- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
916

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fremleje - Fremlæŋgelsespaategning - Fremmedartiklar (articuli pro peregrinis) - Fremmedbestøvning, se Bestøvning, S. 120 - Fremmede. F. ell. Udlændinge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fremleje ell. Overdragelsen af en Lejeret til
en tredie Person er i Reglen ikke tilladt uden
Udlejerens Samtykke, idet Lejeforholdet
normalt vil være stiftet med en bestemt Person
som Lejetager for Øje, og Udlejeren derfor ikke
kan være tjent med, at Lejetageren overdrager
Lejeretten videre til en ham uvedkommende
forsømmelig ell. uredelig Person. I Mangel af
særlig Aftale derom vil derfor F. i Alm. være
forbudt og følgelig at betragte som en
Misligholdelse af Kontrakten, der kan drage
Ophævelsen af Lejemaalet med sig. Dog undtages
saadan F., der ikke let kan paaføre Udlejeren
Skade, saaledes det alm. Tilfælde, at Lejetageren
under sit stadige Tilsyn udlejer Værelser til
Logerende, hvilket derfor i Reglen vil være
tilladt, naar Udlejeren ikke i Kontrakten har
taget særligt Forbehold derimod. Ved midlertidig
L. Nr. 193, 14. Apr. 1917 blev der under
Verdenskrigen for at raade Bod paa Bolignøden
bestemt, at der i de Kommuner, hvor Huslejenævn
var nedsatte, kunde meddeles Tilladelse til
F. af Beboelseslejligheder efter Andragende
fra Lejeren uden Hensyn til de paagældende
Kontrakters Bestemmelser.
K. B.

Fremlæggelsespaategning, Paategning paa
et Dokument ell. andet Bevismiddel om, at det
er fremlagt i den og den Ret paa den og den
Dag. Saadan Paategning gives gerne ved Hjælp
af et Stempel og tjener navnlig til Sikring af
det fremlagtes Identitet.
E. T.

Fremmedartikler (articuli pro peregrlnis)
er Navnet paa et af Frederik II 20. Septbr 1569
udstedt Dokument, der sammenfattede den
lutherske Bekendelse i 25 Spørgsmaal, som
enhver fremmed, der vilde bosætte sig i Landet,
skulde besvare med ja. Anledningen dertil var
Ankomsten af reformerte Flygtninge fra
Nederlandene, Forfatteren var rimeligvis Niels
Hemmingsen; de blev affattede paa Latin, Tysk
og Dansk og indskærpede med stor Kraft. Ved
Udstedelsen af D. L. 1683 faldt de bort. De
findes f. Eks. i H. Rørdam’s »Danske Kirkelove«
(1883, II Bd 126 ff.).
(J. P. B.). A. Th. J.

Fremmedbestøvning, se Bestøvning,
S. 120.

