- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
233

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleischer, Esaias - Fleischer, Esaias - Fleischer, Heinrich Leberecht - Fleischer, Johan Seckmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sine akademiske Rettigheder. Da han imidlertid
efter adskillige Aars flittige Studier i
Udlandet kom tilbage til Danmark, var det glemt,
og han blev 1665 Præst ved
Helligaands-Kirken i Kbhvn. Ved Takkefesten for Freden i
Lund 1679 erklærede F. den offentlig fra
Prædikestolen for en »skiden og skammelig Fred«.
Denne Frimodighed førte til, at han blev
suspenderet fra sit Embede, men ved formaaende
Venners Hjælp fik han det dog tilbage.
(J. P. B.). A. Th. J.

Fleischer [↱flaj´sjər], Esaias, dansk
Embedsmand, landøkonomisk og naturhistorisk Forf.,
f. 19. Febr 1732 i Egeslevmagle paa Sjælland,
d. 6. Jan. 1804 i Slagelse. Efter at F. var
blevet Student 1749 fra Roskilde Skole, kastede
han sig over orientalske Sprog, studerede
samtidig Teologi og tog Embedseksamen 1751. I
13 Aar levede han derefter som Hører ved
Latinskolen i Roskilde, studerede Kirkehistorie
og Jura og satte sig baade praktisk og
teoretisk ind i Landbruget. Endelig slog hans
Energi og Ihærdighed igennem, 1774 blev han
Inspektør paa Jægerspris, 1780
Overforstinspektør over de sorøske Skove og 1781
Amtmand over Korsør og Antvorskov Amter, fra
hvilket Embede han, der var den Guldberg’ske
Styrelses tro Mand, imidlertid afskedigedes 1785.
Ved sin Virksomhed havde han rig Lejlighed
til at lære Bøndernes Forhold at kende, og i
den litterære Kamp om Landboreformerne, der
rejste sig efter 1784, var F. saa at sige
selvskreven Deltager. Han var en af
Reformmodstandernes dygtigste Mænd, og hans
Stridsskrifter er prægede af en virkelig Overbevisning,
men tillige af en Hidsighed og Bitterhed, der
gør sig bemærket selv i denne hede Debat.
Særlig vakte hans Skr. »Breve ang. den danske
Proprietær og Bonde, med patriotisk Frihed
skrevne af Fædrelandets sande Ven« (1786)
betydelig Opsigt og gav Anledning til mange
Indlæg for og imod; endnu den Dag i Dag kan
hans Skr læses med Interesse, særlig p. Gr. a.
de Meddelelser, de giver om Tilstanden i
store Dele af Sjælland. F. skildrede Forholdene
mørke, som de var, men mente, at Bøndernes
større Frihed vilde føre til deres fuldstændige
Undergang og være en grov Retskrænkelse over
for Proprietæren; Forholdene burde ophjælpes
ved Skatternes Nedsættelse, formindsket
Vejarbejde og forbedret Skolevæsen. Som
belærende Forf. var F. fremragende for sin Tid,
og særlig hans »Agerdyrknings-Katekismus«
(1780) gav mange nyttige Vink og kronedes da
ogsaa med Landhusholdningsselskabets store
Guldmedaille. 1779 udgav han en
Skovbrugslære, 1782 en større »Dansk Havebog«, og sit
efter Afskeden fra Amtmandsembedet ufrivillige
Otium benyttede han til at udgive et »Forsøg til
en Naturhistorie« (10 Dele i 26 Bd), der i sin
Tid var meget læst og benyttet, men som dog,
ligesom ogsaa hans Skovbrugslære, mere er et
Vidnesbyrd om Flid og Belæsthed end om
selvstændig Forfattervirksomhed. F. forsøgte sig
ogsaa som religiøs Forf. med Skriftet »Jesu
Christi Religions Sandhed« (1798—99). (Litt.: E.
F.’s Selvbiografi [Kbhvn 1785]).
H. H-l.

Fleischer [↱fl^ai∫ər], Heinrich Leberecht,
berømt tysk Orientalist, f. 21. Febr 1801, d. 10.
Febr 1888. F. studerede opr. Teologi, men
vendte sig snart til de orientalske Sprog, til hvis
Studium han under et fireaarigt Ophold i Paris
(1824—28) benyttede Silvestre de Sacy’s og
Caussin de Perceval’s Vejledning, samtidig med at
han havde Lejlighed til at øse af
Paris-Bibliotekets store Forraad af værdifulde Haandskrifter.
1835—88 virkede han som Prof. i Leipzig.
Fattigt paa ydre Begivenheder blev F.’s Liv
dog rigt nok, idet han i Tyskland paa samme
Maade som de Sacy i Frankrig brød helt ny
Baner for Studiet af de orientalske Sprog, og
da navnlig det arabiske, der stadig forblev hans
Hovedfag. Alle nulevende Semitister kan
direkte ell. indirekte siges at være udgaaede som
Elever af F., for saa vidt som hans Metode
ved alle Højskoler har gjort sin Indflydelse
gældende. Karakteristisk for F.’s
videnskabelige Behandlingsmaade er den med en
omfattende Viden forbundne overordentlige
Stringens, som navnlig i de sidste Aar nu og da
udartede til en smaalig Fordybelse i
grammatiske Detailler, der drog Opmærksomheden bort
fra væsentligere litterære og kulturhistoriske
Momenter. Men netop p. Gr. a. den famlende
Usikkerhed, hvormed de orientalske Sprog ved
F.’s Opkomst endnu stadig blev behandlede,
virkede denne strenge Gennemførelse af den
filologiske Nøjagtighed saare gavnlig, og F.
kom derved til at staa i en skarp Modsætning
til den nærmest foregaaende Periodes ypperste
Orientalist, den aandrige, men skødesløse
Hammer-Purgstall, med hvem F. endog engang
indvikledes i en heftig videnskabelig Fejde.
Ligesom Madvig paa den klassiske Filologis
Omraade hævdede F. ved Udgivelsen af arabiske
Værker Nødvendigheden af en systematisk
Klassificering af de foreliggende Haandskrifter.
Med dette rationelle Princip gennemførtes hans
udmærkede Udgave af Beidhâwî’s store
Korankommentar (2 Bd., 1844—48). Af den
lange Række af hans øvrige Arbejder kan her
anføres Udgaven af Abulfeda’s Historia
ante-islamica
(1831) og fremfor alt hans »Beiträge
zur arabischen Sprachkunde«, der 1863—83
udkom i det sachsiske Videnskabernes Selskabs
Afhandlinger, og som væsentlig indeholder en
Række Tillæg og Rettelser til de Sacy’s store
grundlæggende arabiske Grammatik. Ogsaa
Persisk og Hebraisk har F. gjort til Genstand for
videnskabelig Behandling. F. var 1844
Hovedmanden for Stiftelsen af det store »Deutsche
morgenländische Gesellschaft«, der nu tæller
saa godt som alle betydelige Orientalister bl.
sine Medlemmer, og som mere og mere er
blevet et Centrum for Studiet af orientalske
Sprog.
J. Ø.

Fleischer [↱flaj´sjər], Johan Seckmann,
dansk Fyringeniør, f. 8. Maj 1854, d. 8. Maj
1893. F. blev Marineofficer 1875, foretog en
Del Togter, ansattes 1881 som
Inspektionsofficer ved Orlogsværftets tekn. Afdeling, men
traadte allerede 1883 uden for Nummer for at
overtage den ved C. F. Grove’s Død ledigblevne
Plads som Fyringeniør. Som saadan gjorde han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free