- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
946

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friedland - Friedland, Valentin - Friedländer, Friedrich Ritter von Malheim - Friedländer, Julius, dansk Maler - Friedländer, Julius, tysk Numismatiker - Friedländer, Ludwig - Friedländer, Max, tysk Musikforfatter - Friedländer, Max, tysk Kunsthistoriker - Friedman, Ignaz - Friedmann, Alfred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

F., ligger i Wittigthal ved Jernbanelinien
Reichenberg—Seidenberg og har 6900 Indb.,
Uldindustri og Papirfabrikker. Mod SØ. paa en
Basaltklippe ligger Grev Clam-Gallas’ Slot. —
F. er tillige Navnet paa det Hertugdømme i
Böhmen, som Wallenstein besad. Dels ved Arv,
dels ved Køb var han kommet i Besiddelse af
betydelige Arealer, og 1623 blev han af Kejser
Ferdinand II ophøjet til Hertug af F. Hans
Residensstad var Gitschin (Jicin).
G. Ht.

Friedland [↱fri.tlant], Valentin, tysk
Pædagog (1490—1556). Hans Livsvirksomhed er
væsentlig knyttet til den lat. Skole i Guldberg
i Schlesien, hvis Rektor han blev, efter at han,
grebet af Reformationsbevægelsen, 1518 havde
begivet sig til Wittenberg, hvor især Melanchthon
fik Indflydelse paa ham. Hans Skole, der
blev indrettet som et helt lille rom. Samfund
med ham som dictator perpetuus, og hvor alt
bevægede sig i lat. Former og lat. Sprog,
naaede europ. Ry. Da Skolen brændte 1554,
flyttede han til Liegnitz, hvor han døde. (Litt.:
Sturm, »V. F. und die lateinische Schule zu
Goldberg« [Goldberg 1888]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Friedländer [fri.tlændər], Friedrich,
Ritter von Malheim, østerr. Genremaler,
f. 10. Jan. 1825 i Kohljanowitz i Böhmen, d.
14. Juni 1901 i Wien. F., Waldmüller’s Elev,
malede først Historiebilleder (Tasso’s Død m. v.),
men fandt sit rette Felt i hyggelige, lidt
sentimentale Skildringer af wiensk Folkeliv; de
vandt stort Bifald: »Folk, der strømmer ud af
en Embedsbygning« (1859, Wiens Hofmuseum),
»En Brandstifters Paagribelse« (1864,
Rudolfinum i Prag), »Pantekontoret« (1866),
»Jordbærsælgerne« (1872, Wien-Mus.), »Vinuddelingen«
(1881) etc.
A. Hk.

Friedländer [↱fri.dlændər], Julius, dansk
Maler, f. i Kbhvn 29. Jan. 1810, d. smst.
18. Septbr 1861. 14 Aar gl kom han, der alt som
ganske lille Dreng havde vist kunstneriske
Anlæg, ind paa Akademiet, hvor han arbejdede i
5 Aar, samtidig med, at han malede under J.
L. Lund. Sit første selvstændige Arbejde, et
Portræt, udstillede han 1828; derpaa fulgte en
Række Portrætter og Genrebilleder, af hvilke
sidste den kgl. Malerisamling erhvervede ikke
mindre end 8; intet af dem er dog nu ophængt.
1843—44 opholdt han sig med Akademiets
Stipendium i Udlandet, mest i Rom. I sine sidste
Aar malede han mest Soldaterbilleder og ital.
Genrebilleder, af hvilke det bedste vel er
»Øverste Del af den sp. Trappe i Rom«, der nu
findes paa Kronborg. F. var en i sin Tid meget
populær Kunstner, og endnu i senere Tider er
hans Arbejder blevne forholdsvis højt betalte
paa Auktioner. Hans Hovedfortrin var en
letflydende Fortællemaade; hans Farve var
konventionel, og i Formen var han ingen Mester.
S. M.

