- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
921

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feu (fr.) bet. i Teatersproget den Spillepræmie, Skuespillerne modtager for deres aftenlige Optræden - Feuchtersleben, Ernst, Friherre von, østerr. Læge og Digter, (1806-1849) - feudal, af feudum, hvad der hører til Lensvæsenet, særlig om politiske Retninger, der ønsker at hævde Standsforrettigheder - feudum (ell. feodum, middelalderligt Latin). Len, Lensbesiddelse - Feuerbach, By i Württemberg, 4 km NV. f. Stuttgart - Feuerbach, Anselm Friedrich, tysk Maler, (1829-1880)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

først indførtes ved de fr. Teatre, vandt
efterhaanden Indpas i de fleste Lande; i Danmark
indførtes den ved det kgl. Teater 1842 ved et
udførligt Regulativ, der senere er forandret fl.
Gange. Om F., der fra først af indførtes for
at virke fremmende paa Skuespillernes
Arbejdslyst, opfylder denne sin Hensigt, har der været
og er der stadig stærkt afvigende Meninger.
A. A.

Feuchtersleben [’få^yκtərsle.bən], Ernst,
Friherre von, østerr. Læge og Digter, f. i Wien
29. Apr. 1806, d. smst. 3. Septbr 1849. Han
studerede Medicin i sin Fødeby og blev
Vicedirektør for de med.-kirurgiske Studier, inden
sin tidlige Død ogsaa Understatssekretær i
Kultusministeriet. Ikke alene har han skrevet en
Række medicinsk-filos. Værker, hvor han har
fremsat sine Tanker om den Kunst i Goethe’s
Aand at bevare Harmonien i Livet - bl. a.
»Zur Diätetik der Seele« (1838), oversat paa
Dansk af P. V. Grove (1858) - men hans
æstetiske Studier satte sig Frugt i »Beiträge
zur Literatur-, Kunst- und Lebenstheorie« (Wien
1837-41, 2 Bd) med adskillige polemiske
Domme om samtidige Litteraturfænomener. Han har
ogsaa udg. en Antologi »Geist der deutschen
Klassiker«. Bl. hans »Gedichte«, der udkom i
Stuttgart 1836, findes det ved Mendelssohn’s
Komposition udødeliggjorte Digt »Es ist
bestimmt in Gottes Rat«. Hebbel, der i sine
kritiske Studier ofte dvæler ved F.’s
Forfattervirksomhed, udgav hans »Sämtliche Werke«
med Udelukkelse af de med. Skr (3 Bd, Wien
1851-53), ledsaget af en Biografi. (Litt.: M.
Necker
, »E. v. F., der Freund Grillparzers«
i »Jahrbuch der Grillparzergesellschaft«, III
(Wien 1893).
C. B-s.

feudal [fæ^u-], af feudum, hvad der hører
til Lensvæsenet, særlig dog brugt om politiske
Retninger, der ønsker at hævde de
Standsforrettigheder, der stammer fra Lenstiden, især
en privilegeret Godsejeradel.
Feudalvæsenet, Feudalsystemet betyder
Lensvæsenet, Feudalisme en politisk Retning
af den antydede Art, Feudalist en Kender
af Lensretten.
Kr. E.

feudum [’fæ^u-] (ell. féodum, middelalderligt
Latin). Len. Lensbesiddelse, i Modsætning til
Allodium (se Lensvæsen). Ordets
Oprindelse er usikker; nogle afleder det af
oldhøjtysk feo (Fæ, Gods), andre af latinsk fides ell.
foedus.
H. H. R.

Feuerbach [’få^yərbaκ], By i Württemberg,
4 km NV. f. Stuttgart, har betydelige kem.
Fabrikker, Maskinværksteder, Stenbrud, Vinavl,
en luth. og en kat. Kirke og (1910) 14244 Indb.

