Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsvarsbrødre, de danske - Forsvarsdepartementet - Forsvarsminer - Forsvarsminister - Forsvarssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Protektor for »De samvirkende danske
Forsvarsbroderselskaber« er Hs. Maj. Kongen,
der allerede 1908 som Kronprins overtog
Protektoratet.
Organisationens første Formand var
(1905—08) Forpagter J. Ulrich, Aastrup pr Tølløse,
der ved sit personlige Arbejde har indlagt sig
stor Fortjeneste af dens Oprettelse. Efter ham
var Generalmajor V. H. O. Madsen Formand
til sin Død Juni 1917.
R. C. Schiøler.
Forsvarsdepartementet [-↱maŋət] kaldes i
Norge siden 1885 det Ministerium, under
hvilket Rigets samlede Forsvarsvæsen (Hærens og
Flaadens Anliggender) samt enkelte civile
Administrationsgrene henhører (det frivillige
Skyttevæsen, Centralforeningen for Udbredelse af
Idræt, Norges geografiske Opmaaling,
Navigationsvæsen, Sømandsskoler, Fyr-, Lods- og
Redningsvæsen); dets Chef er Forsvarsministeren;
tidligere var Forsvarsvæsenets øverste
Administration henlagt under »Armédepartementet« og
»Marine- og Postdepartementet«. F. er for
Tiden delt i Arméstyrelsen, som atter er
delt i to Afdelinger m. fl. Kontorer; Chef for den
ene er Ekspeditionschefen, som væsentlig
behandler de jur. Sager; Chef for den anden
Afdeling er en Stabsofficer af Hæren, der
behandler de rent militære Kommandosager, og
Marinestyrelsen, der ogsaa er delt i
to Afdelinger; Chef for den ene Afdeling er
Ekspeditionschefen, Chef for den anden en
Marineofficer. Hver Afdeling har to Kontorer,
derhos er tilknyttet en tekn. Assistent
(Marineofficer), der behandler specielt tekniske Sager.
M. H.
Forsvarsminer, Kontreminer, er de
Miner, som i Minekrigen (s. d.) anvendes af de
to Modstandere med det særlige Formaal at
ødelægge de af Modparten udførte Miner og
Minegange.
Sch. P.
Forsvarsminister. I fl. Lande er Ledelsen
af Hær og Flaade stillet under en fælles
Minister, F. Det samlede Forsvarsvæsen kan da
enten — som f. Eks. i Norge — henhøre under
et Forsvarsdepartement ell. — som f. T. i
Danmark — være delt mellem et Krigsministerium
og et Marineministerium.
Forsvarssagen. Efter Freden i Wien 30.
Oktbr 1864 blev Danmarks Stilling i strategisk
Henseende meget forværret — og samtidig fik
i international Henseende vor Beliggenhed ved
Adgangene til Østersøen større Betydning —
ikke alene fordi vi mistede Hertugdømmerne,
saa at vor Sydgrænse forlagdes til Lille Bælt,
tæt op til Fæstningen Fredericia, men tillige
fordi man maatte gaa ud fra, at Preussen
ved Erhvervelsen af Kiel-Havn vilde skabe en
Flaade, der frarøvede os Herredømmet i vore
Farvande og saaledes vanskeliggjorde
Forbindelsen mellem vore Landsdele. En stor Del af
Nationen kom derved til den Anskuelse, at vi
fremtidig vilde være ude af Stand til at hævde
vor Selvstændighed ell. vor Neutralitet ved
Vaabenmagt, saa at Hørup’s Udtalelse: »Hvad
kan det nytte« blev Løsenet for denne. Derved
opfordredes Forsvarsvennerne, der fik Støtte
hos Officerer af begge Værn, til en kraftig
Modagitation; den henholdt sig navnlig til den
ansvarlige Sagkundskabs Krav. Denne fastholdt
dog ikke samme Standpunkt, Hær og Flaade
tillagde de to Værn forsk. Bet., idet hver af
dem saa ensidig paa sit Formaal, og det blev
saaledes vanskeligt at opnaa en betryggende
Ordning af vort Forsvar ad Lovgivningens Vej.
