- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
48

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finale nell' Emilia - Finali, Gaspare - Finalis - financial trust - financier - Finansaar - Finansdepartement - Finansdeputationen - Finanser - Finansforvaltning - Finanshovedkassen - finansiel - Finanskassedirektionen - Finanskollegiet - Finanskontrol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Po’s Biflod Panaro. (1911) 13400 Indb. F.
driver Silkeindustri og Handel med Kvæg.
H. P. S.

Finali, Gaspare, ital. Statsmand, f. 1829
i Romagna, maatte som Deltager i en Sammensværgelse
mod den pavelige Regering 1855 flygte
til Sardinien, hvor han blev ansat i
Finansministeriet. Efter Romagnas Tilknytning 1860
valgtes han til Deputeretkamret, og 1872 blev
han Senator. 1867—68 var han Generaldirektør
for Skatterne, 1868—69 Understatssekretær i
Finansministeriet, 1869—73 Raad i
Regnskabsretten samt derefter Landbrugsminister under
Minghetti indtil 1876 og Marts 1889—Febr 1891
Arbejdsminister under Crispi, endelig 1893
Formand for Regnskabsretten. F. har skrevet en
Række Levnedsskildringer af ital. Statsmænd
(Farini, Ricasoli, Sella, Minghetti).
E. E.

Finalis (lat.), Slutningstonen ell. Grundtonen
i de gl. Kirketonearter: d i første og anden,
e i tredie og fjerde, f i femte og sjette samt g
i syvende og ottende Kirketoneart.
A. H.

financial trust [fi↱nän∫ə£-↱trăst], se Bank
S. 626.

financier [finã↱sie] (fr.), Pengemand,
Finansmand.

Finansaar, se Finansperiode.

Finansdepartement [-↱manŋ] er den i Norge
og Sverige brugelige Betegnelse for
Finansministerium.

Finansdeputationen oprettedes ved Reskr.
9. Febr 1816, da man under de vanskelige
Tilstande efter Kieler-Freden skred til en Reform
af Landets Finansstyrelse. Overlevelsen af
Finansvæsenet havde hidindtil været varetaget af
Finanskollegiet, hvortil kom forsk. særlige
Kommissioner og Direktioner (smlg.
Finanskollegiet), men Kollegiet og de øvrige
Institutioner blev nu ophævede, og Centralbestyrelsen
henlagdes til F., hvorhos man oprettede en
Direktion for Statsgælden og den synkende
Fond samt en Pensionskassedirektion. F.
overtog da alle de tidligere under Kollegiet og de
ophævede Institutioner hørende Forretninger,
hvortil man 1842 føjede Ledelsen af
Pensionskassen. F. bestod af Finansministeren og de
Deputerede fra Rentekammeret samt en
Kommitteret. F. ophævedes 1848, hvorefter den
øverste Finansstyrelse overgik til
Finansministeriet.
K. Hch.

Finanser, se Finansvæsen.

Finansforvaltning, se Finansvæsen.

Finanshovedkassen i Kbhvn er en under
Finansministeriet sorterende Afdeling, der
virker som Centralorgan for Statens Kassevæsen.
F. oprettedes 1. Oktbr 1849 og overtog da
hovedsagelig de Kasseforretninger, som tidligere
paahvilede Zahlkassen og Statsgældskassen, der
begge samtidig blev nedlagte. Dog opretholdtes
i nogen Tid ved Siden af F. et specielt Kassevæsen
for Kongerigets Ministerier, men dette
afskaffedes 1865, og dermed er i det væsentlige
alle Centraladministrationens Kasseforretninger
blevne overførte til F.
K. Hch.

finansiel, vedrørende Finansvæsenet.

Finanskassedirektionen blev oprettet ved
Reskr. 2. Juni 1784. F. overtog det
Forretningsomraade som siden 1773 havde været bestyret
af Finanskollegiet, d. v. s. Penge-, Bank- og
Møntvæsenet, og blev sideordnet med
Rentekammeret, Kommercekollegiet og de øvrige
Institutioner, som da varetog Ledelsen af Statens
materielle Anliggender, hvorimod der
oprettedes et nyt Finanskollegium, som fik den øverste
Ledelse af det hele Finansvæsen (smlg.
Finanskollegiet). F. ophævedes 1816 ved
Omorganisationen af Landets Finansstyrelse.
K. Hch.

Finanskollegiet blev oprettet under
Struensee’s Styrelse ved Kabinetsordre af 29. Maj
1771. Omtr. samtidig ophævedes Rente- og
Generaltoldkammeret, og F. overtog derefter den
alm. Bestyrelse af alle Finanssager. Hensigten
var at centralisere Ledelsen af samtlige
Statens materielle Anliggender, hvilket medførte,
at man nedlagde Kommercekollegiet og andre
hidtil selvstændige Institutioner inden for
Finansstyrelsen, ligesom F. overtog forsk.
Forretninger, dels af finansiel Natur, dels af anden
Art, som hidtil havde været administreret af
Kancellierne. Kollegiet lededes af 4 Deputerede
og var organiseret i 3 Afdelinger (danske,
norske og tyske Kammer). Efter Struensee’s Fald
ændredes F. hurtigt; forsk. Administrationsgrene
blev snart efter udskilte fra Kollegiets
Bestyrelse, og ved Frd. 14. Jan. 1773
gennemførtes en fuldstændig Omorganisation. Herefter
oprettede man ved Siden af F. flg. 4
Institutioner: et Rentekammer, et Toldkammer, et
Økonomi- og Kommercekollegium og et
Bjergværks-Direktorium, idet Forretningerne fordeltes
saaledes, at F. kun fik Ledelsen af Penge-, Bank-
og Møntvæsenet. Dette Kollegium, der var
sideordnet med de andre nysnævnte 4 Afdelinger,
og bestyredes af de Deputerede fra Rentekammeret
og Toldkammeret, skiftede ved Resol. 2.
Juni 1784 Navn og kaldtes derefter for
Finanskassedirektionen. Samtidig oprettedes et nyt
Finanskollegium, der kom til at bestaa af de
første Deputerede fra samtlige
Kameral-Departementer, og som fik den øverste Ledelse af
Statens Finansvæsen. Dette Kollegium
ophævedes atter ved Reskr. 9. Febr 1816, hvorefter
Forretningerne overgik til en saakaldt
Finansdeputation.
K. Hch.

Finanskontrol. Kontrollen med, at Statens
Finansstyre foregaar i Overensstemmelse med
de gældende Love og af Rigsdagen vedtagne
Bevillinger, udøves i alle konstitutionelle Stater
i Form af dels en admin., dels en
parlamentarisk F. Under Enevælden kunde der derimod
naturligvis kun være Tale om en rent admin.
F., og i Danmark indførtes en saadan,
omfattende det samlede Statsbudget, endda først saa
sent som 1841, medens der ikke blev givet
Provinsial-Stænderforsamlingerne nogen Adgang
til at udtale sig ang. Kongens Finansstyre. En
parlamentarisk F. indførtes derfor i Danmark
først ved Grl. af 1849.

Den admin. F. foregaar gennem et alm.
Tilsyn fra den øverste Administrations Side med
samtlige offentlige Kasser og gennem en
Revision af samtlige Regnskabsbetjentes
Regnskaber, som de til bestemte Terminer er
pligtige at indsende til de overordnede
Revisionsmyndigheder. I Danmark og Norge foregaar
disse Enkeltregnskabers Revision og Decision

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free