Feuerbach [’få^yərbaκ], Anselm
Friedrich
, tysk Maler, nedennævnte P. J. A. F.’s
Sønnesøn, f. 12. Septbr 1829 i Speyer, d. 4.
Jan. 1880 i Venedig. F. stammede fra en
højtdannet Familie med usædvanlig begavede og
kultiverede Medlemmer, voksede under Faderen
- en anset arkæol. Prof. - op i klassiske
Skønhedsforestillinger og viste tidlig udpræget
kunstneriske Anlæg. Vidunderbarnet udviklede
sig til en skøn og aandfuld Yngling, hvem
Lykken tilsmilede. Men i Vuggegave havde F.
ogsaa faaet et sygeligt følsomt Sind, kulturtynget
og tungsindigt reflekterende, stærkt selvfølende,
men yderst ømfindtlig for Modgang. Hans Liv
med den mægtige Villie, uhyre Arbejdskraft og
ideelle Stræben blev tragisk; hans høje Flugt,
tynget af reflekterende Viden, hemmedes ved
Samtidens kølige Skepsis over for hans
Virken. F. studerede fl. Aar i Düsseldorf;
det lødigste Arbejde fra denne Tid er
hans fløjtespillende Faun (Gal. i
Karlsruhe). 1848 tog han til München,
arbejdede en kort Tid paa Akademiet,
men fik større Udbytte i Rahls Atelier. Rahl
viste ham ogsaa Vej til den franske Kunst.
1851 var han i Paris, kopierede her
ligesom tidligere de gl. Mestere (Rubens, Ribera),
dyrkede Courbet og malede bl. a. »Hafis«
(Mannheims Kunsthalle, 1852). Under et nyt
Paris-Ophold (Vinteren 1852-53) kom han under
Couture’s Vejledning og lærte denne ferme
Maler efter baade i godt og ondt. Den
Coutureske Eklekticisme blev hos F. en Stræben mod
den høje klassiske Stil; der harmonisk forener
Form og Farver med de klassiske Skikkelsers
rene og monumentale Linie- og Farveskønhed.
Først i Italien fandt F. ret Næring for denne
Stræben, allerede i Venedig, hvortil han kom
1855, og hvor han kopierede Tizian og
stemmede sin Kolorit efter denne Mester, den ældre
Palma og P. Veronese, men særlig i Rom. Her
levede han 1856-73, og her fandt han i Nanna,
en ædelt formet Skønhed af den strengt
klassiske Romertype, for fl. Aar en Model, der
inspirerede ham til adskillige af hans
Hovedværker (Lucia Brunacci blev senere Nanna’s
Afløser som værdifuld Model). Under denne rom.
Blomstringstid malede han en Snes Portrætter
af Nanna (til Tider i Omskrivning som Lucrezia
Borgia o. s. v.), »Dante med Kvinderne«, »Pieta«,
mange »Kinderständchen«, »Ariost’s Have«; dette
o. fl. a. (»Paolo og Francesca«, »Hafis ved
Brønden« etc.) købt af Vennen og Mæcenen Grev
Schack i München. Endvidere »Orfeus«,
»Ifigeneia«, »Paris’ Dom«, det storladne »Medea«,
»Plato’s Gæstebud« (Karlsruhe Gal., en
Gentagelse fra 1879 i Berlins Nationalgal.) samt
»Amazoneslaget« (Nürnbergs Kunstmus.).
Kaldelsen 1873 til Lærer i Historiemaleri ved Wiens
Akademi blev F. en dyb Skuffelse; Wienerne
stod uforstaaende over for hans Kunst og mødte
fl. af hans udstillede Romerarbejder med skarp
Kritik. 1876 tog han sin Afsked, sjælelig og
legemlig nedbrudt, men arbejdede snart atter
løs - navnlig i Venedig - med feberagtig Iver:
Portrætter (fl. Selvportr.), Fuldendelsen af
Loftsbilledet paa Wiens Akademi (»Titanerne
nedstyrtes«) m. m. lige til det sidste
ufuldendte Værk »Koncerten« (Berlins Nationalgal.);

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0959.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free