Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flint River - Flintshire - Flintsten - Flipkrave - Flire - flirt - Flisemosaik - Fliser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som efter sin Forening med F. faar Navnet
Appalachicola og falder i den meksikanske
Havbugt NV. f. Florida. Den har en Længde af
480 km og er sejlbar 225 km til Albany.
H. P. S.
Flintshire [↱f£int∫ə], Grevskab i det
nordøstlige Wales, begrænses af den irske Sø, samt
Shirerne Denbigh og Chester og udgør (med en
fraskilt Strimmel Land Maelor Saesney,
»Sachserlandet« mod SØ.) 667 km2 med (1911)
92705 Indb. F. er en af de mindst bjergrige
Dele af Wales: kun mod V. træffer man højere
Bjerge (Moel Fammau, 556 m), medens den
østlige Del udgøres af Dees frugtbare
Alluvialdal. Agerbrug i Lavlandet og
Bjergværksdrift paa Kul, Bly og Zink i Højlandet
sysselsætter Hovedmassen af Befolkningen.
Hovedstaden er Mold. Til det eng. Parlament sender
F. 1 Medlem.
G. Ht.
Flintsten, se Flint.
Flipkrave (Teesdalea R. Br.), Slægt af
Korsblomstrede, enaarige, glatte Urter med
grundstillede, fjerdelte Blade og smaa, hvide
Blomster med ulige store Kronblade; Støvbladene
har Vedhæng ved Grunden. Skulpen er kort og
smalvægget og indeholder kun 1 ell. 2 Frø i
hvert Rum. 2 Arter. Nøgenstænglet F.
(T. nudicaulis [L.] R. Br.) bliver 4—12 cm høj
og er alm. paa tørre Marker i Danmark og
Norge; den blomstrer i Apr.—Juni.
A. M.
Flire kalder Fiskerne de smaa Brasen. Disse
er i langt ringere Pris end de store, og Navnet
er vistnok egl. et Kvalitetsnavn, da man ofte
er klar over, at de smaa og store Brasen er
samme Art. Det er sikkert et Fejlgreb, at
Zoologerne har brugt Navnet F. til at betegne
den ligeledes næsten værdiløse, men langt
mindre alm. Abramis blicca.
C. V. O.
flirt [f£ə.t] (eng.), Lefleri, Koketteri,
Kurmageri uden alvorlige Hensigter. Heraf
Udsagnsordet flirte.
Flisemosaik bruges til Udsmykning af Gulve
ell. Vægge samt Bordplader o. l. og udføres
af tildannede Sten- ell. Lerfliser, som fæstnes
i Kalkmørtel (ell. Gibs). Sin højeste
Fuldkommenhed har F. naaet i Orienten, hvor den er
dyrket siden den ældre Middelalder, især som
Vægdekoration. I 11.—12. Aarh. prydedes pers.
Bygninger jævnligt med uglaserede, før
Brændingen formede Lerfliser, der ordnedes i
ligeliniede Mønstre (Stjerner, skærende Baand). I
de to flg. Aarh., da Mongoler og Tyrker
overtog Teknikken, kom Glasuren efterhaanden i
Brug, først blaa, senere ogsaa sort og hvid, og
endelig gik man fra de ligeliniede Mønstre
over til ogsaa at udføre Maureskornamenter,
hvis slyngede Linie- og Bladværk (ligesom
tidligere arab. Bogstaver) udskares af større
Lerplader efter deres Brænding. Samtidig
udvidedes ogsaa Glasurernes Tal, og det tekniske
Højdepunkt naaedes i Løbet af 15. Aarh. baade
i Persien og i Tyrkiet. F. naaede ogsaa til de
sp. Maurere og dyrkes endnu af Marokkanerne.
Men ellers blev den egl. F. tekn. forladt
allerede ved Aar 1500, da man baade i Tyrkiet, i
Persien og i Spanien gik over til at male
tæppeagtige Mønstre ell. andre Ornamenter paa
firkantede Lerfliser.
Denne nemmere Form for Fliselægning, der
snart overtoges af de sp. Azulejos-Værksteder
(se Azulejos), havde allerede længe været
kendt, ikke blot i Østen, men ogsaa i Vesten.
Sammen med den romanske
Teglstensarkitektur trivedes i Europa en Tilvirkning af
glaserede Gulvfliser, hvis pressede Mønstre
tegnede sig i svagt Relief og i Reglen dannede en
afsluttende Helhed paa hver enkelt
Flisefirkant. Mange Eksempler herpaa er fundne i
danske Kirker (især i og ved større Klostre
som Ringsted, Sorø og Skovkloster), medens
man i Vesteuropa ellers gerne tilvejebragte
Mønstrene ved gul Begitning, en Teknik,
hvorpaa der kendes Eksempler i Norge
(Klosterruinen paa Hovedøen). Under Renaissancen
tilvirkedes endnu i Italien smukke og rige
Majolikafliser, de ældste (c. 1450) ligesom andre
Majolikaer maurisk paavirkede, de yngre med
Grotesker o. l. Renaissancemotiver. Men da det
haardsaalede Fodtøj sejrede i 16. Aarh., blev
Lerfliserne efterhaanden opgivne til Gulvbrug,
og yngre Former, som de herhjemme i 17.—18.
Aarh. saa yndede holl. Fajance-»Tegels« med
blaa ell. violet malede Billeder, anvendtes mest
til Beklædning af Ydervægge, Kakkelovnspladser
og Bordplader.
F. af Sten, der ogsaa i de senere Aarh. har
været ret yndet, holder sig i Reglen til ganske
enkle Mønstre (hele ell. halve Kvadrater).
Rigere F. forekommer dog i de musiviske Gulve,
der tilvirkedes af de rom. Cosmater (se
Cosmaterne); Labyrintornamenter, »Trojaborge«,
kan være udførte paa samme Maade, og i
Domkirken i Siena er hele Gulvet lagt med
Figurbilleder af forskelligtfarvet Marmor, udførte i
Tiden c. 1350—1550.
C. A. J.
 |
| Flisemosaik. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
