Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fries, Jakob Friedrich - Fries, Karl Henrik August - Fries, Samuel Andreas - Fries, Theodor (Thore) Magnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fries [fri.s], Jakob Friedrich, tysk
Filosof, f. 23. Aug. 1773 i Barby i Preuss.
Sachsen, d. 10. Aug. 1843 i Jena. F. blev opdraget
hos Herrnhuterne. 1805 blev han Prof. i
Heidelberg, 1816 i Jena. F. var frisindet og
national; hans Deltagelse i Wartburg-Festen 1817
og en af hans Tilhørere, Sand’s Mord paa
Kotzebue førte til, at Preussen og Østerrig
fordrede ham afsat. 1819 maatte da F. opgive det
filos. Professorat; i St f. overtog han 1824 et
Professorat i Fysik. 1825 fik han igen Ret til
at holde filos. Forelæsninger. F. gennemskuede
Svaghederne i den romantiske Filosofis
deduktive Metode, stod fjendtlig over for
Forbindelsen med Ortodoksi og politisk Reaktion,
hævdede den mek. Naturopfattelse over for
romantisk Naturfilosofi. I hans »Filosofiens Historie«,
der udmærker sig ved, at Bet. af
Naturvidenskabernes Udvikling for Filosofien fremhæves,
behandles Romantikerne under Betegnelsen
»Polemiske Bemærkninger ang. nyere store
Tilbageskridt«, lian følte sig som Kant’s mest
trofaste Elev, men betonede til Dels i Modsætning
til Kant, at vi ikke har en af Erfaringen
uafhængig, absolut sikker, men kun en af
erfaringsmæssig psykologisk Analyse afhængig
Erkendelse af det i vor Bevidsthed, der er al
Erfaringserkendelses Forudsætning.
»Fornuftskritikken er en paa Selviagttagelse hvilende
Erfaringsvidenskab«. I hans Etik fremhæver han
særlig Kant’s Begreb om den personlige
Værdighed, og at ethvert Individ er Formaal i sig
selv. »Behandl intet Menneske paa en Maade,
der strider mod Loven om Ligheden i den
personlige Værdighed«. Statens Love skal sikre
den størst mulige Lighed i Velstandens
Fordeling, forbundet med den størst mulige Frihed
i Brugen af det, man har Ejendomsret til. F.
var Tilhænger af Pressefrihed og
Folkerepræsentation. I Religionsfilosofien lagde han Vægt
paa Følelsen, som han under Navn af »Ahndung«
opfatter som en særlig Vej til Erkendelsen af
det evige uendelige og guddommelige. Der var
for ham en nøje Forbindelse saavel mellem det
æstetiske og det religiøse som mellem det
religiøse og det etiske. »Det ophøjede i Naturen
giver os Anelse om det Evige«; den højeste
Skønhed og Ophøjethed er den, Menneskets
Personlighed kan frembyde. Bl. hans Skr kan
fremhæves: »Reinhold, Fichte und Schelling«
(1803, udg. paa ny 1824 under Titel’ »Polem.
Schriften«, I Bd), »Philos. Rechtslehre und
Kritik aller positiv. Gesetzgebung« (1803),
»System d. Philosophie als evidenter Wissenschaft«
(1804), »Wissen, Glaube und Ahndung« (1805,
paa ny udg. af L. Nelson 1905), »Neue Kritik
d. Vernunft« (3 Bd 1807, 2. Udg. 1828-31), der er
F.’s Hovedværk, »Syst. d. Logik« (1811, 3. Udg.
1837), »Handb. d. prakt. Philosophie« (1. Del:
»Ethik« [1818], 2. Del: »Religionsphilosophie«
[1832]), »Handb. d. psych. Anthropologie«, 2 Bd
(1820-21, 2. Udg. 1837-39), »Matemat.
Naturphilosophie« (1822), »Julius u. Evagoras oder
die Schönheit der Seele, ein philos. Roman«,
(I Bd 1814, I & II Bd 1822, paa ny udg. forkortet
af W. Bousset 1910), »System d. Metaphysik«
(1824), »Geschichte d. Philosophie«, 2 Bd (1837
—40), »Vers. ein. Kritik d. Principien d.
