- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
205

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fysikus - Fysiler - Fysiognomi - Fysiognomik - Fysiognosi - Fysiografi - Fysiokrater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tidligere Fysikater, idet de følger Landets
Inddeling i Amtsraadskredse.
J. S. J.

Fysiler er en Benævnelse paa Fodfolk, som
kom frem i Frankrig 1645, da enkelte Soldater
i Afdelingerne bevæbnedes med det allerede
dengang i Rytteriet indførte Flintelaasgevær.
Først 1671 formeres et Regiment udelukkende
med denne Bevæbning, Fusiliers du roi. F.
indførtes snart andre Steder, saaledes havde
Frederik I i Preussen en Fysilergarde, og
senere tildeltes der ofte hvert Regiment en
Fysilerbataillon, der navnlig skulde anvendes
i spredt Orden som let Fodfolk. En saadan
særlig Anvendelse af F. forsvandt dog snart, og
Forskellen mellem F. og andet Fodfolk blev
en Uniformsforskel. Benævnelsen F. findes endnu,
men F.’s Anvendelse og Bevæbning er som
det øvrige Fodfolks.
B. P. B.

Fysiognomi [-sjono-] (gr.) betegner i videre
Forstand et Lands ell. en Egns, et Dyrs ell. en
Plantes ejendommelige Udseende ell. Særpræg;
i snævrere Forstand betegner F. det menneskelige
Aasyn, for saa vidt som dette giver et
Udtryk for Sjælens Tilstand; men medens det
vekslende i Sjælelivet faar sit Udtryk ved
Minespillet (se Mimik), forstaar man i Alm. ved
F. Udtrykket for Karakteren som Helhed.
Fysiognomikken er den Kunst af F. at
kunne slutte sig til Vedk.’s Karakter. Medens vi
alle i det daglige Liv med større ell. mindre
Held dyrker denne Kunst, er det hidtil ikke
lykkedes at gøre Fysiognomikken til en
Videnskab, skønt talrige Bestræbelser har
været rettede derpaa. Da nemlig, som den daglige
Iagttagelse lærer, ikke noget enkelt Ansigtstræk,
men derimod en uendelig Kombination af
Ansigtsdelenes indbyrdes Størrelseforhold og de
talrige Ansigtsmusklers Anordning og
vanemæssige Sammentrækningstilstand giver et F. dets
Særpræg, lader dette sig i alt Fald ikke hidtil
analysere ved simple, overskuelige Regler, naar
Talen er om F. som Udtryk for Vedk.’s
Karakter ell. Anlæg; en helt anden Sag er det,
at F. giver Udtryk for den fremherskende
Sindstilstand (f. Eks. Melankoli), i
hvilken Henseende Fysiognomikken bliver et
vigtigt Studieobjekt for Maler- og
Billedhuggerkunsten.

Allerede adskillige af Oldtidens Filosoffer
beskæftigede sig med Fysiognomikken. Aristoteles
skal saaledes have skrevet et Værk derom,
hvori han bl. a. hævder, at Lighed mellem et
Menneskes og et Dyrs F. ogsaa betinger en
tilsvarende Lighed i Karakter — et Standpunkt,
der mærkeligt nok er blevet hævdet af mange
Forf. indtil den nyeste Tid, skønt det staar i
aabenbar Strid med Erfaringen og kun støtter
sig til overfladiske Analogier. Herhen hører
Lavater’s med stor Selvsikkerhed udslyngede
Postulater, der dog savner alt videnskabeligt
Grundlag. Det var først Ch. Bell og Gratiolet,
der skabte et Grundlag for saadanne
Undersøgelser ved at studere Ansigtsudtrykkenes
Mekanik og Anatomi. Duchenne bestemte ved
elektrisk Pirring af de enkelte Ansigtsmuskler
disses Rolle for Udtrykket. Darwin søgte paa
genial Maade at forklare Oprindelsen til de
enkelte Ansigtsudtryks Bet. i Overensstemmelse
med sin øvrige Lære. — Visse Sygdomme
medfører et ejendommeligt Ansigtsudtryk, hvoraf
Lægen endog stundom er i Stand til at erkende
Sygdommens Art (»Pathognomik«); bekendt er
i saa Henseende den danske Læge Meyer’s
Paavisning af Forbindelsen mellem et vist F. og
adenoide Svulster i Næsesvælgrummet. (Litt.:
Lavater, »Physiognomische Fragmente zur
Beförderung der Menschenkenntniss und
Menschenliebe« [1775—78]; Ch. Bell, Anatomy and
Philosophy of expressions
[3. Udg., 1844];
Gratiolet, La physiognomie et les mouvements
de l’expression
; Duchenne, Mécanisme de la
physiognomie humaine
[Paris 1862]; Darwin,
The expression of emotions [London 1872];
Lavater, »Hundrede physiognomiske
Fragmenter« [Kbhvn 1874]; Reich, »Die Gestalt des
Menschen und deren Beziehungen zum Seelenleben«
[Heidelberg 1878]; Schack,
»Physiognomiske Studier« [Kbhvn 1880]; Piderit,
»Mimik und Physiognomik« [Detmold 1886];
Mantegazza, »Physiognomik und Mimik«
[2 Bd, Leipzig 1890]; Morison, The Physiognomy
of mental diseases
[London 1840];
Baumgärtner, »Krankenphysiognomik«
[Stuttgart 1841—43 med Atlas]. — Ang.
Forbryderes F., se Lombroso, L’Uomo
delinquente
[1897]; v. Baer, »Der Verbrecher«
[1893]; Havelock Ellis, The Criminal
[1901]).
S.B.

Fysiognomik [-sjono-], se Fysiognomi.

Fysiognosi (gr.), Naturkundskab, særlig
Erkendelsen af den legemlige Natur.

Fysiografi (gr.), Naturbeskrivelse.

Fysiokrater (gr.), Tilhængere af Fysiokratiet,
Naturens Herredømme, Betegnelsen
I for en i Midten af 18. Aarh. opstaaet og i alt
væsentligt endnu før den fr. Revolution afsluttet
Retning ell. Skole inden for den
samfundsvidenskabelige Tænkning og Politik. Retningens
Ophavsmand, Fører og betydeligste Aand er
Lægen og Socialfilosoffen Francois Quesnay (s. d.),
og den tager sit Udgangspunkt i de af ham
første Gang i Artiklerne Fermiers og Grains i den
store Encyklopædi fremsatte Anskuelser, som
atter har deres Rod i den nærmest foregaaende
Tids Naturfilosofi, navnlig saaledes som denne
blev formuleret af Hume. F. forfægter, at
Naturlovenes Gyldighed ogsaa maa udvides til at
gælde Menneskesamfundene; denne Opfatning
gennemfører de i deres Forklaring saavel af de
retslige, moralske og politiske som af de sociale
og økonomiske Forhold, og den resumeres som
i et Program, i flg. Motto, forfattet af Quesnay
til det af hans Discipel Dupont de Nemours 1767
udgivne Udvalg af hans Værker: Ex natura jus,
ordo et leges, ex homine arbitrium, regimen et
coercitio
.

Ordet Fysiokrati findes første Gang benyttet
paa Titelbladet til dette Samleværk, og F. findes
ikke anvendt før 1799. Selv kaldte Retningens
Mænd sig économistes, Samfundsøkonomer, og
som saadanne betegner de en skarp Opposition
mod Merkantilismen og dens Beskyttelsespolitik.
F. opnaaede at faa en virkelig epokegørende
Bet. ved at forberede det endelige Gennembrud
af den helt systematiske og selvstændige økonomiske
Videnskab, der fandt Sted med Adam

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free