- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
71

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Froude, James Anthony - Frovin, Sagnkonge, d. s. s. Frøvin - Froward, Kap - Froøerne, se Nordfrøya, Herred - F. R. S. - Fructidor - Fructus - Frue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Froude [fru.d], James Anthony, eng.
Historiker, f. 23. Apr. 1818 i Dartington i
Devonshire, d. 20. Oktbr 1894. Han blev præsteviet
1844, sluttede sig til den katoliserende
Retning inden for den eng. Statskirke
(Puseyismen) og stod i Forbindelse med Teologen
Newman. Snart efter skiftede han dog fuldstændig
Standpunkt, sluttede sig til en rationalistisk
Livsanskuelse, der prægede hans 1847 offentliggjorte
Værker, Shadows of the clouds og Nemesis
of faith
, og forlod baade den præstelige
Stand og sin 1842 erhvervede Stilling som Fellow
ved Exeter College i Oxford. 1850 blev han
Medarbejder ved Westminster Review og
Frasers Magazine og fra 1869—71 Udgiver af
sidstnævnte Tidsskrift. 1869 blev han valgt til
Rektor for det skotske Univ. St Andrews. Efter
Brudet med Kirken havde han beskæftiget sig
med hist. Studier især over Englands Historie i
Reformationstiden, og 1856—70 offentliggjorde
han sit Hovedværk History of England from
the fall of Wolsey to the defeat of the Spanish
Armada
(12 Bd, nyt Opl. 1881—82;
Supplementsbind 1891 med Titel: The divorce of Catherine
of Aragon
). Værket var dybt underbygget og
bragte et righoldigt nyt Stof; dets ypperlige,
klare, maleriske og livfulde Stil og dets
originale Synspunkter bragte det stor og stigende
Anerkendelse. Derimod har Kritikken betegnet
hans rosende Opfattelse af Henrik VIII’s
Personlighed og Handlinger som i fl. Henseender
konstrueret og uvirkelig, ligesom den ogsaa
peger paa Værkets Tendens, der er at vise
Reformationen som the root and source of the
expansive force which has spred the Anglo-Saxon
race over the globe
. Senere udgav F. en
Samling af sine Tidsskriftsartikler, især den hist. Del
af disse, Short studies on great subjects (4
Rækker i 5 Bd, 1867-82, ny Udg. 1881). Til
Forsvar for Englands Politik over for Irland
skrev han 1872—74 i 3 Bd det meget partiske
The English and Ireland in the 18th century
(nyt Opl. 1880—81). Efteraaret 1874 sendtes han
af Ministeriet Beaconsfield til Sydafrika for at
udjævne den mellem Regeringen og Kapkoloniens
Regering opstaaede Uenighed og fremme
Afslutningen af et Forbund mellem Kapkolonien
cg Natal. Han søgte energisk at udføre sin
Mission, men havde kun delvis Held med sig i
sine Bestræbelser. Af hans senere store
Forfatterskab maa nævnes: Bunyan, a biography
(i880) i English men of letters; Cæsar, a sketch
(1879, nyt Opl. 1886), der er en Lovprisning
af Imperialismen, uden at vidne om dybere
Kendskab til Roms Historie, Oceana, or England
and her colonies
(1886), der bl. a. støtter sig
paa hans Erfaringer fra Forhandlingerne i
Sydafrika, The English in the West Indies, or the
bow of Ulysses
(1888), Earl of Beaconsfield
(1890), The Spanish story of the Armada, and
other essay
s (1892) samt den hist. Roman The
two Dunboy
(1889). En ejendommelig Del af
F.’s Virksomhed knytter sig til hans Udførelse
af sit Hverv som Carlyle’s litterære
Testamentfuldbyrder. Som saadan udgav han 1881
Carlyle’s Reminiscences og hans Biografi, Thomas
Carlyle, history of the first forty years of his
life
. For disse Publikationer blev han stærkt
angrebet og beskyldt for Tilsidesættelse af
Diskretionshensyn og Mangel paa Pietet. Uden at
lade sig anfægte heraf udgav han dog Aaret
efter Letters and memorials of Jane Welsh
Carlyle
og 1884 Thomas Carlyle, history of his life
in London
. F. er fremragende ved sin store og
malende Fortællemaade, sin Evne til
Portrættegning, til Trods for, at den ofte er ensidig
ell. skæv. Ved sin imperialistiske Tendens i fl.
af hans Værker er han en Forløber for den
moderne eng. Imperialisme. — Efter Freeman’s
Død blev F. Apr. 1892 udnævnt til Prof. i
nyere Historie i Oxford. (Litt.: Herbert
Paul
, The life of F. [1905]).