Fremmede. F. ell. Udlændinge i Forhold til
et Land er alle Personer, der ikke har
Statsborgerret (Indfødsret) i Landet, hvad enten de
bor ell. opholder sig i Landet ell. ikke. F. var
opr. allevegne retsløse, saaledes f. Eks. i det
ældste Rom, hvor Ordet hostis paa een Gang
betød Fremmed og Fjende, og hvor kun rom.
Borgere besad Retsevne, medens F. — peregrini
alene nød Beskyttelse ved at optages
som Gæstevenner (Klienter) hos rom. Familier.
Senere forbedredes deres Stilling dog dels
ved Afslutning af Forbund mellem Rom. og
fremmede Stater, hvorved disses Borgere fik
privatretlig Retsevne (connubium og commercium) i
Romerstaten, dels og navnlig ved Udviklingen
af den rom. jus gentium, der gjaldt for alle
fri Personer, og hvorved privatretligt
Forskellen mellem Borgere og F. blev forsvindende.
Ogsaa i de germanske Lande, f. Eks. her i
Norden, var de F. i Oldtiden og Middelalderen
opr. mer ell. mindre retsløse og nød kun
Retsbeskyttelse, naar de som Gæster optoges i en
indfødt Mands Hus, ell. der særlig var tilsikret
dem Fred, hvilket navnlig var Tilfældet paa
Markederne og senere hen i Byerne. Det var
dog fremfor alt Kongerne, der optraadte som
de F.’s Beskyttere, og som til Gengæld derfor
opkrævede visse Afgifter af dem; derfra
stammede Kongens Ret til, hvad de F. efterlod i
Landet (jus albinagii, droit d’aubaine), en Ret,
der i Frankrig gjaldt under hele anden régime,
men som de fleste Steder senere indskrænkedes
til en vis Fradragsret, der nu overalt er
bortfaldet. I Danmark bortfaldt Sjette- og
Tiendepenge ved Arvs Udførelse af Riget efter
D. L. 5—2—76 til 79 dog først fuldstændig ved
en Lov af 4. Marts 1904. Efterhaanden sikredes
de F.’s privatretlige Ligestilling dog
allevegne i de kultiverede Lande dels ved Sædvane,
dels ved formelige Handels- og Venskabstraktater.
Ja, der har endog i fl. Landes Udvikling
været Perioder, hvor man begunstigede visse
F.’s Retsstilling paa de Indfødtes Bekostning
for at opmuntre til Indvandring. Dette var
saaledes f. Eks. Tilfældet i Danmark under
Enevælden indtil Indførelsen af Indfødsretten af
15. Jan. 1776, jfr. Privilegierne for de
Reformerte af 11. April 1685 og 15. Maj 1747 samt
Privilegierne for F. af 29. Novbr 1748.

I Nutiden anerkendes det i alle fuldt
kultiverede Stater, at Landet under normale
Fredsforhold staar aabent for F. af hvilken som
helst Nation, og at de F. paa det privatretlige
Omraade som alm. Regel staar ganske lige for
Loven med de Indfødte. Undtagelsesvis er der
dog endnu enkelte Stater, som Kina, der ikke
tillader F. at komme ind overalt; til Gengæld
forbyder visse andre Lande som Nordamerikas
Forenede Stater og Australien Indvandring af
Kinesere, og i Kina, og enkelte andre paa lgn.
Kulturtrin staaende Lande staar F. ikke under
Landets egne Domstole, men under deres eget
Lands Konsularretter. Bortset herfra nyder F.
ellers i alle Stater baade samme Retsbeskyttelse
for Person og Ejendom som de Indfødte og
i Hovedsagen samme Adgang til at drive alle
Slags Erhverv som disse. Forsk. Indskrænkninger
gælder dog ofte her: saaledes kræves
ofte, f. Eks. i Sverige og Norge, Regeringens
Tilladelse, for at F. kan erhverve fast Ejendom
i Landet, Retten til Kystfart og Fiskeri paa
Søterritoriet er ofte forbeholdt Statsborgerne,
ligesom ogsaa Retten til at drive visse Erhverv
ofte først efter et længere Ophold i Landet
staar aaben for F. I Danmark maa saaledes
den Ikke-Indfødte normalt have opholdt sig 5
Aar her i Landet for at kunne faa Borgerskab
paa Handel eller Haandværk, drive Sønæring,
blive Medlem af Bestyrelsen af Aktieselskaber,
medens 2 Aars Ophold her i Landet
er nok til at faa Ret til at fiske paa dansk
Søterritorium og til at blive Direktør i et
dansk Aktieselskab. I Adgangen til at gaa til
Domstolene staar F. altid fuldstændig lige med de
Indfødte alene med den Undtagelse, at F.’s
Fritagelse for Pligt til at stille Sikkerhed for
Procesomkostninger og Ret til at opnaa fri Proces
som Regel er betinget af Gensidighed. Heller
ikke paahviler der længer F. særlige Afgifter,
medens de til Gengæld, naar de opholder sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:10 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0961.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free