- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
824

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredericia - Frederick - Fredericksburg - Fredericq - Fredericton - Frederik, opr. tysk Mandsnavn - Frederik (sv. Konge), se Fredrik - Frederik I, Konge i Danmark og Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

42 Saarede (foruden 6 Civile), og 35 Bygninger
nedbrændte, 93 beskadigedes. De Danske
svarede med 179 Skud, men Opfordringerne til
Overgivelse blev bestemt afviste, hvorefter III
Armékorps drog bort, saa Østerrigerne alene
blev tilbage foran F.

Efter Dybbøls Fald vilde Overkommandoen
forlægge Tyngdepunktet for Operationerne til
F., men 25. Apr. befalede Krigsministeren
Fæstningen rømmet i Henhold til en
Regeringsbeslutning. Rømningen var fuldført 29. Apr.; 32
riflede Kanoner, enkelte glatløbede samt største
Delen af Forplejningen og Ammunitionen
overførtes til Fyn, medens 239 Piecer maatte
efterlades; s. D. blev F. besat af Østerrigere, som
afgravede Brystværnet paa Volden.

Efter Krigen er Fæstningen ikke vedligeholdt
og ved Forsvarslovene af 1909 lovformelig
ophævet.
P. Nw.

Frederick [↱fredərik], By i U. S. A., Stat
Maryland, ligger 75 km V. f. Baltimore ved en
Biflod til Potomac River. (1910) 10400 Indb. F.
har Statens Døvstummeanstalt og en højere
Skole (F. College).
H. P. S.

Fredericksburg [↱fredəriksbəg], By i U. S.
A., Stat Virginia, ligger 80 km VSV. f.
Washington, ved Rapahannock River’s Rapids. (1910)
5900 Indb. F. driver Mølleindustri og Handel
med Korn. Ved F. stod 1862 en Fægtning
mellem Nordstaternes og Sydstaternes Tropper.
H. P. S.

Fredericq [↱fre.dərek], Paul, flamsk Forf.,
særlig Historiker, f. i Gent 12. Aug. 1850. Efter
at have indtaget Lærerstillinger i forsk.
Provinsbyer blev han Prof. ved Gents Univ.
Foruden en Mængde Artikler i Tidsskrifter har han
bl. a. skrevet: »De Nederlanden onder Keiser
Karel« (1885), »Geschiedenis der Inquisitie in
de Nederlanden 1025—1520« (1892—97.).
A. I.

Fredericton [↱fredriktən], By i Dominion
of Canada, Hovedstad i Prov. New Brunswick,
ligger ved den sejlbare St John River. (1901)
7100 Indb. F. driver Træhandel og er Sæde for
et Univ. samt en anglikansk Biskop.
H. P. S.

Frederik, opr. tysk Mandsnavn, se Fred-.

Frederik (sv. Konge), se Fredrik.

Frederik I, Konge i Danmark og Norge,
(1523—33), Søn af Christian I og Dronning
Dorothea, efter den paalideligste Angivelse f. 7.
Oktbr 1471, d. paa Gottorp 10. Apr. 1533. Ved
Faderens Død (21. Maj 1481) var han saaledes
knap 10 Aar gl; nogen Udsigt til
Kongeværdigheden havde han ikke, da hans ældre Broder
Hans (f. 1455) for længst var udset til Konge.
I Hertugdømmerne Slesvig og Holsten derimod
var i det mindste en Del af Ridderskabet
ingenlunde tilfreds med Personalforbindelsen med
Danmark, saaledes som Forholdene havde
udviklet sig under Christian I. Kort før Faderens
Død havde Ridderskabet derfor ansøgt om, at
F. maatte blive opdraget i Hertugdømmerne
som Landenes tilkommende Hersker, hvorpaa
Kongen gav et imødekommende Svar. Herpaa
grundede Hertug F. senere sin Ret til
Hertugdømmerne og fandt ogsaa straks en Støtte i
Moderen; men da Hans ikke vilde opgive sine
Rettigheder til Landene og heri fandt en Støtte
hos det danske Rigsraad, enedes man til sidst
paa en Landdag i Kiel Novbr 1482 om at hylde
begge Brødrene som Arveherrer. Hertug F. var
imidlertid bragt til Hertugdømmerne og
opdroges her under sin Moders Formynderskab; til
Lærer havde han Holsteneren Enevold
Sovenbroder, Provst
ved Slesvig
Domkirke.
Først efter at
han var blevet
myndig,
foretoges (10. Aug.
1490) en Deling
af Landene, i
den gottorpske
og segebergske
Del, dog
saaledes, at der
tillagdes hver
Del spredte
Besiddelser i
begge Lande,
og at Højheden
over
Ridderskab og
Prælater blev hos begge Fyrster i Forening,
hvorved man mente at redde Ribe-Overenskomsten
af 1460 om Landenes Udelelighed. Som yngre
Broder fik F. Ret til at vælge først og valgte
den gottorpske Del med Hovedsæde paa
Gottorp Slot.

Delingen af Hertugdømmerne ansaa F. stadig
som en Forurettelse. Til Gengæld gjorde han
i Kraft af sin formentlige Arveret ogsaa
Fordring paa Del i Kongerigerne, nemlig paa
Halvdelen af Norge og, iflg. tidligere Skik i
Middelalderen, ogsaa paa Len i Danmark, nemlig
Lolland, Falster og Møen. Rent grebne ud af Luften
var disse Paastande ikke, om de end, navnlig
for Norges Vedk., var i høj Grad overdrevne;
i Unionstraktaten i Bergen 1450 var nemlig
udtrykkelig udtalt, at de af Kongernes Børn, der
ikke opnaaede Kongeværdigheden, skulde
forsørges i hvert af Rigerne paa tilbørlig Maade.
En saadan Forsørgelse opnaaede F. imidtertid
ikke; for Danmarks Vedk. blev hans Fordringer
afviste paa en af alle Stænder sammensat
Rigsdag i Kalundborg, der fastslog Danmarks
Udelelighed iflg. dets Stilling som Valgrige (21. Maj
1494). Store Principspørgsmaal stod saaledes
bag ved den personlige Strid mellem Brødrene.
Ny Stridsspørgsmaal kom stadig til, især da
Hertug F. under Kong Hans’ langvarige Strid
med Lübeck holdt sig neutral og optraadte som
Mægler, hvorved der paalagdes Kongen
Forpligtelser, som hverken denne ell. hans
Efterfølger, Christian II, vilde anerkende
Berettigelsen af. Værre endnu blev Forholdet til Christian
II. Det springende og urolige, den Lyst til store
Foretagender, som allerede var et
Karaktertræk hos Christian I og i saa høj Grad var
gaaet i Arv til Christian II, fandtes aldeles ikke
hos Hertug F. Hans rolige, jævne,
sparsommelige, lidet reformivrige Styrelse dannede en
fuldstændig Modsætning til Brodersønnens
fremfusende og egenraadige Færd. Ogsaa i
Kongeriget havde man derfor tidlig henvendt sin
Opmærksomhed paa F. Allerede straks efter Kong

illustration placeholder
Frederik I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free