Print (PDF) - On this page / på denna sida - Friedmann, Alfred - Friedmann, Sigwart - Friedreich, Nikolaus - Friedreichs Sygdom, Friedreichs Tabes, heriditær Ataksi - Friedrich, Johann - Friedrich, Kaspar David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 947 Friedrich Doktorgraden i Zürich; levede senere i Wien og Berlin. Han har udg. en lang Række lyriske Digte, der især udmærker sig ved formel Behændighed — f, Eks, »Gedichte« (1882) og »Lieder des Herzens« (1888) — Idyllerne »Bib-lische Sterne« (1876) og et komisk episk Digt »Feuerprobe der Liebe«. Fremdeles Romaner og Noveller (»Zwei Ehen«, »Schnell reich« og »Le-bensmärchen«) og Dramaet »Don Juans letztes Liebesabenteur« (1891). C. B-s. Friedmann [^fri.tman], S i g w a r t, tysk Skuespiller, f. 25. Apr. 1842 i Budapest, d. 1916. F. skulde egl. have været Købmand, men under hans Uddannelse saar i Wien blev Lysten til1 at gaa til Scenen uovervindelig. Da den berømte Dawison fik Interesse for ham, jævnedes Vejen for ham, og 21 Aar gl debuterede han i Breslau. I den næste Menneskealder, indtil han 1892 trak sig tilbage, udøvede F. som Karakterfremstiller en stor Virksomhed ved forsk. Scener (det kgl1. Skuespilhus i Berlin, Stadtteater i Wien under Laube, Stadtteater i Hamburg) og var 1883 en af Grundlæggerne af Deutsches Teater i Berlin. Med original og vægtig Fremstilling har han løst saadanne Opgaver som Richard III, Hamlet, Shylock, baade Othello og Jago, Franz Moor, Bolz i Freytag's Lystspil »Die Journalisten« og Karakterroll'erne i An-zengruber's Folke skuesp il. F. har udgivet l Bd Erindringer. (Litt.: Laube, »Das Wiener Stadttheater« [Leipzig 1875]). C. B-s. Friedreich ['fri.draiR], Nikolaus, tysk Læge (1825—82), studerede i Würzburg og Heidelberg og promoveredes 1850. Privatdocent 1853 med Skriftet »Beiträge zur Lehre von den Geschwülsten innerhalb der Schädelhöhle«. Han var Elev af Kölliker, indtil Virchow kom til Würzburg 1849, og skrev i denne Periode sammen med Gegenbaur en anset Afh. om Axo-lotlens Kranium. Senere arbejdede han under Virchow, men da denne 1857 blev Prof. i Berlin, udnævntes F. til ekstraordinær Prof. i patologisk Anatomi og 1858 til ord. Prof.^i Patologi og Terapi, samt til Direktør for den med. Klinik i Heidelberg, Stillinger, han havde til sin Død. Hans Læreres Indflydelse paa hans Undersøgelsesmetoder kan ses i de talrige Afh., han offentliggjorde i »Würzburger Verhandlun-gen« og »Virchows Archiv«. Desuden skrev han Monografien »Die Krankheiten der Nase, des Kehlkopfes, der Trachea, der Schild- und Thy-musdrüse« (1858), »Die Krankheiten des Herzens« (1861, fl. Opl.). Til denne slutter sig Afh. om Venepuls, Symphysis cardiaca m. fl. og »Physikalische Untersuchungen der Blutgefäs-se« (1881). Ogsaa som Neurolog har F. skrevet grundlæggende Værker: »Ueber degenerative Atrophie der spinaleo Hinterstränge« (»Virchows Archiv«, 1862); »Ueber Ataxie mit be-sonderer Berücksichtigung der hereditären Formen« (smst.) og »Ueber progressive Muskelatro-phie, über wahre und falsche Muskelatrophie« (1873). Om F.'s Sygdom, se ndf. J. S. J. Friedreichs Sygdom [rfri.draiRs-], Fried-reichs Tabes, hereditær Ataksi, hører til de saakaldte