Print (PDF) - On this page / på denna sida - Fil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
etc. Forskellige benfri Stykker af Fugl og Fisk benævnes ligeledes F. R. H. </chapter> <chapter name="Filetairos"> Filetairos [gr. -'le-], Lysimachos' Skatmester og Statholder i Pergamon, lagde efter hans Død (281 f. Kr.) Grunden til det pergamenske Rige. K. H. </chapter> <chapter name="Filetas"> Filetas ell. Filitas, gr. Digter og Grammatiker fra Kos, levede c. 300 f. Kr. i Alexandria som Ven af Theokrit og Lærer for Ptolemaios II Filadelfos. F.'s erotiske Elegier, hvori han besang sin Elskede Bittis, sattes højt af Alexandrinerne og Romerne; hans Efterligner, Properts, priser ham i høje Toner. Fragmenterne hos Bergk (i Poetæ lyrici Græci [Bd II, 4. Opl., 1882]). K. H. </chapter> <chapter name="Fileværket"> Fileværket, se Raadvaddam's Fabrikker. </chapter> <chapter name="Filey"> Filey ['faili], By og Badested i det nordøstlige England, Yorkshire (East Reading), ved Vesterhavet, 14 km SØ. f. Scarborough. (1911) 3228 Indbv G. Ht. </chapter> <chapter name="filharmonisk"> filharmonisk (gr.), »musikelskende«, benyttes meget som Tillægsnavn for Musikforeninger, Selskaber, Koncerter o. s. v., der hovedsagelig lægger Vægt paa den højere, den mere klassiske Musik. De fleste større Byer har deres »filharmoniske« Institutioner; i London eksisterer saaledes Filharmonic Society siden Beg. af 19. Aarh., i Berlin findes det f. Orkester, der dels optræder selvstændig, dels yder fremmede Koncertgivere sin Assistance; i Kbhvn paabegyndtes 1883 under Ledelse af Kapelmester Johan Svendsen, den første Sæson sammen med det kgl. Kapel, en Rk. f. Koncerter, der i en Aarrække var et fremragende Led bl. Kbhvn's faste Musikinstitutioner. S. L. </chapter> <chapter name="Filhellenere"> Filhellenere, Grækervenner, kaldes de Mænd i Vesteuropa, som ydede Grækerne Hjælp under deres Frihedskrig 1821-29. Der dannedes tidlig, især i Tyskland, Foreninger af F. til Indsamling af Penge (Genferen Eynard var Hovedmanden herfor), og der samledes ogsaa nogle Skarer, som drog til Grækenland for personlig at kæmpe. En stor Del af diisse under den tyske General Normann's Anførsel faldt i det ulykkelige Slag nær ved Arta 16. Juli 1822. Af fremragende F. kan nævnes Lord Byron, Lord Cochrane, Oberst Stanhope (senere Jarl Harrington) og den fr. Oberst Fabvier. Den danske Naturforsker H. Krøyer drog i Efteraaret 1821 til Dels til Fods til Marseille og sejlede derfra Jan. 1822 til Navarino, men vendte allerede Marts s. A. tilbage; med ham drog hans Ven Joh. Stabell (1802-36), som Foraaret 1823 kom tilbage til Kbhvn og i et særligt Skr. skildrede sine Hændelser som F. E. E. </chapter> <chapter name="Filhol"> Filhol [fi'jål], Antoine Michel, f r. Kobberstikker, f. i Paris 1769, d. smst. 1812. Han var en ret tarvelig Landskabsstikker, men indlagde sig Fortjeneste som Udgiver af et Par smukke, store Værker over fr. Billedgalerier, til hvilke han selv stak en Del ret gode Blade. S.M. </chapter> <chapter name="Filhol"> Filhol [fi'jål], Henri, fr. Zoolog, (1843-1902), der først en Tid lang virkede ved Univ. i sin Fødeby Toulouse, men derpaa, fra 1885, var Professor i Anatomi ved Sorbonnen i Paris. Særlig bekendt er han ved sine i en Række Afh. offentliggjorte Undersøgelser