(A. Frs.). L. K.

Frovin, Sagnkonge, d. s. s. Frøvin.

Froward [’frouwəd], Kap F., det amer.
Fastlands Sydspids, ligger paa 53° 53’ 43" s. Br.
paa en lille Halvø, som stikker ud i
Magalhâens-Strædet. I Nærheden ligger den
chileniske Koloni Punta Arenas.

Froøerne, se Nordfrøya, Herred.

F. R. S., i England Forkortelse af Fellow
of the Royal Society
(se Akademi, S. 356).

Fructidor [fryktrdå.r], Frugtmaaneden, 12.
Maaned i den fr. Revolutionskalender, i Aarene
I—VII fra 18. Aug.—16. Septbr, i Aarene
VIII-XIV fra 19. Aug—17 Septbr af den
gregorianske Kalender. Mærkedag i F.: den
18. Aar V = 4. Septbr 1797, Statskup, hvorved
Direktoriets Majoritet skilte sig af med to af
deres Kolleger, Carnot og Barthélemy, og
proskriberede en stor Hob af deres Modstandere
i Deputeretkamrene (smlg. Augereau).

(F. J. M.). P. L. M.

Fructus (lat), Frugt. F. Alkekengi,
Jødekirsebær, F. Anisi, Anis, F. Anisi stellati,
Stjerneanis, F. Aurantii, Pomeranser, F. Avenæ
excorticatus
, Havregryn, F. Cannabis, Hampefrø,
F. Capsici, sp. Peber, F. Cardamomi,
Kardamomme, F. Carvi, Kommen, F. Ceratoniæ,
Siliqua dulcis, Johannesbrød, F. Citri, Citroner,
F. Colocynthidis, Kolokvinter, F. Coriandri,
Koriander, F. Cubebæ, Kubeber, F. Foeniculi,
Fennikel, F. Juniperi, Enebær, F. Lauri,
Laurbær, F. Myrtilli, Blaabær, F. Papaueris,
Valmuekapsler, F. Tamarindi, Tamarinder.

B. G.

Frue, gammelt Dansk Fruge; optaget af
Platlysk Truwe, gammelt Højtysk frouwa,
Hunkøn til Frô, Herre; blev i vor tidlige
Middelalder brugt uden Hensyn til Stand i Bet.
Kvinde, Hustru. I Danmarks gl. sjællandske Love
skifter det med Kone. I 13. Aarh. begyndte
Ordet at forbeholdes Dronningen. Adelskvinder
tilegnede sig det, fordi, som den sv. Rimkrønike
siger:

hwar frælsis qwinna wille heta fruga,
på thet andre skulle sig för henne buga.


Som Manden i Huset hed Husbonde,
kaldtes Kvinden som den herskende i Forhold
til de underordnede Husfrue, senere Hustru.
Da Fruetitlen forbeholdtes Adelsdamer,
begyndte fornemme Borgerkoner, der hidtil
blev nævnte med Fornavn, tilføjet Mandens
Bestilling ell. Navn i Genetiv, i 17. Aarh. at lade
sig kalde Madame, og til ind i 19. Aarh.
iagttoges Forskellen, saa at Fruetitlen var
Forret for alle Rangspersoners Hustruer. Det kgl.
Teater holdt strengt paa denne Ordning indtil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free