Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugle - Fuglebjerg - Fuglebjerge - Fuglebure - Fuglebær - Fugleedderkopper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beklædt med den mørke, karrige Aarehinde,
Chorioidea, der fortil er gennembrudt af et
rundt Hul, Pupillen. Den omkr. denne liggende
Del af Aarehinden, Regnbuehinden, Iris, er
farvet, og dens Farve er det, som kaldes
Farven af F.’s Øje, forsk. hos de fleste F. og ofte
dannende et godt Artsmærke. Farven er oftest
sort ell. brun, kan jævnlig være gul, sjældnere
rød, blaa, grøn ell. hvid. Regnbuehinden kan
udvides og sammentrækkes, og derved formindske
ell. udvide Pupillen; fortil dækker den en
Del af Linsen og danner sammen med den
Adskillelsen mellem forreste og bageste
Øjekammer, det første fyldt med Vædske, det
sidste med en klar Masse, Glaslegemet. Linsen
er en uhyre vigtig Del af F.’s Øje, forsaavidt
som Akkommodationen foregaar ved Hjælp af
dens Formforandring; denne menes at ske, ved
at de smaa Muskler, der findes i den Del af
selve Aarehinden, der lægger sig om
Linseranden, trækker sig sammen og saaledes øver et
Tryk paa Linsen, en helt anden Mekanisme
end den, der findes hos Pattedyrene; muligvis
kan ogsaa en Formforandring af Hornhinden
bidrage til Akkommodationen. En for F. og
Krybdyr ejendommelig Dannelse er Viften ell.
Kammen, Pecten, en aareholdig, foldet Hinde, der
omtr. fra Stedet for Synsnervens Indtræden
strækker sig ind i Glaslegemet; dens Funktion
er ukendt. — Synsnerven gennemskærer Øjets
Hinder paa skraa og udbredes i Øjets Indre
som Nethinden, Retina. — Bevægemuskler har
Fugleøjet som Pattedyrøjet, men dets
Bevægelighed er kun ringe. — Hørelsen hos F.
er skarp, og Opfattelsen af forsk. Lyd højt
udviklet; givet er det, at Dyr, der selv
frembringer Toner som F., ogsaa formaar at
opfatte disse; hvorvidt de opfatter Tonerne
ganske som Menneskene, er maaske tvivlsomt; i
Nattergalens Sang vilde vel næppe være
indblandet saa mange Toner, der for vort Øre
lyder ubehageligt, hvis ikke F. selv opfattede
dem anderledes; og Lommers og Lappedykkeres
for vore Øren afskyelige Parringsskrig
lyder sikkert velklingende for F.’s Mage. — Der
findes intet ydre Øre hos F.; den ret store
Øreaabning er dækket af Fjer og ses kun, naar
disse tages til Side; man kommer saa lige ind
i Øregangen, en Fordybning helt bagtil og nedad
paa Kraniet, begrænset af Ledbenet og
Kraniets Knogler. Gennem! Trommehinden gaar man
herfra ind i Mellemøret, hvor Øreknoglen
findes, der forbinder Trommehinden med den
Hinde, der dækker Aabningen ind til Labyrinten.
Foruden Aabningen til Øregangen og ind
til Labyrinten ses i Mellemøret en Aabning for
det Eustachiske Rør, der udmunder i Svælgloftet,
og en Del fine Aabninger, Luftkanaler til
Kraniets Knogler, der fyldes med Luft ad
denne Vej; en hindedækket Aabning, det ovale
Vindue, fører ind til Labyrinten, det egl.
Høreorgan; Labyrinten har, som hos Pattedyrene,
Forgaard, Snegl og Buegange; i dens Indre
udbreder Hørenerven sig. Buegangene synes, som
hos Pattedyrene, at være Ligevægtscentrum,
de øvrige Dele at være de egl. Høreorganer. —
Lugtesansen synes hos de fleste F. mindre
vel udviklet, skønt Næsehulen er ret rummelig.
