Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Karl Gustaf, sv. Medaillør,(1746-1798) - Feidias, Oldtidens navnkundigste Billedhugger, Søn af Charmides, f. i Beg. af 5. Aarh. f. Kr. i Athen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Række Aar videre Uddannelse i Paris og Rom
(under Paavirkning fra Sergel), maatte,
hjemkommen 1779, vige for den betydeligere
Ljungberger som kgl. Medaillør, men overtog efter
dennes Død 1787 denne Stilling og blev Prof.
ved Akademiet. Hans talrige Arbejder hører til
den nyklassicistiske Retning; mange af hans
Medailler udførtes efter Vennen Masreliez’
Udkast. Ikke mindst hans Portrætter i Voks nød
Anseelse.
A. Hk.
Feidias [’fæ^i-], Oldtidens navnkundigste
Billedhugger, Søn af Charmides, f. i Beg. af 5.
Aarh. f. Kr. i Athen, hvor han som Dreng har
oplevet Ryens Ødelæggelse i Perserkrigene (480
-479). Han var Elev af Billedhuggeren Hegias,
men har modtaget mangen anden kunstnerisk
Paavirkning, bl. a. fra Maleren Polygnotos og
fra den peloponnesiske (argiviske)
Billedhuggerskole. F.’s Virksomhed som skabende Kunstner
begyndte i den kimoniske Periode og naaede
sit Højdepunkt i den flg. Tid, da Perikles c.
447 overdrog ham Ledelsen af
Billedhuggerarbejdet paa Parthenon, der skulde afløse det
ældre Athena-Tempel (Hekatompedon), som
Perserne havde afbrændt. Tempelstatuen blev
opstillet, da Bygningen 438 i det væsentlige var
fuldendt. Som andre atheniske Stormænd
høstede F. Utak for sin Gerning: han blev
anklaget for Underslæb med det kostbare
Materiale, som var anvendt til Figuren, og forlod
sin Fødeby for at gaa til Peloponnes, hvor han
derefter en Række Aar arbejdede paa sit Livs
sidste Storværk, Zeus-Statuen til Templet i
Olympia. Her levede siden, lange Tider igennem, hans
Slægt, hvem det var overdraget som arveligt
Hverv at sørge for Gudebilledets Renselse og
Vedligeholdelse. Naar F. drog bort fra Athen,
og naar han døde, vides ikke. Enkelthederne i
hans Liv er saa mangelfuldt kendte, at nogle
endog har kunnet antage Zeus-Statuen for
udført før Athena-Statuen.
F.’s ældste Arbejder, Athenernes Takkegave
i Delfoi for Sejren ved Marathon (se 5. Bd, S.
927 Nr 4), et akrolit Kultusbillede af Athena
Areia i Plataiai og en kolossal Bronzestatue af
Athena paa Athens Akropolis tilhører Tiden før
450. Den sidst nævnte Figur, hvis Højde man
har beregnet til 9 m med Fodstykket, stod frit
paa det vestlige Borgplateau; den kunde ses
allerede helt ude fra Havet. Gudinden var
fremstillet væbnet med Spyd, Skjold og Hjelm;
men Statuens Udseende kendes i øvrigt ikke
nøjere. Den var udført for Athenernes Andel i
Byttet fra Perserkrigene; og var utvivlsomt den
første større Statue af Gudinden, der blev
opstillet paa Akropolis efter Krigens Ophør. Mulig
har dette bidraget til dens populære Navn.
Athena Promachos (»Forkæmpersken«), der i
øvrigt kun er overleveret i en sen antik Kilde.
Noget yngre er Athena Lemnia. en
Bronzestatue, skænket af de attiske Klerukker paa
Øen Lemnos. Den fine og yndefulde Figur
kendes af bevarede Kopier (se Athena, Fig. 2
og Tavle, samt S. 324). Omtr. samme Tid
tilhører antagelig den Amazone-Statue, som F.
efter Overleveringen udførte til Templet i Efesos
(se Bd 1, S. 613).
F.’s Manddomsgerning er Arbejdet paa
Parthenon. Templets rige Billedsmykke er baaret
af een Aand og maa skyldes een Kunstners
Plan. Trods mangelfuld litterær Hjemmel og
trods al Forskel i Skulpturernes Udførelse, der
har krævet mange Hænder, kan der ikke
tvivles om, at Æren for Arbejdet tilkommer F., og
at det er hans Aand, der gennemtrænger det.
Tempelstatuen af Guld og Elfenben (»Athena
Parthenos«) var udført af ham selv og giver
derfor det sikreste Indtryk af hans Stil i
Aarene 447-438. Vi kender Figurens Stilling og
Detaillerne i dens Form og Udsmykning ret
nøje af de bevarede Kopier og Efterligninger (se
Athena); men om dens kunstneriske
Virkning giver de intet Begreb. Af de tre vigtigste
Led af Bygningens Billedsmykke - Metoper,
Frise, Gavlgrupper - stemmer Frisen i Stil og
Dragtbehandling nærmest med Kopierne af
Tempelstatuen. Sikkert er da Frisen mest
præget af Mesteren selv. Den lange Figurrække er
ogsaa i langt højere Grad end Metoperne, der
er meget forsk. indbyrdes og for en Del af
ældre Stilpræg, et Værk af een Støbning. Hvor
stor Andel F. har haft i Gavlgrupperne, er et
omstridt Spørgsmaal. Planen til dem har været
ret udformet, allerede medens Bygningen var
under Opførelse. Men ikke blot Enkeltheder i
Figurstilen (navnlig Draperiets Behandling og
Forhold til Legemet), men ogsaa Anlæg og
Komposition peger afgjort ud over den feidiasiske
Stil. Gavlgrupperne er udførte c. 438-32;
mulig har F. dengang ikke længere været i Athen.
Det anses alm. for rimeligere, at det er det næste
Slægtled, F.’s Elever, der har skabt
Gavlfigurerne, end at Mesteren selv i fremskreden
Alder skulde have ændret sin kunstneriske
Opfattelse i saa væsentlig Grad, som
Gavlgrupperne bærer Vidne om.
F.’s sidste Tid tilhører hans Virksomhed i
Olympia og Elis. Zeus-Statuen var ligesom
 |
| Bronzemønt fra Elis med Billede af Zeusstatuen i Olympia. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
