- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
27

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Johan - Friis, Jørgen - Friis, Michael Petersen - Friis, P. Cl., d. s. s. Claussøn, P. - Friis, Steffen Christian Julius Landkilde - Friis-Hansen, Julius - Friis-Holm, Carl Peter - fri Jord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilmageskifte sig Gods fra Kronen, Klostre og
Kapitler, og Sagen endte med, at hans
Arvinger maatte betale Kongen 50000 Daler, en
for den Tid overordentlig høj Sum, for at faa
Lov til at beholde det Gods, han havde
efterladt dem.
L. L.

Friis [fri´s], Jørgen, dansk Digter, f. 1684
i Thisted, d. 1740 som Præst i Helsinge. F.’s
Navn havde en god Klang hos hans Samtid;
hans betydeligste Digt, »De Svenskes Indgang,
Fremgang og Udgang af Norrig 1716«, var
baade kendt og skattet. Men skønt Rostgaard ikke
betænkte sig paa at kalde F. »en ypperlig Poet«,
hæver han sig i vore Øjne paa ingen Maade
over 18. Aarh.’s øvrige Dusinpoeter og
Lejlighedsrimere. Hans Søn udgav 1752 hans
»Poetiske Skrifter«.
J. Cl.

Friis [fri´s], Michael Petersen, dansk
Embedsmand, f. 22. Oktbr 1857 paa Marienlund
ved Odense, Student 1875, optoges foruden af
sit Embedsstudium ogsaa af Journalistik og
Politik. 1877—78 var F. Redaktionssekretær ved
»Jyllandsposten«, derefter kbhvn’sk
Korrespondent til norske og sv. Blade, 1883
Redaktionssekretær ved »Dagbladet«; s. A. Cand. jur. I
1880’ernes politiske Kampaar skrev F. paa
Foranledning af Højres Organisation Brochurerne
»Tre Arbejdsaar. — En Redegørelse for
Udbyttet af Venstreflertallets Politik i Valgperioden
188?—84« (1884), »Visnepolitiken og
»Provisoriet«« (1885) og »Revolutionære Tilløb« (1886),
senere sammen med Henr. Hansen:
»Forhandlingspolitiken 1890—92« (1892); fra 1884—89
redigerede han »Maanedsblad, udg. af »Foreningen
imod Lovbeskyttelse for Usædelighed«« og en
Tid sammen med Fru Elfride Fibiger
»Tidsskrift for Kvinden« (1882—84). I »Dansk
Biografisk Leksikon« skrev F. talrige politiske
Biografier, bl. a. af Estrup og Nellemann. 1886 blev
F. Assistent i Justitsministeriet, 1893
Fuldmægtig, 1901 Kontorchef, 1904 Departementschef,
1911 Overformynder, foruden at han bestrider
mangfoldige offentlige og private Hverv
(Direktør for den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske
Stiftelse o. a.). Ikke mindst Ministeriet
Zahle har lagt Beslag paa F.’s store
Arbejdskraft og jur. og administrative Evner. Maj—
Oktbr 1915 fungerede F. saaledes som kst.
Departementschef i Justitsministeriet, s. A.
Medlem af, 1916 Formand for Prisreguleringskommissionen.
Fz. D.

Friis [fri.s], P. Cl., d. s. s. Claussøn, P.