Den findes i Overnæbbet, er bagtil aflukket fra
Hjernen ved en Tværplade, nedad fra Svælget
ved en Hinde, gennemboret af de indre
Næsebor. Forbindelsen med den ydre Luft dannes
af de ydre Næsebor, der kan have højst forsk.
Form og Størrelse, være runde, aflange eller
spalteformede, helt lukkede ell. meget aabne,
delvis dækkede af en blød Hud ell. af Fjerbørster.
I Systematikken spiller disse Forskelligheder
en stor Rolle. Næsehulens to Halvdele
er delte ved et helt ell. gennemboret
Skillerum; i hver Halvdel findes 3 slimhindeklædte
Muslingeben; paa det bageste udbreder
Lugtenerven sig; den træder samlet ind i
Næsehulen, ikke, som hos Pattedyrene, delt i en
Mængde Traade. Næseslimhinden holdes fugtig
ved Afsondring fra Næsekirtlen, der kan være
meget stor og ligge i en Grube oven paa
Pandebenet ell. mindre og sidde i Øjenhulen. —
Egl. Smagssans kan der næppe være Tale
om hos F. Tungen, der ikke indeholder
Smagsløg, er i mange Tilfælde et Føleorgan; at F.
omhyggelig forstaar at udvælge sin Føde, er en
kendt Sag; det sker dels ved Synet og Lugten,
dels ved Følelsen. — Følesans findes
vel overalt i F.’s Legeme, men er særlig
udviklet i det hudagtige Overtræk paa Næbbet,
der er F.’s egl. Føleredskab. Hos nogle
Grupper, f. Eks. Snæppefugle, der med deres lange
Næb søger Føde dybt i Dynd, er Næbbet
forsynet i Spidsen med en meget blød og følsom
Hud, ligesaa hos Ænderne. (Se i øvrigt
Blinkhinde, Fjer, Flugt, Fældning, Næb,
Ornitologi, Sang, Vinge, Æg). (Litt.:
Fürbringer, »Morphologie und Systematik
der Vögel« [Amsterdam 1888]; Gradow,
»Vögel« i Bronn’s »Thierreich«, Bd 6, 4. Del
[Leipzig 1891]; Marshall, »Bau der Vögel«
[Leipzig 1895]; Beddard, The Structure and
Classification of Birds [London 1898]; Erik
Müller, »Lärobok i Ryggradsdjurens
jämforande Anatomi« [Sthlm 1916]).
O. H.
Fuglebjerg (gl Form: Withfyvlæbyerg),
Sogneby i det sydvestlige Sjælland,
Øster-Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, c. 17 km SØ. f.
Slagelse ved Slagelse—Næstved Landevej, havde
1. Febr 1916 92 Gaarde og Huse og 555 Indb.
(1906: 474); der er Kirke, Skole,
Forsamlingshus, Missionshus, Haandværkerstiftelse,
Sparekasse, Apotek, Markedsplads, Købmandsforretninger,
Bryggeri, Vognfabrik, Postkontor m. m.;
Monument for Frederik VII.
H. W.
Fuglebjerge, se Fuglefjelde.
Fuglebure, Fuglestue m. fl., se
Stuefugle.
Fuglebær, dansk Benævnelse for Bærrene af
Fuglekirsebærtræ, Alm. Røn og Alm. Kvalkved.
A. M.
Fugleedderkopper (Arāneæ theraphosæ)
indbefatter alle Edderkopper, hvis Mandibler
bevæges lodret, som har 4 Lungesække med et
tilsvarende Antal Aabninger (deraf Navnet
Tetropneumones) samt i Alm. 4 Spindevorter. Det
er den langt mindre Del af Edderkopper, der
hører til denne Underorden, særlig indbefattende
store, som oftest stærkt haarede, tropiske
ell. subtropiske Former af lidet fremtrædende
(brune ell. brun gule) Farver. Underordenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
