Print (PDF) - On this page / på denna sida - Fil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 15 —
Filicaja
etc. Forskellige benfri Stykker af Fugk og Fisk
benævnes^ ligeledes F. R. H.
Filetäiros [gr. -rle-], Lysimachos’
Skatmester og Statholder i Pergamon, lagde efter hans
Død (281 f. Kr.) Grunden til det pergamenske
Rige. __ K. H.
Filetas ell. Filitas, gr. Digter og
Grammatiker fra Kos, levede c. 300 f. Kr. i
Alexan-dria som Ven af Theokrit og Lærer for
Ptolte-maios II Filadelfos. F.’s erotiske Elegier, hvori
han besang sin Elskede Bittis, sattes højt af
Alexandrinerne og Romerne; hans Efterligner,
Properts, priser ham i høje Toner.
Fragmenterne hos Bergk (i Poetæ ly rid Græd [Bd II, 4.
Opl., 1882]). K. PI.
Fileværket, se R a a d v a d d a m ’s
Fabrikker.
Filey Ffaifc], By og Badested i det
nordøstlige England, Yorkshire (East Reading), ved
Vesterhavet, 14 km SØ. f. Scarborough. (1911)
3228 Indbv G. HL
filharmonisk (gr.), »musikelskende«,
benyttes meget som Tillægsnavn for Musikforeninger,
Selskaber, Koncerter o. s. v., der hovedsagelig
lægger Vægt paa den højere, den mere klassiske
Musik. De fleste større Byer har deres
»filharmoniske« Institutioner; i London eksisterer
saaledes Filharmonic Sodety siden Beg. ,af 19.
Aarh., i Berlin findes det f. Orkester, der dels
optræder selvstændig, dels yder fremmede
Koncertgivere sin Assistance; i Kbhvn paabegyndtes
1883 under Ledelse af Kapelmester Johan
Svendsen, den første Sæson sammen med
det kgl. Kapel’, en Rk. f. Koncerter, der i en
Aarrække var et fremragende Led bl. Kbhvn!s
faste Musikinstitutioner. S. L.
Filhellenere, Grækervenner, kaldes de Mænd
i Vesteuropa, som ydede Gråskerne Hjælp under
deres Frihedskrig 1821—29. Der dannedes
tidlig, især i Tyskland, Foreninger af F. til
Indsamling ,af Penge (Genferen Eynard var
Hovedmanden herfor), og der samledes ogsaa nogle
Skarer, som drog til Grækenland for personlig
at kæmpe. En stor Del af diisse under den
tyske General Normann’s Anførsel faldt i det
ulykkelige Slag nær ved Arta 16. Juli 1822. Af
fremragende F. kan nævnes Lord Byron, Lord
Cochrane, Oberst Stanhope (senere Jarl
Har-rington) og den fr. Oberst Fabvier. Den danske
Naturforsker H. Krøyer drog i Efteraaret 1821
til1 Dels til Fods til Marseille og sejlede derfra
Jan. 1822 til Navarino, men vendte allerede
Marts s. A. tilbage; med ham drog hans Ven
Joh. Stabell (1802—36), som Foraaret 1823 kom
tilbage til Kbhvn og i et særligt Skr. skildrede
sine Hændelser som F. E. E.
Filhol [fTjål], AntoineMichel, f r.
Kobberstikker, f. i Paris 1769, d. smst. 1812. Han
var en ret tarvelig Landskabsstikker, men
indlagde sig Fortjeneste som Udgiver af et Par
smukke, store Værker over fr. Billedgalerier, til
hvilke han selv ståk en Del ret gode Blade. S.M.
Filhol [fTjål], Henri, fr. Zoolog,
(1843-1902), der først en Tid lang virkede ved Univ.
i sin Fødeby Toulouse, men derpaa, fra 1885,
var Professor i Anatomi ved Sorbonnen i Paris.
