Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filet - Filetairos - Filetas - Fileværket - Filey - filharmonisk - Filhellenere - Filhol - Filhol - fllia - Filial - Filialkirke - Filialmenighed - Filiation - Filiationsklage - Filibe - Filicaja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
etc. Forskellige benfri Stykker af Fugl og Fisk
benævnes ligeledes F.
R. H.
Filetairos [gr. -↱le-], Lysimachos’
Skatmester og Statholder i Pergamon, lagde efter hans
Død (281 f. Kr.) Grunden til det pergamenske
Rige.
K. H.
Filetas ell. Filitas, gr. Digter og
Grammatiker fra Kos, levede c. 300 f. Kr. i
Alexandria som Ven af Theokrit og Lærer for
Ptolemaios II Filadelfos. F.’s erotiske Elegier, hvori
han besang sin Elskede Bittis, sattes højt af
Alexandrinerne og Romerne; hans Efterligner,
Properts, priser ham i høje Toner.
Fragmenterne hos Bergk (i Poetæ lyrici Græci [Bd II, 4.
Opl., 1882]).
K. H.
Fileværket, se Raadvaddam’s
Fabrikker.
Filey [↱fa^i£i], By og Badested i det
nordøstlige England, Yorkshire (East Reading), ved
Vesterhavet, 14 km SØ. f. Scarborough. (1911)
3228 Indb.
G. Ht.
filharmonisk (gr.), »musikelskende«,
benyttes meget som Tillægsnavn for Musikforeninger,
Selskaber, Koncerter o. s. v., der hovedsagelig
lægger Vægt paa den højere, den mere klassiske
Musik. De fleste større Byer har deres
»filharmoniske« Institutioner; i London eksisterer
saaledes Filharmonic Society siden Beg. af 19.
Aarh., i Berlin findes det f. Orkester, der dels
optræder selvstændig, dels yder fremmede
Koncertgivere sin Assistance; i Kbhvn paabegyndtes
1883 under Ledelse af Kapelmester Johan
Svendsen, den første Sæson sammen med
det kgl. Kapel, en Rk. f. Koncerter, der i en
Aarrække var et fremragende Led bl. Kbhvn’s
faste Musikinstitutioner.
S. L.
Filhellenere, Grækervenner, kaldes de Mænd
i Vesteuropa, som ydede Grækerne Hjælp under
deres Frihedskrig 1821—29. Der dannedes
tidlig, især i Tyskland, Foreninger af F. til
Indsamling af Penge (Genferen Eynard var
Hovedmanden herfor), og der samledes ogsaa nogle
Skarer, som drog til Grækenland for personlig
at kæmpe. En stor Del af disse under den
tyske General Normann’s Anførsel faldt i det
ulykkelige Slag nær ved Arta 16. Juli 1822. Af
fremragende F. kan nævnes Lord Byron, Lord
Cochrane, Oberst Stanhope (senere Jarl
Harrington) og den fr. Oberst Fabvier. Den danske
Naturforsker H. Krøyer drog i Efteraaret 1821
til Dels til Fods til Marseille og sejlede derfra
Jan. 1822 til Navarino, men vendte allerede
Marts s. A. tilbage; med ham drog hans Ven
Joh. Stabell (1802—36), som Foraaret 1823 kom
tilbage til Kbhvn og i et særligt Skr. skildrede
sine Hændelser som F.
E. E.
Filhol [fi↱jål], Antoine Michel, fr.
Kobberstikker, f. i Paris 1769, d. smst. 1812. Han
var en ret tarvelig Landskabsstikker, men
indlagde sig Fortjeneste som Udgiver af et Par
smukke, store Værker over fr. Billedgalerier, til
hvilke han selv stak en Del ret gode Blade.
S. M.
Filhol [fi↱jål], Henri, fr. Zoolog,
(1843—1902), der først en Tid lang virkede ved Univ.
i sin Fødeby Toulouse, men derpaa, fra 1885,
var Professor i Anatomi ved Sorbonnen i Paris.