Friis [fri´s], Steffen Christian
Julius Landkilde
, dansk Veterinær, f. i
Hundslev Kjølstrup 19. Oktbr 1861. F. tog
Veterinæreksamen 1883, blev 1886 Assistent ved
den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
ambulatoriske Klinik, 1887 Assistent i stationær
Klinik, s. A. Dyrlæge ved Kbhvn’s
Sundhedskommission, 1. Apr. 1894 Korpsdyrlæge ved 1.
Artilleriregiment, 1. Jan. 1900 Overdyrlæge, 4.
Oktbr 1905 Stabsdyrlæge og Chef for Hærens
Dyrlægekorps. Fra 1888 har F. været Redaktør
af Maanedsskrift for Dyrlæger; 1912—15
Formand for den danske Dyrlægeforening, fra 12.
Febr 1906 Medlem af det veterinære
Sundhedsraad og fra 1906 Formand for Kødkontrollørforeningen
for danske Dyrlæger. F. har skrevet om
en Mængde praktiske og videnskabelige Emner i
Maanedsskrift for Dyrlæger, Tidsskrift for
Veterinærer og, af særlig hygiejniske Arbejder, en
Mængde Artikler i Tidsskrift for
Sundhedspleje, »Zeitschrift für Fleisch- und
Milchhygieine«. Desuden har F. været Medlem af forsk.
af Landbrugsministeriet og Justitsministeriet
nedsatte Kommissioner. F. har foretaget mange
forskellige Studierejser i Udlandet, Tyskland,
Schweiz, Italien, Østerrig, Frankrig og Sverige
og har 1885 gjort et halvt Aars Studieophold i
Tyskland og Østerrig. 1906 var F. paa
Tjenesterejse for Krigsministeriet til Tyskland og
Sverige. F. har virket med stor Energi for
Dyrlægestandens Interesser, særlig som
Stabsdyrlæge over for Hærens Dyrlæger og som
Formand for og Medlem af Kødkontrollørforeningen.
H. G.

Friis-Hansen [fris-], Julius, dansk Præst
og Kirkefondets Sekretær, f. paa Ødegaard ved
Sakskjøbing 29. Septbr 1856, d. 5. Aug. 1905.
F.-H. blev Student 1874, Cand. theol. 1880,
arbejdede en Del i Søndagsskole og Menighedspleje
og blev 1882 Kaldskapellan i Kongens
Lyngby, hvorfra han 1890 kaldedes til
Sognepræst i Alsker-Ollinge paa Bornholm. Tidlig
havde han faaet Blikket op for Nødvendigheden
af at rejse Kirkesagen i Kbhvn og skaffe Byen
fl. Kirker og Præster, og da det kbhvn’ske
Kirkefond var blevet stiftet 15. Oktbr 1896, blev
han straks opfordret til at være dets Sekretær.
Han tog mod Opfordringen og virkede som den
kbhvn’ske Kirkesags Foregangsmand lige til sin
Død med utrættelig Iver. Samtidig tog han
interesseret Del i Forhandlingerne og Arbejdet
paa mange andre kirkelige Omraader. Han
tilhørte den indremissionske Retning og stod ved
fl. Lejligheder som en af denne Retnings Førere.
Han var i det hele en Førernatur, havde en
mægtig Arbejdskraft og et ubetvingeligt Mod,
men savnede gennemgaaende Evne til at lempe
sig og Evne til at begrænse sig. Han har
skrevet »De nødlidende og Folkekirken« (1888), »Om
ny Kirker i Kbhvn« (1893) og »Den hellige
Fædrelandskærlighed« (1903) samt oversat
Thomas Chalmer’s »Den kirkelige Fattigpleje«
(1888). (Litt.: »Kbhvn’s Kirkesag 1890—1915«
[1915]).
A. Th. J.

Friis-Holm [fris-], Carl Peter, dansk
Komponist og Orgelspiller, f. i Kbhvn 5. Juli
1855, Elev af J. P. E. Hartmann og G.
Matthison-Hansen. Siden 1881 Organist og Kantor i
Nyborg. Af hans Kompositioner, som omfatter
baade Orkester- og Orgelmusik, Klaverstykker
samt Sange, er en Triumfmarche og en
Koncertouverture opførte i Tivoli.
A. H.

fri Jord kaldes — i Modsætning til
Bondejord (s. d.) — enhver fast Ejendom, der ikke er
underkastet de særlige efter dansk Ret om
Behandlingen af Bondejord gældende Regler,
jfr Bondejord. Som forsk. Arter af f. J.
nævnes: Købstadjorder, Hovedgaardsjorder,
Præstegaardsjorder o. a. Embedsjorder. Fælles for
alle Arter af f. J. er det, at Ejeren i det hele
kan raade over Jorderne, som, han selv vil,
naturligvis dog under fornøden Hensyntagen til
Trediemands Ret. Kun m. H. t. Hovedgaarde
gælder den Undtagelse, at der ved Udstykning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free