- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
35

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filon - Filon, Charles Auguste Désiré - Filopoimen (Philopoemen) - Filoselle - Filosoffen fra Sanssouci - Filosofi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mithradatiske Krig flygtede han til Rom, hvor Cicero
hørte ham 87 f. Kr.; han synes især at have
læst over Etik. (Litt: K. Fr. Hermann,
De Philone Larissæo [1851 og 1855]).
K. H.

Filon [fi↱lǡ], Charles Auguste
Désiré
, fr. Historiker, (1800—75), blev 1853 Prof.
i Historie i Douai, senere Inspektør ved Univ.
i Paris. Bl. hans mangfoldige Skr kan nævnes:
Histoire de l’Europe au XVI siede (2 Bd,
1838).

Hans Søn, Pierre Marie Augustin, f.
i Paris 28. Novbr 1841, blev 1867 Lærer for
Kejserprinsen, hvem han efter Katastrofen 1870
fulgte til England. Efter at have endt sit Hverv
1875 forblev han i nogen Tid i dette Land og
erhvervede sig et grundigt Kendskab til eng.
Litt. og engelske Forhold, hvorom hans Histoire
de la littérature anglaise depuis ses origines
jusqu’à nos jours
(1883) og Le théâtre anglais
(1896) bærer Vidne. F. har desuden skrevet
adskillige Romaner og Noveller.

Filopoimen [-↱på^i-] (Philopoemen),
Hellenernes sidste store Feltherre og Statsmand,
f. 253 f. Kr. i det arkadiske Megalopolis,
udmærkede sig ved den spartanske Konge
Kleomenes’ Angreb paa hans Fødeby og i Slaget ved
Sellasia (221). 208 blev han som Strateg Leder
af det achæiske Forbund og beklædte denne
Post 7 Gange; 207 besejrede han ved Mantineia
den spartanske Feltherre Machanidas og 202
Spartas Tyran Nabis. Da han følte sig tilsidesat,
trak han sig tilbage til Kreta, men efter
sin Hjemkomst blev han snart igen Forbundets
Leder, kæmpede heldig mod Nabis og tvang
efter dennes Mord 192 Sparta til at slutte sig
til Forbundet. Derpaa ophævede han den
lykurgiske Forfatning (188) og straffede med
blolig Strenghed alle, der modsatte sig det
achæiske Forbund; ogsaa over for Romerne søgte
han at hævde dets Selvstændighed. Da
Romerne havde opægget Messenierne til Frafald
(183), rykkede F. ud mod dem, men blev i
Nærheden af Messene overrumplet, efter en
tapper Kamp taget til Fange og nødt til at
tømme Giftbægeret. Hans Levned er skildret
af Plutarch, der bygger paa Polybios. (Litt.:
Roloff, »Probleme aus der griechischen
Kriegsgeschichte« [1903]).
K. H.

Filoselle, se Silke.

Filosoffen fra Sanssouci [-sãsu↱si] kaldte
Frederik den Store af Preussen sig selv paa
Titlen af den første Samling af sine Værker.

Filosofi betyder ordret Kærlighed til
Visdom og fik hos Grækerne snart en Bet., der
delvis falder sammen med Ordet Videnskabs
Bet. Over for Dagliglivets Praksis indtager
Eftertanke og Overvejelse en mere selvstændig
Plads i Videnskaben; dermed hænger det
maaske sammen, at man ofte betegner al Slags
Eftertanke og Overvejelser, der ikke har
noget umiddelbart praktisk Formaal, men som
derfor ikke behøver at have noget videnskabeligt
Præg, med Ordet at filosofere. Navnlig i
Tiden efter Aristoteles blev F. Betegnelsen paa
en af Indsigt ledet Livskunst. der skulde sikre
dens Indehaver en lidenskabsløs, tilfreds, rolig,
lykkelig Tilværelse. Den folkelige Forestilling
om en Filosof rummer saavel Optagetheden af
Eftertanke, til Dels paa Bekostning af praktisk
Handledygtighed, som ogsaa Besiddelsen
af Livskunst.

Nu om Stunder kan det vistnok siges, at man
som Regel ved F., efter at de øvrige
Forskningsomraader i Tidens Løb er blevne udskilte
som selvstændige, forstaar Studier, der
omfatter flg. Hovedomraader: 1) Sjælelivet
(Psykologi), 2) Erkendelsens Natur og Grænser
(Erkendelseslære), 3) det, vi anser for værdifuldt
(Vurderingslære), herunder specielt
Vurderingen af menneskelig Fremfærd (Etik) samt
Læren om det skønne (Æstetik), 4) Tilværelsens
inderste Natur og Væsen (Kosmologi ell.
Metafysik); under dette sidste Omraade, der i det
hele er ret udflydende, indgaar specielt
Forholdet mellem det, vi anser for værdifuldt, og
Tilværelsens inderste Natur, hvilket udgør en
væsentlig Del af Religionsfilosofien.

Disse Omraader falder delvis sammen. Baade
Erkendelseslæren og Vurderingslæren
indbefatter psykologiske Omraader. Forholdet mellem
Sjæl og Legeme vedrører saavel Psykologien
som Kosmologien. Spørgsmaalet om der findes
fri Villie ell. ikke omhandles i Psykologien,
Erkendelseslæren, Etikken og Kosmologien.
Forholdet mellem vor erkendende Virksomhed og
de Emner, den kan omhandle (Forholdet mellem
Subjekt og Objekt), vedrører saavel Erkendelseslæren
som Kosmologien. Den Stilling, man
indtager til visse Hovedspørgsmaal paa det ene
Omraade, kan have afgørende Bet. for ens
Stilling til Hovedspørgsmaal paa de andre
Omraader. Kundskaber paa det ene Omraade kan
være nødvendige for frugtbart Tankearbejde
paa de andre Omraader. Der er saaledes
et nøje Sammenhæng mellem de forskellige
Omraader; men dog synes det ikke
muligt at give en kort og tilfredsstillende
Definition af F. omfattende alle Omraader.
Dette kan vistnok sættes i Forbindelse med, at
Sammenhænget mellem hvert af de nævnte
Omraader og andre Omraader, der ikke
regnes med under F., delvis kan være nok saa
nøje som mellem de filos. Omraader indbyrdes.
Visse Dele af Psykologien er nøje forbundne
med Fysiologien; visse Dele af
Erkendelseslæren med Matematikken; visse Dele af Etikken
med Retslære, Nationaløkonomi og Sociologi.
I Kosmologien kan man, for saa vidt som man
opfatter som dens Formaal at give et samlet
Billede af Verden paa Grundlag af de
Resultater, de enkelte Videnskaber er naaet til, have
Brug for en hvilken som helst Videnskabs
almene Resultater.

Inden for hvert af de filos. Hovedomraader
(maaske med Undtagelse af Kosmologien) er
der Plads for frugtbar Specialforskning som i
enhver anden Videnskab; men naar man taler
om F., er det ofte ikke saa meget saadan
Specialforskning, man tænker paa, som
Overvejelser om Spørgsmaal, der umiddelbart kan
staa i Forbindelse med en Livs- ell.
Verdensanskuelse. En saadan er bl. a. karakteriseret ved,
hvad man anser for det endeligt værdifulde,
samt hvilken Stilling i Tilværelsen, man
antager, det har. Af en filos. Livs- ell.
Verdensanskuelse kan man fordre, at den udgør et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free