- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
929

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiale (af lat. gr. fiala, Kar, Skaal), de smaa firkantede ell. ottekantede Stentaarne - Fiamingo (ital.: »Flamlænder«), Tilnavn, som Italienerne gerne gav flamske Kunstnere - Fianarantsoa, By paa Madagaskar, Hovedstad i Prov. Betsileo, ligger omtr. midt paa Øen - Fianna, i oldirsk Digtning - 1) Krigere, - 2) Betegnelse for en staaende Hær ell. Kongehird med visse Rettigheder og med strenge Fordringer for Optagelse i Hæren - Fiasko (ital. fiasco, Flaske), tidligere Maal for flydende Varer i Italien - fiat (lat.) o: lad det ske! - Fibel, Læsebog for Begyndere, Abc. Ordets Oprindelse er tvivlsom. Det afledes af nogle af Bibel, af andre af fibula (Spænde). - Fiber (med.), se Fibrillæ. - Fiber (bot.), en ældre Betegnelse for Tave; en prosenkymatisk, i Reglen død Celle af sejg og bøjelig Beskaffenhed - Fiber, se Bæverrotte. - Fibich, Zdenko, böhm. Komponist, (1850-1900) - Fibiger, en sikkert fra. Tyskland, maaske fra Mecklenburg, stammende Slægt. - Fibiger, Elfride, f. Müller, dansk Forfatterinde, (1832-1911)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de overalt flankerer de Prydgavle, hvormed
Gotikken smykkede Døre og Vinduer. Endelig
overførtes de, som saa mange andre af Stilens
Arkitekturformer, til Kunsthaandværkets
Ornamentik, hvor de i lille Format forekommer
overalt i Skulptur og i Maleri, i Træ og i
Metal. Illustr., se Bygningskunst, Pl. IV
(Rheims). Jfr Pinacle.
C. A. J.

Fiamingo (ital.: »Flamlænder«), Tilnavn,
som Italienerne gerne gav flamske Kunstnere,
der arbejdede i Italien, saaledes bl. a. D.
Calvaert
og Duquesnoy.
A. Hk.

Fianarantsoa, By paa Madagaskar,
Hovedstad i Prov. Betsileo, ligger omtr. midt paa
Øen, c. 300 km S. f. Hovedstaden Antananarivo,
med hvilken den staar i Forbindelse ved en
god Landevej. Den har c. 6000 Indb., en Jesuit-
og en norsk evangelisk Mission, samt fransk
Garnison.
C. A.

Fianna, i oldirsk Digtning 1) Krigere, 2)
Betegnelse for en staaende Hær ell. Kongehird
med visse Rettigheder og med strenge
Fordringer for Optagelse i Hæren. Navnet er af
enkelte nyere Forskere, men næppe med Rette,
opfattet som Laan fra nordisk »Fjender«. I 19.
Aarh. er Navnet blevet fornyet som Feniere,
Navn paa en nationalirsk Forening.
A. O.

Fiasko (ital. fiásco, Flaske), tidligere Maal
for flydende Varer i Italien. - Med Henblik
paa Glassets Skrøbelighed har man dannet
Udtrykket at gøre F., at have fuldstændigt
Uheld; at falde igennem. Udtrykket brugtes
tidligere om en Teaterforestilling, nu om enhver
mislykket offentlig Fremtræden.

fiat (lat.) ɔ: lad det ske! f. applicatio ɔ:
Anvendelsen (af en alm. Sætning, en Parallel
e. l. paa et foreliggende Tilfælde) er let. f.
justitia, pereat mundus
ɔ: lad Retfærdigheden
ske Fyldest, om saa Verden skal forgaa.
A. B. D.

Fibel, Læsebog for Begyndere, Abc. Ordets
Oprindelse er tvivlsom. Det afledes af nogle af
Bibel, af andre af fibula (Spænde).

Fiber (med.), se Fibrillæ.

Fiber (bot.), en ældre Betegnelse for Tave;
en prosenkymatisk, i Reglen død Celle af sejg
og bøjelig Beskaffenhed, hvis Væg ofte er
forvedet (se Lignin), og som udgør en
Bestanddel af visse Arter Styrkevæv (f. Eks. hos Hør,
Hamp, Jute, Nælde m. m.).
V. A. P.

Fiber, se Bæverrotte.

Fibich [’fi.biκ], Zdenko, bøhm.
Komponist, (1850-1900), uddannede sig i Prag og
Leipzig og blev 1876 anden Kapelmester ved
Nationalteatret i Prag (senere Kordirigent i den
russ. Kirke). F., der i sin Hjemstavn nyder
megen Anseelse som Komponist og som Lærer, har
komponeret Symfonier, symfoniske Digtninge,
Operaer (bl. a. »Braut v. Messina« efter
Schiller’s Drama), Melodramaer, Kammermusik,
Korværker, en Mængde Klaverstykker, Sange
etc - alt Musik af moderne, men nationalt
Præg, der dog kun undtagelsesvis er naaet til
Opførelse uden for Böhmen.
W. B.