familiære Nervesygdomme. Den skyldes en paa arveligt Grundlag optrædende Lidelse af forsk. Baner i Rygmarven. F.'s S. begynder snigende i Barndommen ell. den tidlige Ungdom. Dens væsentligste Symptomer er en stadig tiltagende Usikkerhed ved Gangen, ved Armenes Bevægelser og Talen. Undertiden kan hertil1 slutte sig Lamheder og Deformiteter i Leddene, i sjældne Tilfælde Blindhed. Sygdommen er næsten ,altid uhelbredelig. K. H. K, Friedrich ffri.dreR], Johann. Fører for Gammelkatolicismen, 11836iPoxdorf. Hans Virksomhed er knyttet til München, hvor han blev Præst 1859 og ekstraordinær Prof. 1865. Da det vatikanske Kirkemøde 1869—70 stundede til, blev han, der som Döllinger's Lærling var en ;;tærk Modstander .af Ufejlbarhedsdogmet, sendt til Rom. Hans »Tagebuch, geführt während des vatik. Konzils« (2. Opl. 1873) er en af .de vigtigste Kilder til Kirkemødets Historie. Da nu F. vægrede sig ved at anerkende det ny Dogme om Pavens Ufejlbarhed, blev han 17. Apr. 1871 ekskommuniceret tillige med Döllinger. Han deltog nu ivrig i den gammelkatolske Bevægelse, var med til at grunde det gammelkatolske teol. Fakultet i Bern 1874, men blev omsider af det ultramontane Parti trængt ud af sin Stilling i Münchens teol. Fakultet og maatte flyttes over i det filos. Bl. hans talrige Skrifter nævnes: Documenta ad illustrandum concilium Vaticanum (2 Bd, 1871), »Kirchengeschichte Deutschlands« (2 Bd, 1867—69), »Geschichte des vat. Konzils« (3 Bd, 1877—87), »Ignaz v. Döllinger« -(3 Bd, 1899-1901). (J.P.B.). A.Th.J. Friedrich ["fri.dreR], Kaspar David, tysk Landskabsmaler, f. 5. Septbr 1774 i Greifswald, d. 7. Maj 1840 i Dresden. Han malede først hjemme under Universitetslæreren Quisdorf, studerede derefter fra 1794 ved Akademiet i Kbhvn, senere i Dresden, hvor han 1817 blev Akademilærer. Traditionen fra dansk Skole og Samlivet i Dresden med den norske Maler G. C. Dahl, der ogsaa var oplært i Danmark og stod Eckersberg nær, blev bestemmende for hans Kunst; gennem F. (og Hamburg-Skolen) fik dansk Kunstsyn Indpas i tysk Maleri. Af Samtiden skattedes han som den romantiske Maler, der med tungsindig Grundtone malede fantasirige, blege Maaneskinsbilleder, dystre Bjerglandskaber med Kors paa Toppen (»Kors paa Bjerget«, Privateje i Tetschen) o.l. Efter Slægts-aldres Forglemmelse er hans Kunst atter kommet i Kurs, kunsthistorisk ved det paa een Gang jævne og stemningsfyldte, han tilførte tysk Kunst Nord fra (i Modsætning til Datidens Rutine-Vedutter og rytmisk komponerede Ideallandskaber en naturlig og sandLandskabsopfattel'se), kunstnerisk ved den stemningsbaarne — i Datidens Kunst nye — Forening af den virkelig-hedsfine Interesse for Enkelthederne og det ideale og storladne Helhedssyn, en Natursymfoni i Sandhed og Aand; ængstelig og forsigtigt skaber han ny Værdier for Kunsten med sine fine Gengivelser af Lysets Virkning. Hans Kunst rummer den store gribende Stemning, samtidig med, at den i Gennemførelsen er sobert tegnende, indtil det stive og nøgterne. Kendte Arbejder: i Dresden Mus.: »To Mænd betragtende Maanen«, »Kæmpehøj« og »Hvil'e under Høhøsten«, i Berlins Nationalgaleri: »Harz-Land- 60*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
