- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
898

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferrigni, Piero Francesco Leopoldo Coccoluto, ital. Forf., (1836-1895) - Ferrin er et Arkanum, som angives at indeholde en organisk Jernforbindelse med Mælkeæggehvidestoffer - Ferring Sø, Kystsø ved Nørrejyllands Vestkyst, c. 8 km V. f. Lemvig - Ferrisalte, se Jernsalte. - Ferrit er den metallografiske Benævnelse for en vigtig Strukturbestanddel af de teknisk anvendte Jernsorter - Ferritungstit, et gulligt Mineral, der krystalliserer i smaa, heksagonale Tavler - Ferro, Hierro, den mindste og vestligste af de 7 kanariske Øer ved Afrikas Vestkyst - Ferro, Scipione del, ital. Matematiker, (?-1526) - Ferrocyan, et tetravalent sammensat Radikal, Syreresten i den firebasiske Syre Ferrocyanbrinte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samtidig med jur. Studium i Pisa og Siena;
han deltog i Frihedsbevægelsen 1859 i Toscana,
kæmpede med paa Sicilien under Garibaldi og
levede siden i Firenze, hvor han foruden at
være Deputeret og Sagfører var Medarbejder
ved Gazzetta del Popolo, Vedetta, Nazione,
Fanfulla og Domenica Fiorentina samt ved »Neue
freie Presse« i Wien og ved Revue internationale
i Firenze. F. skrev under Laurence Sterne’s
berømte, fra Shakespeare hentede Pseudonym
Yorick. En stor Del af hans Artikler og
Feuilletoner er udgivne samlede i Bogform,
saaledes Cronache dei bagni di mare, Fra quadri
e statue
(1872), La festa dei fiori (1874), Viaggio
attraverso l’esposizione italiana del 1861
(s. A.);
Vedi napoli e poi . . . (1877), Su e giù per
Firenze
(1877), Il re è morto (1878), Passeggiate
(1879), Lungo l’Arno (1882), Teatro spicciolo
(1883), Giostre e tornei (1883), Storia dei
burattini
(1884), Vent’ anni al teatro (s. A.), Dove
si va?, Domande e risposte
(1886), Teatro e
Governo
(1888).
(E. G.). E. M-r.

Ferrin er et Arkanum, som angives at
indeholde en organisk Jernforbindelse med
Mælkeæggehvidestoffer. Det flydende Præparat
indeholder 0,95 % Jern; F.-Tabletter indeholder
3,71 % heraf. F.B er F. med et Indhold af 1 %
Purshiana-Fluidekstrakt.
E. K.

Ferring Sø, Kystsø ved Nørrejyllands
Vestkyst, c. 8 km V. f. Lemvig mellem
Limfjorden og Nissum Fjord (Ringkjøbing Amt,
Vandfuld Herred). Den er c. 320 ha, hvoraf
største Parten hører til Harboøre og Vandborg
Sogne, kun Sydspidsen ligger i Ferring Sogn.
Mod V. skilles den fra Havet ved en smal og
ganske lav Klitrække, Ferring Strand,
hvor der i de senere Aar er anlagt Høfder for
at beskytte Kysten; mod N. har Søen Afløb
gennem sine Fortsættelser Sønder-, Mellem- og
Nørre-Sø og nogle Kanaler samt Søen »Noret«
til Limfjorden (Nissum Bredning). Lige S. f.
Søen hæver Bovbjerg sig.
H. W.

Ferrisalte, se Jernsalte.

