- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
93

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fröberg, Karl Johan - Frøbid - Frøbidfamilien - Frøbid - Frøbiller - Frøbjerg Bavnehøj - Frøblad - Frøblanding - Frøbregner - Fröding, Gustaf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Musik og Teater. Med Eleverne af sin
Teaterskole o. a. Kunstnere foretog han
Skuespilturneer, først i Upsala, senere rundt om i
Sverige, i Norge og Finland. I nogle Skr har
han givet en rationel Begrundelse af forsk.
musiktekniske Spørgsmaal, saaledes »Pianospelets
teknik« (1861), »Rationel harmoni- och
tonsättningslära« (I, 1878) o. a.
A. H.

Frøbid, se Frøbidfamilien.

Frøbidfamilien (Hydrocharitāceæ),
enkimbladede, oftest undersøiske Vandplanter af
Ordenen Helobiales. Næsten alle er fleraarige; hos
mange findes rigelig vegetativ Formering.
Bladene, der er af meget forsk. Form, har
Akselskæl, hudagtige Dannelser inden for Stilken.
Blomsterne er regelmæssige, oftest særkønnede
og tvebo; de er før Udspringningen omgivne af
et 2-bladet Hylster og har ofte fl. end de 5
sædvanlige, 3-tallige Kranse, idet der af
Støvdragere kan findes 1—5 Kredse; for øvrigt
falder Blosteret i Bæger og Krone. Frugtknuden
er undersædig, hvorved F. adskiller sig fra alle
andre Familier af samme Orden; den er
en-rummet og har vægstillede Ægstole. Frugten
er bæragtig, men springer ved Modenheden
uregelmæssig op. Frøene har ingen Frøhvide.
G. 40 Arter, der især vokser i nordlig
tempererede Egne, de fleste i fersk Vand. —

Frøbid (Hydrocharis L.) er svømmende og har
hjertedannet-kredsrunde og rosetstillede Blade.
Hanblomsterne sidder faa sammen inden for
Hylsteret, Hunblomsterne enlig. Kronbladene er
hvide og ved Grunden gule; der er 9—15
Støvblade og en 6-rummet Frugtknude. 2 Arter.
Vand-Frøbid (H. morsus-ranæ L., se Fig.)


Vand-Frøbid.
Vand-Frøbid.


er meget alm. i Danmark i Søer, Aaer,
Tørvegrave o. s. v. Den blomstrer i Juli—Aug., og
dens Blomster bestøves af Insekter;
Hunblomsterne har — ligesom visse Ranunkler —
Honningskæl ved Kronbladenes Grund. Meget
rigelig vegetativ Formering ved Udløbere; den
overvintrer ved særlige Knopper, der dannes i
Spidsen af Udløberne.
A. M.

Frøbiller, se Bønnebiller.

Frøbjerg Bavnehøj, det højeste Punkt i
Fyn, Orte Sogn, Baag Herred (s. d.), 131 m,
ligger i Øens nordvestre Hovedvandskel, med
vid Udsigt.
H. W.

Frøblad, d. s. s. Kimblad.

Frøblanding, se Græsmark.

Frøbregner, se Pteridospermeæ.

Fröding [’frø.diŋ], Gustaf, sv. Digter,
f. 22. Aug. 1860 paa Godset Alster i Värmland, d.
i sit Hjem ved Sthlm 8. Febr 1911. Faderen,
Løjtnant F., var en smuk, begavet og elskværdig,
men dybt melankolsk Personlighed, Moderen,
Datter af af Botanikeren, Biskop Agardh, var en
livligere Natur med et afgjort Talent for Digtning,
men hun var sindssyg ved F.’s Fødsel. Hjemmet var
saaledes uroligt og uregelmæssigt, sine lykkeligste
Timer havde F.
i de Ferier, han tilbragte paa Bedstemoderens
Gaard Gunnerud; herlige Skildringer af dette
Hjem findes i hans Digte (»Et gammalt
förmak« o. m. fl.); til Gaarden hørte et Jernværk,
hvor han færdedes mellem Arbejderne og hørte
paa deres Oplevelser (»Bergslagstroll« o. fl.).
I Skolen var han ingen flittig Elev, men hvad
der greb hans Fantasi, bar Frugt (»Ur Anabasis«); og
i sin Fritid læste han alt, hvad han paa nogen
Maade kunde overkomme, især af Poesi, baade sv. og
fremmed. 1880 kom han som Student til Upsala;
kort efter arvede han efter Faderen en større
Pengesum; i Følge Sagnet fik han den udbetalt i
klingende Mønt og gemte hele Summen i en
Botaniser-kasse, hvor hans Venner kunde gaa
og tage af den, naar de trængte. Vist er
det, at Summen forsvandt forholdsvis hurtigt, og at
F. blev vant til et
temmelig uregelmæssigt Liv. Nogen Afslutning
paa sine Studier fik han ikke; han har selv
givet en munter Skildring af, hvorledes det gik
ham til Tentamen. Efter nogle Aars Forløb
forlod han da Univ. og forsøgte sig først paa forsk.
praktiske Omraader, men havnede endelig som
Medarbejder ved et Blad i Karlstad. I »Karlstad
Tidningen« skrev han baade Artikler og Vers,
men noget virkeligt digterisk Gennembrud
naaede han ikke til. Det var først 1889, efter et
Ophold paa en tysk Anstalt for Nervesyge, at
han gav sig til for Alvor at samle og sondre
sine ældre Digte og tilføje ny, saa at det blev

G. Fröding.
G. Fröding.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free