i Hamburg, og bestemte, at den til evig
Tid skulde bestyres af Medlemmer af hans
Familie, som desuden har Forret til Indlæggelse.
»Hamborgerboderne« kom derfor aldrig ind
under det alm. Fattigvæsen og er det ej heller
den Dag i Dag. De laa indtil 1908 paa deres
opr. Plads (Møntergade Nr 28), om end der i
Tidernes Løb var bortsolgt betydelige Stykker
af Grunden. Senest 1732 var der blevet opført
ny Bygninger for Stiftelsen. 1908 flyttede
den ud i sin nyopførte Bygning paa
Frederikssundsvej 78 A. Stiftelsen har Fribolig for
22 samt 9 Leje-Lejligheder, der fører over til
Friboligerne. En Skuepenge, hvoraf der findes
et Eksemplar i Guld og et i Sølv i den kgl.
Møntsamling, har bevaret Fechtel’s Træk for
Efterverdenen.
(C. B-n.). B. L.

fecit (lat., oftest forkortet fec.), »har gjort«
(det), sættes ofte efter Navnet (Signaturen) paa
Kobberstik m. v.
A. Hk.

Fecunditas, lat., Personifikation af
Frugtbarhed. I Rom oprettedes et Tempel for F.
efter Poppæa Sabinas Nedkomst. Paa
Kejserindemønter ses F. som en moderlig
Kvindeskikkelse med et ell. fl. Børn, ell. hun vises
liggende, som Beskytterinde af Jordens
Frugtbarhed.
H. A. K.

Fed, dansk Garnmaal, for Linnedgarn =
264 m og for Uldgarn (Knæk) = 150,6 m.
(N. J. B.), Th. O.

Fed (undertiden skrevet Fid), gl dansk
Betegnelse for en lav, flad, fast Halvø ell.
Jordstrimmel langs med Vand. Ordet træffes flere
Steder som geogr. Betegnelse, saaledes
Halvøen F. i Fakse Herred, Halvøen Fedet ved
Skelskør, Fedet ved Kerteminde o. s. v. Ved Skanør
og Falsterbo Fiskerlejer havde de danske
Købstæder og Hansestæderne hver sit F., det vil
sige den afmærkede Plads ved Kysten, hvor
deres Boder stod.
H. P. S.

Feddersen, gl sønderjysk Slægt, hvis
Stamfader, Nis Jensen, var Fader til Fedder
Nissen
, begge Gaardmænd i Silderup.
Sidstnævntes Søn, Købmand og Raadmand i
Rudkjøbing Nis F. (1631-91), var Fader til
Købmand og Raadmand i Flensborg Peter F.
(1664-1732), denne igen til den fintdannede og
kundskabsrige Konferensraad Nicolai F.
(1699-1769), der som Magistratspræsident i Kria
vandt megen Yndest. Hans som Digterinde
kendte Hustru, Ditlevine Collett, fødte
ham bl. a. Sønnerne Justitiarius i Højesteret,
Gehejmekonferensraad Peter F. (1750-1822)
og Assessor i Hof- og Stadsretten, Justitsraad
Ditlev Fr. F. (1754-1810); de efterlod ikke
Børn. Købmand i Flensborg Heinrich F.
(1711-44), en Broder til ovenn. Konferensraad,
blev Fader til Advokat ved Overretterne i
Altona Peter F. (1742-1821). Dennes ene Søns
Afkom blomstrer i Udlandet, en anden Søn,
Amtsforvalter i Rendsborg, Etatsraad Peter
F.
(1765-1845), var Fader til Borgemester og
Byfoged i Roskilde, Justitsraad Peter F. (1800
-69) - bl. hvis Sønner her skal nævnes Prof.
Arthur Fr. F. (s. d.) og Lægen Gustav F.
(f. 1844) - og til Kammerherre Hans
Ditmar Fr. F.
(s. d.). Denne var Fader til
Kontorchef Peter Colbjørn F. (f. 1846), der
1883-1913 var Sekretær hos
Konsejlspræsidenten, og til Stiftamtmand over Lolland-Falsters
Stift, Kammerherre Gustav Hakon Vald.
F.
(1848-1912), hvis Hustru, Astrid
Baronesse Stampe (f. 1852), har taget aktiv Del
i den danske Kvindesagsbevægelse. (Litt.:
Elvius og Hiort-Lorenzen, »Patriciske
Slægter« [Kbhvn 1890]).
P. B. G.

Feddersen, Arthur Frederik, dansk
Fiskerikyndig, f. i Kbhvn 16. Febr 1835, d.
smst. 27. Febr 1906. F. tog 1855
Adgangseksamen ved Polyteknisk Læreanstalt og 1856
første Del af Eksamen i anvendt Naturvidenskab,
var 1854-61 Lærer ved Kbhvn’s
Kommuneskoler, 1861-83 Adjunkt ved Viborg
Katedralskole; 1864 underkastede han sig en Prøve i
naturhistoriske Fag med Fisk som Særfag. 1865
var F. i Norge for at studere Klækning; ved
sin Hjemkomst stiftede han det endnu
bestaaende »Viborg Fiskeriselskab« og anlagde en
Klækkeanstalt for Ørred ved Viborg. I de flg.
Aar rejste F. i Tyskland, Frankrig o. s. v. for
at sætte sig ind i Fiskerisagen. 1865 begyndte
han sammen med Birkedommer Fiedler
Udgivelsen af »Tidsskrift for Fiskeri«, som, efter
at Svenskerne Hj. Widegren og A. V.
Ljungman 1874 var blevne Medredaktører, fortsattes
til 1882 under Navnet »Nordisk Tidsskrift for
Fiskeri«. 1883 tog F. Orlov for 2 Aar fra sin
Adjunktplads for udelukkende at sysle med
Fiskerisager og var 1884 Medstifter af
»Foreningen til Fiskeriernes Fremme i Danmark og
Bilande«, som snart gik ind under »Dansk
Fiskeriforening«. 1885 opgav F. sin
Adjunktplads. 1888 var han Konsulent for »Dansk
Fiskeriforening«, derefter 1889-92 dens
Sekretær, hvorefter han blev dens Konsulent i
Ferskvandsfiskeri. 1882-91 udgav F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free