Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 113 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ftah - Fthaleīner - Fthalsyre - Fthālsȳreanhydrid - Fthiotis - Fthiriasis - Fthisis - Fu - Fua - Fuad Pasha

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han en tætsluttende Hætte (se Fig.). Grækerne
antog F. for den samme som deres Hefaistos;
Ægypterne nævner F. som en af deres
skabende Guddomme. F. havde et stort Tempel i
Memfis, hvis Plads betegnes af umaadelige
Grusdynger. Herodot kalder det »Hefaistos’
Tempel«, siden kaldtes det »det store Serapeion«. I
det fandtes Oksen Apis, der kaldes »F.’s
fornyede Liv«.
V. S.

Fthaleīner [fta-], opdagede og undersøgte
af A. v. Baeyer 1871, dannes ved Kondensation
af Fthalsyreanhydrid med Fenoler under
Udskillelse af Vand. F. fremstilles næsten
udelukkende ved Ophedning af Fthalsyreanhydrid med
vedk. Fenol, ofte uden Tilsætning af noget
Kondensationsmiddel; deres fortyndede,
vandige, alkaliske Opløsninger, der kan antages
at indeholde F. i kinoid Form, er intensivt
farvede og viser undertiden stærk Fluorescens;
brugbare Farvebaser faas dog kun, naar man
anvender saadanne Fenoler, der saaledes som
Pyrogallol og Resorcin indeholder to
Hydroxylgrupper i Metastilling (1.3). Ved Reduktion
giver F. de saakaldte Fthaliner, hvis
farveløse alkaliske Opløsninger under Luftens
Adgang atter iltes til farvede Opløsninger af F.
Fenolfthaleïn, C₂₀H₁₄O₄, fremstilles ved
Ophedning af en Opløsning af Fthalsyreanhydrid
med koncentreret Svovlsyre og Fenol til
120° i 12 Timer:

	CO
/		\
C6H4		O + 2C6H5OH-H20
\		/         Fenol
	CO
Fthalsyreanhydrid

C=(C₆H₄OH)₂
/ \
= C6H4 O
\ /
CO

Fenolfthaleïn.

Det danner et i Vand uopløseligt Pulver, der
kan krystallisere af vinaandig Opløsning, og som
smelter ved 250°; i fortyndede vandige
Opløsninger af Alkalier opløses det med fuchsinrød
Farve; Farven forsvinder ved Opløsningens
Neutralisation med en Syre, hvorfor Fenolfthaleïn
finder Anvendelse som Indikator i Alkalimetrien.
Ved Ophedning af Fthalsyreanhydrid med
Resorcin dannes Resorcinfthaleïn eller
Fluoresceïn. Om Pyrogallolfthaleïn, se
Galleïn.
(O. C.). R. K.

Fthalsyre [’ftal-]. C₈H₆O₄ ell. C₆H4(COOH)₂,
er en Benzoldikarbonsyre, der fremstilles ved
Iltning af Naftalin ell. Naftalintetraklorid med
Salpetersyre ell. tekn., i Indigofabrikationen, af
Naftalin ved Iltning med meget koncentreret
Svovlsyre. I ren Tilstand danner den farveløse
Blade ell. Prismer, tungtopløselige i koldt Vand,
letopløselige i varmt Vand, Alkohol og Æter.
Ved en Temperatur over 140° spaltes F. i
Fthalsyreanhydrid og Vand. I den her
omtalte F. findes begge Karboxylgrupperne
COOH i Ortostilling, hvorfor Syren ogsaa
kaldes Ortofthalsyre. Isomere med denne Syre er
Isofthalsyre og Terefthalsyre, af
hvilke den første er en Meta-, den sidste en
Paraforbindelse.
(O. C.). R. K.

Fthālsȳreanhydrid [’fta’l-], C₆H₄(CO)₂O,
fremstilles af Fthalsyre ved Destillation ell. ved
Opvarmning med Acetylklorid; det danner
lange bøjelige Prismer, der smelter ved 128° og
koger ved 284,5°. Ved Ophedning med Fenoler
danner det Fthaleïner.
(O. C.). R. K.

Fthiotis [fti-] hed i Oldtiden den sydøstlige
Del af det græske Landskab Thessalien mellem
den maliske og den pagasæiske Bugt.
H. H. R.

Fthiriasis [fti-] (gr.), Lusesyge, kaldtes
i Oldtiden en gaadefuld Lidelse, hvoraf
bekendte Personer, som Sulla, Herodes o. fl., skal
være gaaede til Grunde, og hvorved Dyrene
skulde have udviklet sig massevis af
fordærvede Vædsker i Legemet. Da en saadan
Udvikling ikke kan finde Sted, maa slige Fortællinger
referere sig til andre Lidelser (maaske
Fluelarver) ell. bero paa Overdrivelser. For
Nutidens Opfattelse kan kun ved denne
Betegnelse tænkes paa Befængthed med Lus,
Pediculosis.
E. P-n.

Fthisis [’fti.-] (gr.), Svindsot, i Alm., naar
ingen Tilføjelse gøres, ensbetydende med F.
pulmonum (Lungesvindsot), men anvendes
ogsaa som Betegnelse for Lidelser, der medfører
et Svind af enkelte Organer, f. Eks. F. renum
(Svind af Nyrerne), F. bulbi (Svind af
Øjeæblet).
(A. F.). H. I. B.

Fu, kin., første Underafdeling af en Prov.,
deles igen i tsjou. Føjet til et Bynavn
betegner F. den By, hvori F.-Distriktets Forvaltning
har Sæde.
F. de F.

Fua, ægypt. By med c. 10000 Indb., omtr.
65 km Ø. f. Alexandria paa den vestlige
Nil-Arms højre Bred, henved 25 km SSØ. f.
Rosette. Fra F. drives en Del Handel og
Skibsfart paa Nilen. Byens gl. Navn kendes ikke.
V. S.

Fuad Pasha, Mehemed, tyrk. Statsmand,
f. 17. Jan. 1814 i Konstantinopel, d. 13. Febr
1869 i Nizza. Han hørte til en gl tyrk. Slægt og
var Søn af en lærd Molla, Izzet, som 1828 blev
forvist af Sultan Mahmud, men senere vandt
Ry for sine lyriske Digte (udgivne 1832 af
Sønnen). F. fik en omhyggelig Uddannelse og
blev 1834 Skibslæge, optoges senere bl.
Regeringens Tolke og blev 1840 Legationssekretær i
London. Efter en Sendelse til Spanien 1843
skrev han et stort Digt »Alhambra«, der vandt
hans Landsmænds Bifald. 1848 var han
Regeringens Kommissær i Moldau og Valachiet, hvis
Frihedsforsøg kuedes, og sendtes 1849 til
Petrograd i Sagen om de ung. Flygtninge, samt
senere til Ægypten for at ordne dets Forhold.
Derefter blev han Indenrigs- og Aug. 1852
Udenrigsminister; som saadan havde han først
Sammenstød med den østerr. Sendemand Grev
Leiningen om Montenegro, senere med den russ. Grev
Mentschikof om de hellige Steder, og tog
derfor Marts 1853 sin Afsked. Han var Kommissær
ved Omar Pasha’s Hær ved Donau og sendtes
1854 til Epirus for at dæmpe Opstanden. Maj
1855 blev han paa ny Udenrigsminister og
havde væsentlig Del i Kundgørelsen Febr 1856 om
frisindede Løfter til de kristne Undersaatter;
Novbr s. A. fik han Forsædet i det Raad, der
skulde gøre Løfterne til Virkelighed. 1858 var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>