over Pattedyrlevningerne fra de fr. Tertiæraflejringer, f. Eks. fra Fosforitaflejringerne ved Quercy. R. H. S. </chapter> <chapter name="fllia"> fllia (lat), Datter. </chapter> <chapter name="Filial"> Filial (lat.), staaende i Barneforhold til. Ordet bruges særlig om en selvstændig Næringsvirksomhed, der staar i Afhængighedsforhold til og drives som Afdeling af en paa samme ell. paa en anden Plads værende større Virksomhed af samme Art. (C. V. S.). C. T h. </chapter> <chapter name="Filialkirke"> Filialkirke ell. Datterkirke, en Kirke, hvor Gudstjenesten besørges af Præsten ved Hoved- ell. Moderkirken ell. under hans Tilsyn af -en Hjælpepræst; forskellige derfra er forenede Hovedkirker (Anneks) ɔ: selvstændige Kirker, hvor Gudstjenesten besørges af een og samme Præst. L. M. </chapter> <chapter name="Filialmenighed"> Filialmenighed ell. Dattermenighed, den til en Filialkirke hørende Menighed. </chapter> <chapter name="Filiation"> Filiation (lat.) kaldes det Slægtskabsbaand, der eksisterer mellem Faderen ell. Moderen og Barnet, naar Sagen betragtes fra Barnets Standpunkt; fremdeles bruges det om den Handling, hvorved to Kirker slaas sammen paa den Maade, at den ene bliver at betragte som Moder- (mater), d.en, anden som Datterkirke (filia). Dette kan ske, naar et Sogn deles, uden at den ny Sognekirke faar alle Sognerettigheder, ell. naar et selvstændigt Sogn forbindes med et andet, samtidig med at det mister noget af sin tidligere Sélvstændighed. L. M. </chapter> <chapter name="Filiationsklage"> Filiationsklage kaldes den af en Person mod Sammes formentlige Fader ell. Moder anlagte Sag, under hvilken den paagældende paastaar Anerkendelse som Barn. E. T. </chapter> <chapter name="Filibe"> Filibe, se Philippopel. </chapter> <chapter name="Filicaja"> Filicaja, Vincenzoda, ital. Digter, f. 3. Decbr 1642 i Firenze, d. 25. Septbr 1707. Iblandt 17. Aarh.'s ikke mange virkelig fremragende Digtere i Italien indtager F. en smuk Plads: han begyndte at bryde Marinismens Aag, selv om han ikke helt undgik at smittes af dens Svulst, og han begyndte at hæve sig ud over den evindelige, subjektivt sødlige Følelseslyrik ved et kraftigere Sprog og større, djærvere Tanker og Syner. Det var længe siden, man havde truffet Fædrelandskærligheden saa energisk udtrykt som i F.'s, snart vidtberømte, Sonet til Italien, »Landet, som Skæbnen gav Skønhedens usalige Gave« (overs. af Byron i Childe Harold, IV, 1842-43), og hans Canzoner om Wien's Belejring og Befrielse fra Tyrkerne bæres af ægte Begejstring. Hvad hans Liv angaar, kan anføres, at han havde Titel af toskansk Senator og beklædte forskellige Embeder i sit Fædreland; mest levede han paa en Landejendom. Dronning Kristina af Sverige, der efter at være gaaet over til Katolicismen opholdt sig i Rom, protegerede og yndede F. meget, idet hun navnlig tog sig af hans Børns Opdragelse; F. har da ogsaa i den Anledning skrevet pragtfulde Digte paa Italiensk til den lærde Dronnings Berømmelse samt et lat. Sørgedigt. Han var Medlem baade af Arkadernes Akademi og Crusca-Akademiet. Af hans Poesie toscane kom der Udgaver 1684, 1707, 1720, 1781 og oftere, saaledes i Firenze 1864. (Litt.: Caponi. V. da F. e le sue opere [1901]). (E. G.). E. M-r. </chapter>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