Wahrscheinlichkeitsrechnung« (1842), »Politik oder
philos. Staatslehre«, udg. af E. F. Apelt (1848).
(Litt.: Henke, »F.’s Leben aus seinem
handschr. Nachlass dargestellt« [1867]. I den
nyeste Tid har en Kreds af Beundrere af F.
samlet sig under Navn af den nye F.’ske
Skole. Den mest fremtrædende i denne Kreds
er L. Nelson).
Edg. R.
Fries [fri.s], Karl Henrik August, f.
8. Septbr 1861 i Sthlm, 1887 filos. Kand., 1892
Dr. phil. i Upsala for en Afh. »Weddase
Marjam, ein äthiopischer Lobgesang an Maria«,
1888 blev F. Sekretær for kristelig Forening for
unge Mænd i Sthlm og s. A. Sekretær for
»Forbundet mellan Sveriges kristlige föreningar af
unga man«. Da »Verdens kristelige
Studenterforbund« blev stiftet 1895 (se
Studenterbevægelsen, den kristelige), blev F. dets
Formand. Paa kristelige Studentermøder og
K. F. U. M.’s Konferencer i en Mængde forsk.
Lande har F. indtaget en ledende Stilling,
hvortil hans fine og fromme Personlighed og hans
udmærkede Sprogevner gør ham vel skikket.
Ogsaa til Nordamerika og Asien (Japan, Kina
og Indien) har hans Virksomhed for det kristne
Ungdomsarbejde ført ham. Foruden forskellige
Smaaskrifter vedrørende dette Arbejde har han
udg. en Biografi af John R. Mott (1914, dansk
Overs. 1915).
L. B-n.
Fries [fri.s], Samuel Andreas, svensk
Præst og teol. Forf., f. 15. Marts 1867 i
Linköping, d. 14. Decbr 1914 som Sognepræst ved
Oscarskirken i Sthlm; 1897 erhvervede han den
teol. Doktorgrad, og fl. Gange søgte han
forgæves at opnaa et teol. Professorat. F. har
skrevet en Række videnskabelige Arbejder,
baade om gammeltestamentlige og nytestamentlige
Emner (»Israels historia« [1894]; »Det fjärda
evangeliet och hebreerevangeliet« [1898]; »Jesu
lif« [1902]) og stiftet »Religionsvetenskapliga
sällskapet« i Sthlm (1906); som Talsmand for
frisindede teol. Anskuelser og Forkæmper for
en Statskirke paa bredt, demokratisk Grundlag
tog han ofte til Orde i Dagspressen og har
sikkert øvet en betydelig Indflydelse paa sv.
Teologi og Kirkeliv.
H. M.
Fries [fri.s], Theodor (Thore)
Magnus, sv. Botaniker, E. M. F.’s Søn, f. i Femsjö
Præstegæld i Jönköping Len 28. Oktbr 1832.
Han blev Student i Upsala 1851, Amanuensis
ved den bot. Have og Mus. 1853, tog den filos.
Doktorgrad 1857 og blev derefter Docent i
Botanik; 1862 blev han Adjunkt i Botanik og
praktisk Økonomi og efterfulgte 1877 J. E. Areschoug
som Prof. i disse Fag ved Upsala Univ. Hans
Specialitet har især været Lavarterne, hvorom
han har udg. fl. ansete Arbejder, saasom:
Monographia Stereocaulorum et Pilophororum
(1858), Lichenes arctoi Europæ Groenlandiæque
(1860), Genera Heterolichenum europæa
recognita (1861) og Lichenes Spitsbergenses (1867).
Hans Hovedværk er dog det (desværre endnu
ufuldførte) Lichenographia Scandinavica, I, II
(1871—74). Nævnes bør ogsaa i denne
Forbindelse hans udgivne Samling af tørrede Lavarter:
Lichenes Scandinaviæ rariores et critici (1859—
65). Han har foretaget en Mængde Rejser i de
fleste europ. Lande og deltaget i to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