Ferrit er den metallografiske Benævnelse
for en vigtig Strukturbestanddel af de teknisk
anvendte Jernsorter; den bestaar af kem. rent
ell. i det mindste saa godt som kem. rent Jern.
Elektrolytisk fremstillet Jern ell. særdeles
kulstoffattigt og for Urenheder saa godt som
fuldstændig befriet smedeligt Jern bestaar
udelukkende heraf; F. er endvidere en hyppigt
forekommende Bestanddel af de alm. Staalsorter og
af Støbejern. I Staal, der er langsomt afkølet,
og hvis Kulstofindhold er mindre end 0,9 %,
findes F. sammen med Perlit; i Jern, der er
udglødet i længere Tid, vil den findes sammen
med Grafit, begge opstaaet ved Spaltning af
Cementit; i Eutektikum’et Perlit optræder den
endelig sammen med Cementit. Naar vedk.
Jernprøve, efter at være poleret og ætset paa
passende Maade, undersøges under
Mikroskopet, vil F. ses i kulstoffattigt Staal at danne
krystallinske, polyedriske Korn, omgivet af en
Grundmasse af Perlit; ved et noget højere
Kulstofindhold vil den ofte danne et Net, hvis
Masker er udfyldte med Perlit; i Perlitten vil
den være til Stede som fine Lameller, adskilte
fra hinanden ved tilsvarende Lameller af
Cementit. F. krystalliserer regulært; naar
Krystallerne har haft Lejlighed til under
Dannelsen frit at udvikle sig, vil de være terning- ell.
oktaederformede. Ved Ætsning f. Eks. med
fortyndet Salpetersyre ell. Jodtinktur vil F.
angribes ret let, i Reglen under Mørkfarvning;
meget ofte vil de forsk. Korn farves forsk. og
ulige stærkt, hvad der i høj Grad letter F.’s
Identificering. Ved længere Tids Indvirkning af
Ætsemidlet vil Overfladen af det enkelte
F.-Korn blive ru og bedækket med regelmæssigt
lejrede, i Reglen terningformede Ætsegruber,
der viser den krystallinske Orientering inden for
vedk. Korn. F. er en meget blød Bestanddel af
Jernet og har forholdsvis liden Modstandskraft
over for Trækpaavirkninger, den er ogsaa
meget smidig og vil, naar den optræder i større
Mængde i en Jernprøve, bevirke, at dennes
Egenskaber her faar samme Karakter. Af
Urenheder vil den navnlig kunne indeholde lidt
Fosfor og lidt Silicium i fast Opløsning;
Mængden af Urenheder kan dog sandsynligvis ikke
overstige 0,05 % og naar i Reglen næppe op til
mere end 0,02 %, Navnet F. er allerede
dannet af Sorby, Grundlæggeren af
Metalmikroskopien, der iagttog F. som en Hovedbestanddel
af Strukturen af Svejsejern. Se i øvrigt
Metallografi og Jern.
Carl J.

Ferritungstit, et gulligt Mineral, der
krystalliserer i smaa, heksagonale Tavler af
Sammensætning Fe2O3,WO3,6H20; forekommer i
Washington, U. S. A.
O. B. B.

Ferro [’færå], Hierro, den mindste og
vestligste af de 7 kanariske Øer ved Afrikas
Vestkyst. 275 km2 med (1913) c. 6000 Indb. Øen
bestaar af en vulkansk Bjergmasse, der
halvmaaneformig omslutter en Bugt, mod hvilken
Bjergene skraaner brat ned;
Kulminationspunktet er Alto del mal Paso (1415 m). Da
rindende Vand saa godt som mangler, og der
kun findes meget faa Kilder, er Agerbrug og
Kvægavl indskrænket, men de er dog Beboernes
Hovederhvervskilder; der dyrkes Korn, Vin og
Figner, de sidste til Eksport. Den vigtigste By
er Valverde mod N., c. 7 km fra Havet.
Da man ansaa Canarerne for den vestligste
Øgruppe ved den gl. Verden (skønt baade
Azorerne og Capoverderne ligger vestligere),
traf Geograferne efter Richelieu’s Initiativ den
Bestemmelse, at den 0. Meridian skulde gaa
gennem den vestligste af dem, og ved Ludvig
XIII’s Reskript af 1. Juli 1634 bestemtes F.’s
Meridian som Nr. 0. Nu benyttes almindeligst
Greenwichs Meridian, der ligger 17° 39’
østligere.
C. A.

Ferro, Scipione del, ital. Matematiker,
var Prof. ved Univ. i Bologna fra 1496 til sin
Død 1526; hans Fødselsaar er ubekendt. F. har
fundet den alm. Løsning af den kubiske Ligning
x3+ax=b, hvor a og b er positive Tal, men har,
for at kunne benytte den i mat. Væddekampe,
kun betroet den til sin Efterfølger i Professoratet
Annibale della Nave og til en Regner ved Navn
Fiore.
Chr. C.

Ferrocyan, et tetravalent sammensat
Radikal, Syreresten i den firebasiske Syre
Ferrocyanbrinte H4Fe(CN)6 hvis Salte, af hvilke det gule
Blodludsalt, Kaliumferrocyanid (s. d.) er alm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0936.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free