Begyndelsen hertil gjordes af den i 1866
nedsatte Forsvarskommission, paa hvis Betænkning
Hærloven af 1867 og Flaadeloven af 1868
hvilede. Kommissionen havde haft et aabent Øje
for, at Danmark fremtidig havde to
Krigsskuepladser: en Ø. og en V. f. Store Bælt, der hver
skulde have sit Forsvar; men da det levende
Værn skulde være Hovedsagen (i Alliance med
andre Magter) foresloges ingen Depotplads i
Jylland, hvortil end ikke forlagdes Artilleri, ell.
nyere Befæstningsanlæg paa Sjælland. I Beg.
af 1867 forelagde Krigsminister Raasløff
endogsaa et Lovforslag om Nedlæggelsen af Kbhvn’s
Landbefæstning paa Sjællandssiden, hvilket
vedtoges s. A., hvorefter Fæstningsarealet, hvis
Værdi 1880 ansloges til c. 28 1/2 Mill. Kr for
største Delen overdroges Kbhvn’s Kommune
uden Vederlag; Grundene indbragte dog langt
mindre. Under Krigen 1870—71 forblev
Danmark neutralt, men fik nu det mægtige tyske
Kejserrige til Nabo, hvis Flaade hurtigt
overfløjede vor, og om der end 1867 og 1868 var
bevilget c. 7 Mill. Kr til Anskaffelse af Skyts,
Ammunition, Mundering m. m., samt 1 Mill. Kr til
Søforternes Forstærkning og Rifling af Skyts,
saa var vor milit. Stilling, uden nogen
Landbefæstning ell. tilstrækkeligt Fæstningsartilleri,
medens samtidig de mobile Stridskræfter var
svage og i høj Grad manglede faste
Befalingsmænd, lidet tilfredstillende.
Da Hærloven af 1867 indeholdt en
Bestemmelse om, at den efter 5 Aars Forløb skulde
underkastes en Revision, nedsatte Krigs- og
Marineminister Thomsen 1872 en Kommission
af Land- og Søofficerer til Udarbejdelsen af et
Befæstningsforslag for hele Riget; den stillede
Forslag om at udvide Kbhvn’s Søbefæstning, at
anlægge en ny Befæstning paa Landsiden
foruden Kystbatterier ved Kronborg, Korsør,
Kallundborg og Nyborg, medens der ikke var
opnaaet Enighed angaaende Opførelsen af fl.
Forter ved Store Bælt, ved Lille Bælt og ved Agersø
Sund. Forslaget ændredes en Del af
Ingeniørkorpset og Artilleriet og indbragtes, atter
ændret af Ministeren, for Rigsdagen i Vinteren
1873; men da Venstre, som 1872 havde faaet
Flertal i Folketinget, lagde Hovedvægten paa
at faa en parlamentarisk Regering, hvilket ikke
opnaaedes, blev Lovforslagene henlagte efter 1.
Behandling, og det samme gentoges i næste
Samling, da de paa ny forelagdes.
I Samlingen 1874—75 forelagde Krigsminister
Steinmann Forslag til Udvidelsen af Kbhvn’s
Søbefæstning og Forstærkning af den
eksisterende. Ogsaa et nyt Hærlovforslag, hvori
Fodfolkets Tjenestetid var nedsat fra 6 til 5
Maaneder, forelagdes. Folketinget erkendte, »at
Sjælland er Danmarks naturlige Fæstning«,
medens hverken Jylland ell. Fyn kunde forsvares
mod en større Styrke; det lagde imidlertid
Hovedvægten paa Sjællands Kystforsvar og
vedtog derfor Flertallets Forslag om at bevilge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
