Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjord - Fjord, Niels Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordskorpen, frembragte ved en Sønderrivning af
Kysterne. (Litt.: A. Helland, »Om Dannelsen
af F.« [i »Öfversigt af Vet. Akad. Förhandl.«,
1875]; O. Nordenskiöld,
»Topographisch-geologische Studien in Fjordgebieten« i Bull.
of the geol. inst. of the univ. of Upsala, Bd IV
[1898—99]).
(C. A.). H. P. S.
Fjord, Niels Johannes, dansk
Landøkonom, f. 27. Apr. 1825 paa Halvøen
Holmsland i den nordligste Ende af Ringkjøbing
Fjord, d. 4. Jan. 1891 paa Frederiksberg. F.’s
Fader var Skolelærer, men drev tillige en
lille Gaard paa en saa fortrinlig Maade, at han
hædredes med Landhusholdningsselskabets
Sølvbæger for vindskibelig Jorddyrkning. Kun
14 Aar gl blev F. Omgangslærer paa Stadilø
N. f. Holmsland, senere kom han paa Lyngby
Seminarium ved Grenaa, dimitteredes herfra 1845, blev
Lærer ved Friskolen i Aarhus, gik med som
Frivillig i Krigen 1848, men optog Aaret efter
atter Lærervirksomheden i Aarhus og fortsatte
den til 1855. Paa Foranledning af Lektor P.
Freuchen rejste han derpaa til Kbhvn, hvor
han 1856 tog Adgangseksamen til den
polytekniske Læreanstalt og 1858 en partiel Eksamen
i Matematik, Fysik, Kemi og Tegning. Straks
efter ansattes han som Lærer i Fysik ved den
s. A. aabnede kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole.
Som Fysiklærer ved Landbohøjskolen kom F.
hurtig ind paa sin Forsøgsvirksomhed, som
efterhaanden naaede et Omfang og fik en Bet., der
gjorde F.’s Navn kendt i ethvert Mælkeriland
Verden over. Han begyndte 1866 forsk.
Kogningsforsøg, dels for at overvinde
Sygdomsfaren ved Trikiner, dels for at kunne give Raad
m. H. t. en mere økonomisk Kogning i
Husholdning; hertil knyttede sig senere Forsøg over
Brugen af Vanddamp som Opvarmningsmiddel
navnlig i Mejerier, Forsøg, der førte til
Konstruktionen af hans bekendte Dampgryde. 1874
optog han saa Forsøg ang. Isens Indsamling og
Opbevaring, et Spørgsmaal, der, efter den
Udbredelse, Vand- og Ismejerierne fik efter 1870,
var af stor aktuel Bet. Det var af disse
Forsøg, at F. bl. a. udledede »Loven for Svindet i
Ishuse«. Videre undersøgtes Isens mest
økonomiske Anvendelse i Mejerierne, Isafkølingens
Indflydelse paa Flødeafsætningen og lignende
Spørgsmaal, Forsøg, der væsentlig har
reduceret Forbruget af Mælk til hvert Pund Smør.
Og da Centrifugerne kom frem i 1870’ernes
Slutning og 1880’ernes Beg., inddroges de under
Forsøgene, de vigtigste Regler for deres
Benyttelse fastsloges, den af F. konstruerede
Kontrolcentrifuge fik en saadan Form, at den kunde
benyttes til Bestemmelsen af Mælkens Fedme,
og Pasteuriseringsapparatet konstrueredes.
Fremdeles kom Forsøgene til at omfatte
Forsendelsen af Smør i Baner og paa Skibe og fra
1883—84 tillige saare vigtige fysiologiske
Spørgsmaal, navnlig vedrørende Malkekøers og Svins
Fodring. Endelig optoges 1888 Kerningsforsøg
med pasteuriseret Mælk og Fløde, støttede til
bakteriologiske Undersøgelser, og 1889 begyndte
de sammenhængende Rækker af
Smørudstillinger, ved hvilke F. søgte at belyse Forhold, der
har Bet. m. H. t. Smørrets Finhed og
Holdbarhed.
De Spørgsmaal, F. tog op, hentede han altid
fra det praktiske Landbrug, og den overvejende
Del af Forsøgene anstilledes ude i Praksis. Som
Forsøgene havde deres Udspring fra Landbrugets
Trang til at faa de og de Spørgsmaal belyste,
var de ogsaa praktiske i deres Anlæg og
Udførelse. Ikke blot stod en Stab af dygtige, faste
Medarbejdere F. til Raadighed, men over det
hele Land fik han spændt et Forsøgsnet, der
omfattede Herregaarde, Slagterier og Mejerier,
og ved Smørudstillingerne fik han
Smørhandlere og Konsulenter til at arbejde med c. 400
Mælkerier til gensidig Belæring. Men Forsøgene
var ikke alene praktiske, de var altid
videnskabelig funderede, og de støttedes altid til
videnskabelige Undersøgelser, der fra 1883
foretoges i det i Finansaaret 1882—83 opførte
Forsøgslaboratorium, der maa betragtes som
Centralisation af det hele System af
bevægelige Forsøgsstationer. Det ny og
banebrydende ved de F.’ske Forsøg er da dette, at de
paa en i Danmark som andensteds hidtil ukendt
Maade har rykket Praksis og Teori, den daglige
Virksomhed og Videnskaben, paa Livet af
hinanden. Forsøgene vakte stor Opmærksomhed i
alle Mejerilande; som Regel fremkom F. med deres
Resultater først i Landhusholdningsselskabet,
i hvilket han 1883 var valgt til
Præsident, derefter offentliggjordes de som
»Beretninger«, af hvilke der ved F.’s Død forelaa 30.
Ved Siden af det store og saare
betydningsfulde Arbejde. F. har udrettet for Landbruget,
har han ogsaa indlagt sig betydelige
Fortjenester af den danske Folkeskole. Han blev 1858
Inspektør for de 2 Aar før oprettede Kursus
til Læreres Uddannelse, fra 1873 forestod han
den Uddeling af Undervisningsmidler, som staar
i Forbindelse med disse Kursus, og i 20 Aar
havde han Sæde i Eksamenskommissionen.
Herved kom han i Forbindelse med en stor
Mængde Lærere og fik betydelig Indflydelse
paa deres fyldigere Uddannelse. Speciel
Fortjeneste har han indlagt sig af Frederiksberg
Skolevæsen, i hvilket han fik gennemført fl.
Reformer, saaledes den frivillige
Heldagsundervisning. Med sin ligefremme joviale Optræden,
med sit elskværdige og lyse Sind, med sit
djærve og tørre Lune forbandt F. en Jernflid
og en Villie, der overvandt enhver Hindring.
Hans Død føltes som et stort Tab af det danske
Landbrug, der i taknemmelig Erindring om
hans betydningsfulde Virksomhed rejste den
 |
| N. J. Fjord. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
