Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerkræsygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skimmelsvampe, særlig Aspergillus fumigatus,
i Lungerne som hirsefrøstore Knuder, i
Luftsækken som udbredte Skimmelkolonier.
Aarsagen er skimlet Foder ell. Strøelse.
I Luftsækkene findes ogsaa ret ofte den c. 1/2
mm lange Luftsækmide, Cytoleicus
sarcoptoides; kun naar de er til Stede i meget
betydeligt Antal, vil de foraarsage sygelig Tilstand.
I Luftrøret findes den blodsugende Luftrørsorm,
Syngamus trachealis, der som fine
røde Traade ses fastsiddende paa Luftrørets
Slimhinde; oftest er Hannen fasthæftet til den
større Hun. De bevirker en karakteristisk stærk
Gaben, deraf Navnet »Gabesyge«. Særlig hos
Kyllinger af Høns og Fasaner foraarsager de
mange Dødsfald. Luftrørsormen kan ogsaa
findes hos vilde Fugle.
Af specifikke
Infektionssygdomme, der spiller en Rolle for Fjerkræet,
skal nævnes:
Tuberkulose, der har en betydelig
Udbredelse, særlig blandt Hønsefugle og Duer,
medens Svømmefugle sjældent angribes.
Aarsagen er Tuberkelbacillen, dog
udsondrer man en særlig Type,
Fugletuberkelbacillen (Bacillus tuberculosis avium), der
saavel ved Vækstforhold som over for
Forsøgsdyr afviger noget fra den »humane« og
»bovine« Type. Særlig hos Høns optræder
Tuberkulose oftest som Fodringstuberkulose,
begyndende som smaa Saar i Tarmslimhinden;
disse udvikler sig saa til Knuder, der kan blive
mere end valnødstore. Lever og Milt forstørres
og bliver Sædet for større ell. mindre gulhvide
Knuder. Ligeledes ses ofte Knuder langs Halsen
(i Brislen) og i Knoglemarven, særlig i Laar- og
Skinneben. Lidelsen bevirker her Halthed, der
ofte er det første Symptom, der iagttages. Hos
Duer ser man hyppigt tuberkuløse Ledlidelser,
hvad der er sjældent hos Høns. Ogsaa Nyrer og
Lunger samt næsten alle Organer kan i øvrigt
angribes. De angrebne Dyr magrer
efterhaanden stærkt af, dog kan man ofte se velnærede
Dyr angrebne af stærk smittefarlig
Tarmtuberkulose. Ikke sjældent kan der indtræde
pludselig Død p. Gr. a. indre Forblødning
hidrørende fra en Bristning af Leveren.
Paavisning af Tuberkulose hos det levende
Dyr er ofte vanskelig. Tuberkulinindsprøjtning,
anvendt intrakulant paa Kam og Hagelap (van
Es), kan dog yde nogen Vejledning.
Hos Papegøjer ser man ikke sjældent
Tuberkulose hidrørende fra Baciller af den
»humane« Type.
Fugletuberkulose kan overføres til Pattedyr,
særlig modtageligt synes Svinet at være.
Leukæmi er en Sygdom, der er ret alm.
hos Høns, og er særlig studeret her i Landet
(Ellermann og O. Bang); den fremkaldes af et
filtrerbart Smitstof, altsaa henhørende til de
under Mikroskopet »usynlige Mikrober«.
Sygdommen optræder under ret forsk. Former, dels
særlig knyttet til Forandringer i Blodet, de
hvide Blodlegemers Antal forøges meget, og de
røde aftager saaledes, at Forholdet kan blive
1—2. Dyrets Udseende bliver jo saa udtalt
anæmisk, dels kan den være knyttet til Organerne,
særlig til Lever og Milt, der kan forstørres
mere end 10 Gange; ofte har Lidelsen et mere
svulstagtigt Præg med Svulstdannelse i næsten
alle Organer. Ved Podning med Blod ell.
Organer kan Leukæmi overføres til sunde Høns,
medens Overføring ved Fodring ikke er
lykkedes.
Fjerkrædifteritis angriber særlig
Hønsefugle og Duer. Den anses fremkaldt af
den af Løffler paaviste Bacillus diphtheriæ
avium, men i den senere Tid er der dog rejst
en Del Tvivl om dette Forhold og fremhævet,
at Aarsagen til Fjerkrædifteritis og
Fjerkrækopper (se ndf.) er den samme og hørende til
de »usynlige Mikrobers« Gruppe. Lidelsen viser
sig særlig i Mundhule og Svælg, hvor man ser
større ell. mindre hvidgule Belægninger paa
Slimhinden, indeholdende en stor Mængde
sekundært indvandrede Bakterier.
Fjerkrædifteritis udbreder sig tit fra Dyr til Dyr, da
Smitstoffet spredes ved Hoste og Nysen. Hos
Dueunger ser man ofte en meget stor
Dødelighed p. Gr. a. disses særlige Ernæringsmaade
ved opgylpet Krosekret fra Forældrene, der,
naar de er angrebne, direkte overfører
Sygdommen paa den lidet modstandsdygtige
Yngel. Sygdommen viser sig gerne en Ugestid efter
Smitteoptagelsen. Særlig hos unge Dyr optræder
den akut og ondartet med Død i Løbet af faa
Dage, ofte ser man dog et mere kronisk Forløb,
med stor Ophobning af difteritiske Masser;
findes disse i den under Øjnene liggende Cella
infraorbitalis, kan Hovedet faa et ganske
deformt Udseende og operativ Indskriden være
nødvendig. Forsøg med Serumbehandling har
hidtil været uden Resultat.
Fjerkrækopper antoges tidligere
fejlagtigt at hidrøre fra en dyrisk Snylter,
Gregarin, medens mange nu som anført betragter
det ultramikroskopiske Smitstof, der er
Aarsagen, som identisk med Infektionsfremkalderen
for Fjerkrædifteritis; Fjerkrækopper har dog
større Tilbøjelighed til at udbrede sig paa
Huden, særlig paa Kam og Hagelapper, som smaa
Knuder; griber de over paa Slimhinden, faar
de imidlertid et difteritisk Præg.
Hønsekolera ell. Fjerkrækolera spillede
tidligere en ikke ringe Rolle i Danmark p. Gr. a.
sin store Smitteevne; i de senere Aar, hvor der
ikke har været nogen Indførsel af levende russ.
Gæs, har den imidlertid ikke haft nogen
nævneværdig Bet. Den angriber alt Fjerkræ.
Aarsagen er Hønsekolerabacillen Bacillus
avisepticus, en lille oval Bacil af Pasturella-Gruppen;
den findes i stor Mængde i Blodet hos de
angrebne Dyr. Sygdommen viser sig hurtigt efter
Smitteoptagelsen og er oftest meget akut; man
kan finde Dyrene døde uden forud at have
iagttaget nogen Sygdom. Varer Sygdommen noget
længere, bliver Dyrene meget afkræftede, faar
stærk Diarré, blaasort Kam og et ynkeligt
Udseende. Undertiden kan den ogsaa have et
kronisk Forløb, og tilsyneladende sunde Dyr kan
sprede Smitten og medføre store Tab i
Fjerkræbestanden. Sektionen viser
Tarmbetændelse (særlig udtalt hos Svømmefuglene),
Hjertesækbetændelse. Blødninger paa Hjertets
Overflade og ofte Lungebetændelse. Man har
fremstillet Hønsekoleraserum, der ogsaa har Bet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