Fibiger, en sikkert fra Tyskland, maaske fra
Mecklenburg, stammende Slægt. Stadsmusikant
i Nyborg Jørgen F. (d. 1689) var Fader til
Raadmand smst. Mathias F. (1675-1741),
hvis Sønnesøn, Hans Christian F. (1749
-96), deltog i den amer. Frihedskrig, svang sig
op til Oberst og siden tjente en stor Formue.
Fra hans Adoptivsøn stammer en amer. Slægt
Febiger, der har talt fl. højtstaaende
Officerer. Raadmandens yngste Søn, Sognepræst i
Fanefjord paa Møen Andreas Samsing
F.
(1730-88), gjorde sig fortjent af Sognets
Bønder ved sin Virksomhed for Gaardenes
Overgang til fri Ejendom; hans Navn findes
paa en Mindestøtte i Fanefjord Skov. Den fra
Stadsmusikanten stammende Gren er i øvrigt
forlængst uddød. Afkommet efter Hofviolong
Adolph F. og Hoftrompeter Christian F.,
der optræder c. 1700, og som maaske var
Brødre, blomstrer derimod endnu. Den
førstnævntes Sønnesøn, Søkrigskancellisekretær og Chef
for Søetatens 2. Departement Adolf F. (1750
-89), stod Datidens liberale Fløj nær; hans
Hustru Margrethe Caroline Holm,
der som Enke ægtede den meget frisindede Hof-
og Stadsretsassessor Peter Collett, omtales af
Rahbek som »den ædle og aandfulde Fru F.«.
Sønnen, Fabrikant og Borgerrepræsentant i
Kbhvn Adolph Chr. F. (1789-1862), der ejede
Raben’s Palæ. det nuv. eng. Gesandtskabshotel,
blev Fader til Eliza F., gift med Oberst,
Kammerherre Joh. Wilh. v. Wickede, og
Farfader til Pastor J. A. N. F. (s. d.).
Hoftrompeterens Sønnesøn, Prokurator og
Transportforvalter paa Snoghøj Gotfred F. (1742-95)
havde bl. a. Sønnerne Rektor Peder Grib F.
(s. d.), Oberstløjtnant Joh. Adolph F. (s. d.)
og Krigsminister, Generalmajor Jac.
Scavenius F.
(s. d.). Rektorens ældre Søn,
Distriktslæge, Dr. med. Chr. Emanuel Aug.
F.
(1819-73), var gift med Forfatterinden
Elfride F. (s. d.) - deres Søn er Prof., Dr.
med.
Johannes Andr. Grib F. (s. d.) -
en yngre Søn var Præsten og Forfatteren
Johannes Henrik Tauber F. (s. d.),
Digteren Karl Gjellerup’s Plejefader. Af
Oberstløjtnantens højt begavede Børn skal her
nævnes Kaptajn i Ingeniørkorpset Chr. Adolph
Ferd. F.
(1813-41), der debuterede som Forf.
med en lovende »Historisk Læsebog for
Bondestanden«, der blev meget udbredt, Oberst i
Rytteriet Carl Axel Ilius F. (1815-82) -
Fader til Forfatterinden Margrethe
Cecilie F.
(f. 1846) - Forfatterinden Ilia F.
(s. d.), Rektor Otto Daniel F. (s. d.) og
Forfatterinden Mathilde F. (s. d.). (Litt.:
A. F., »Familien F.«, med Stamtavleblade
[Kbhvn 1917]).
P. B. G.

Fibiger, Elfride, f. Müller, dansk
Forfatterinde, f. i Kbhvn 17. Juli 1832, d. smst. 2.
Jan. 1911. Hun blev 1856 gift med Distriktslæge
C. F. i Silkeborg. Efter hans Død 1873
optraadte hun som Forfatterinde med en Række
større og mindre Fortællinger, især Skildringer
af jysk Natur og Folkeliv (»En
Magdalenehistorie« [1876], »Hedens Hemmeligheder« [1878],
»Sorte Stefan« [1879], »Askepot« [1880], »Ellen«
[1885], »Præst og Læge« [1890] o. fl.). Efter
1880 vendte hun sig mere bort fra det
æstetiske; hun stiftede »Kjøbenhavns Kogeskole«
(der bestod 1882-89), udgav et »Tidsskrift for
Kvinder (1882-84) og skrev Afh. om
Kvindesagen (»Ogsaa et lille Ord om Kvinden« [1880],

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Dec 18 05:59:36 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0967.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free