Særlig bekendt er han ved sine i en Række
Afh. offentliggjorte Undersøgelser over Patte-
dyrlevningerne fra de fr. Tertiæraflejringer, f.
Eks. fra Foßforitaflejringerne ved Quercy.
R. H. S.
fllia^dat), Datter.
Filial (lat.), staaende i Barneforhold til.
Ordet bruges særlig om en .selvstændig
Næringsvirksomhed, .der staar i
Afhængighedsforhold til og drives som Afdeling af en paa samme
ell. paa en anden Plads værende større
Virksomhed af samme Art. (C. V. S.). C. T h.
Filialkirke ell. D a 11 e r k i r k e, en Kirke,
hvor Gudstjenesten besørges af Præsten ved
Hoved- ell. Moderkirken ell. under hans Tilsyn
af -en Hjælpepræst; forskellige derfra er
forenede Hovedkirker (Anneks) o: selvstændige
Kirker, hvor Gudstjenesten besørges af een og
samme Præst. ... L. M.
Filiälmenighed ell. batterme n ighe d,
den til en Filialkirke hørende Menighed.
Filiation (lat.) kaldes det Slægtskabsbaand,
der eksisterer mellem Faderen ell. Moderen
og Barnet, naar Sagen betragtes fra Barnets
Standpunkt; fremdeles bruges det om den
Hajid-ling, hvorved to Kirker slaas sammen paa den
Maade, at den ene bliver ,at betragte som
Moder- (mater), d.en, anden som Datterkirke
(/r/m). Dette kan ske, naar et Sogn deles,, uden
at den ny Sognekirke faar alle
Sognerettigheder, ell. naar et selvstændigt Sogn forbindes
med et andet, samtidig med at det mister noget
af sin tidligere Sélvstændighed. L. M.
Filiationsklage kaldes den af en Person
mod Sammes formentlige Fader ell. Moder
anlagte Sag, under hvilken ilen paagældende
paastaar Anerkendelse som Barn. E. T.
Filibe, se Philippopel.
Filicaja, V i n c e n z o d a, ital. Digter, f. 3.
Decbr 1642 i Firenze, d. 25. Septbr 1707.
Iblandt 17. Aarh.’s ikke mange virkelig
fremragende Digtere i Italien indtager F. en smuk
Plads: han begyndte at bryde M,arinismens Aag,
selv om han ikke helt undgik at smittes af
dens Svulst, og han begyndte at hæve sig ud
over den evindelige, subjektivt sødlige
Følelses-Tyrdk ved et kraftigere Sprog og større,
djær-vere Tanker og Syner. Det var længe siden,
man havde truffet Fædrelandskærligheden saa
energisk udtrykt som i F.’s, snart vidtberømte,
Sonet til Italien, »Landet, som Skæbnen ga\7
Skønhedens usalige Gave« (overs. .af Byron i
Childe Harold, IV, 1842—43), og hans Canzoner
om Wien’s Belejring og Befrielse fra Tyrkerne
bæres af ægte Begejstring. Hvad hans Liv
angaar, kan anføres, at han havde Titel af toskansk
Senator og beklædte forskellige Embeder i sit
Fædreland; mest levede han paa en
Landejendom. Dronning Kristina af Sverige, der efter
•at være gaaet over til Katolicismen opholdt
sig i Rom, protegerede og yndede F. meget, idet
hun navnlig tog sig af hans Børns Opdragelse;
F. har da ogsaa i den Anledning skrevet
pragtfulde Digte paa Italiensk til den l’ærde
Dronnings Berømmelse samt et lat. Sørgedigt. Han
var Medlem baade af Arkadernes Akademi og
Crusca-Akademiet. Af hans Poesie toscane kom
der Udgaver 1684, 1707, 1720, 1781 og oftere,
saaledes i Firenze 1864. (Litt.: C a p o n i.
V. da F. e le sue opere [1901]). (E. G.). E. M-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