Særlig bekendt er han ved sine i en Række
Afh. offentliggjorte Undersøgelser over
Pattedyrlevningerne fra de fr. Tertiæraflejringer, f.
Eks. fra Fosforitaflejringerne ved Quercy.
R. H. S.
fllia (lat.), Datter.
Filial (lat.), staaende i Barneforhold til.
Ordet bruges særlig om en selvstændig
Næringsvirksomhed, der staar i Afhængighedsforhold
til og drives som Afdeling af en paa samme
ell. paa en anden Plads værende større
Virksomhed af samme Art.
(C. V. S.). C. Th.
Filialkirke ell. Datterkirke, en Kirke,
hvor Gudstjenesten besørges af Præsten ved
Hoved- ell. Moderkirken ell. under hans Tilsyn
af en Hjælpepræst; forskellige derfra er
forenede Hovedkirker (Anneks) ɔ: selvstændige
Kirker, hvor Gudstjenesten besørges af een og
samme Præst.
L. M.
Filialmenighed ell. Dattermenighed,
den til en Filialkirke hørende Menighed.
Filiation (lat.) kaldes det Slægtskabsbaand,
der eksisterer mellem Faderen ell. Moderen
og Barnet, naar Sagen betragtes fra Barnets
Standpunkt; fremdeles bruges det om den
Handling, hvorved to Kirker slaas sammen paa den
Maade, at den ene bliver at betragte som
Moder- (mater), den anden som Datterkirke
(filia). Dette kan ske, naar et Sogn deles, uden
at den ny Sognekirke faar alle
Sognerettigheder, ell. naar et selvstændigt Sogn forbindes
med et andet, samtidig med at det mister noget
af sin tidligere Selvstændighed.
L. M.
Filiationsklage kaldes den af en Person
mod sammes formentlige Fader ell. Moder
anlagte Sag, under hvilken den paagældende
paastaar Anerkendelse som Barn.
E. T.
Filibe, se Philippopel.
Filicaja, Vincenzo da, ital. Digter, f. 3.
Decbr 1642 i Firenze, d. 25. Septbr 1707.
Iblandt 17. Aarh.’s ikke mange virkelig
fremragende Digtere i Italien indtager F. en smuk
Plads: han begyndte at bryde Marinismens Aag,
selv om han ikke helt undgik at smittes af
dens Svulst, og han begyndte at hæve sig ud
over den evindelige, subjektivt sødlige
Følelseslyrik ved et kraftigere Sprog og større,
djærvere Tanker og Syner. Det var længe siden,
man havde truffet Fædrelandskærligheden saa
energisk udtrykt som i F.’s, snart vidtberømte,
Sonet til Italien, »Landet, som Skæbnen gav
Skønhedens usalige Gave« (overs. af Byron i
Childe Harold, IV, 1842—43), og hans Canzoner
om Wien’s Belejring og Befrielse fra Tyrkerne
bæres af ægte Begejstring. Hvad hans Liv
angaar, kan anføres, at han havde Titel af toskansk
Senator og beklædte forskellige Embeder i sit
Fædreland; mest levede han paa en
Landejendom. Dronning Kristina af Sverige, der efter
at være gaaet over til Katolicismen opholdt
sig i Rom, protegerede og yndede F. meget, idet
hun navnlig tog sig af hans Børns Opdragelse;
F. har da ogsaa i den Anledning skrevet
pragtfulde Digte paa Italiensk til den lærde
Dronnings Berømmelse samt et lat. Sørgedigt. Han
var Medlem baade af Arkadernes Akademi og
Crusca-Akademiet. Af hans Poesie toscane kom
der Udgaver 1684, 1707, 1720, 1781 og oftere,
saaledes i Firenze 1864. (Litt.: Caponi,
V. da F. e le sue opere [1901]).
(E. G.). E. M-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