Friedländer [fri.tlændər], Julius, tysk
Numismatiker (1813—84). Efter Studier og
Rejser blev han 1840 knyttet til Samlingen af
antikke Mønter i Berlin og 1854 dens Direktør.
Under hans Styrelse udvidedes Samlingen
betydeligt, bl. a. 1873 ved Køb af General Fox’
Samling, London, og 1875 Grev Prokesch’
Samling i Graz. Skr: »Die Münzen der Ostgothen«
(1844); »Die Münzen der Vandalen« (1849); »Die
oskischen Münzen« (1850) og »Die ital.
Schaumünzen des 15. Jahrh.«, 4 Hæfter (1880—82).
H. A. K.

Friedländer [↱fri.tlændər], Ludwig,
klassisk Filolog, f. 1824 i Königsberg, Prof. smst.
1858—92, d. i Strassburg 1909. I sine yngre
Aar beskæftigede F. sig med Homer-Kritik
(»Die Homerische Kritik von Wolf bis Grote«
[1853]; Analecta Homerica [1859]); senere blev
Roms Kulturhistorie i Kejsertiden hans egl.
Arbejdsfelt. Hovedværk: »Darstellungen aus der
Sittengeschichte Roms« (8 Bd, 8. Udg. 1910).
Hertil slutter sig bl. a. en Udg. af Martial
(2 Bd, 1886), af Petronius (1891), og af Juvenal
(1895). — Biografi af Arthur Ludwich i
Bursian’s »Jahresbericht«, Bd 155 (1911).
A. B. D.

Friedländer [↱fri.tlændər], Max, tysk
Musikforfatter, f. 12. Oktbr 1852 i Brieg
(Schlesien), uddannede sig efter at have opgivet
Købmandsvirksomheden som Sanger. Han
havde allerede optraadt med Held i denne
Egenskab i England og Tyskland, da han under
Spitta’s Vejledning gik over til musikhistoriske
Studier og efter at have taget Doktorgraden
blev ansat ved Berlins Univ. fra 1903 som Prof.
og akademisk Musikdirektør. F.’s Speciale var
opr. Schubert-Studier, af hvilke han har udg. en
Del tillige med hidtil utrykte Sange af
Schubert og en Nyredaktion af dennes (samt
Schumann’s og Mendelssohns) Sange; senere har F.
ved Siden af Indsamling af Folkeviser og
Arbejder om Goethe’s Forhold til Musikken kastet
sig over Studiet af Enkeltsangens Historie og
efter Indsamling af et stort Materiale udgivet
det anselige Værk: »Das deutsche Lied im
18. Jahrhundert« (2 Bd, 1902).
W. B.

Friedländer [↱fri.tlændər], Max, tysk
Kunsthistoriker, f. 5. Juni 1867 i Berlin. Han
uddannedes ved Univ. i Leipzig og München, blev
Dr. phil., anden Direktør ved Kaiser
Friedrich-Museet i Berlin og 1908 Direktør for
Kobberstikkabinettet i Berlin. Værker: »Altdorfer«
(1891), »Meisterwerke d. altniederländ. Malerei«
(1903), »Von Eick bis Brueghel« m. fl.
A. Hk.

Friedman [↱fri.tman], Ignaz,
Klavervirtuos, er f. 14. Febr 1882 i Podgorze ved Krakau,
fik den første Klaverundervisning af sin Fader,
absolverede Gymnasiet og kastede sig derefter
med Ihærdighed over Musikken, studerede hos
Riemann i Leipzig og Adler i Wien og fuldendte
sluttelig sin pianistiske Uddannelse hos
Leschetizki, hvorefter han som en af Nutidens mest
fremragende Klaverspillere foretog omfattende
Kunstrejser. Ogsaa som Komponist har F.
udfoldet en betydelig Virksomhed: Klaverstykker,
Sange o. s. v. F., der har fast Domicil i Berlin,
har i de senere Aar under gentagne og længere
Ophold i Kbhvn indtaget en fremskudt Stilling
i det københavnske Musikliv baade som Lærer
og som Koncertgiver, ligesom han har indlagt
sig betydelig Fortjeneste ved Redaktion og
Revision af Wilh. Hansens Udgaver af Klassikerne
og musikpædagogiske Værker.
S. L.

Friedmann [↱fri.tman], Alfred, tysk
Digter, f. i Frankfurt a. M. 26. Oktbr 1845. Han
var først i Guldsmedlære, men opgav
Professionen, kom paa Univ. i Heidelberg og tog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0991.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free