- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
313

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gadebelysning - Gadebusch - Gadehus - Gadeild - Gadelam - Gadelius, Bror Edvard - Gadelius, Erik - Gadenavne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Kria fik man 1735 en egen Lygteinspektør for Byens 75 ny Lygter. Fra 1780 haves Reskripter, som tilstod enkelte Gaarde ell. Personer Handelsrettighed mod en Afgift, som anvendtes til ny Lygter lig med den i Kbhvn værende Model. 1832 havde Kria 224 Lygter. 3. Jan. 1848 tændtes de første Gaslygter fra det af et eng. Selskab anlagte Gasværk, som 1878 indløstes af Kommunen. 1893 indførtes elektrisk G. fra Kommunens Elektricitetsværk. Nu (opgjort pr 1. Juli 1916) bestaar den offentlige Belysning i selve Kria af 2755 Gaslygter med enkelt Blus og 1557 med mere end eet Blus samt 21 med Presgas. Desuden 149 elektriske Buelamper og 653 elektriske Metaltraads- og Halvwattslamper. Hertil kommer endvidere til Belysning af Kria Havn: 184 Gaslygter samt 44 elektriske Buelamper og 135 elektriske Metaltraads- og Halvwattslamper. R. T. </chapter> <chapter name="Gadebusch"> Gadebusch ['ga.dəbu∫], mindre By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin, 21 km NV. f. Schwerin ved Aaen Radegast. Mest bekendt er Byen ved det Slag,: der 20. Decbr 1712 udkæmpedes c. 4 km S. derfor. Den sv. Grev Stenbock havde i længere Tid fastholdt en russ.-sachsisk Hær, der var koncentreret omkring Güstrow. Da Steenbock fik Meddelelse om, at en dansk Troppestyrke paa c. 10000 Mand var rykket ind paa mecklenburgsk Omraade, ilede han den i Møde for at slaa den, forinden den kunde forene sig med de russ.-sachsiske Tropper. Det lykkedes ham at faa det fornødne Forspring, idet kun 8 sachsiske Rytterregimenter under Feltmarskal, Grev Flemming naaede at forene sig med Danskerne forinden Kampen. Modstanderne blev derved omtr. lige stærke i Tal. Steenbock angreb de Danske ved Landsbyen Wakenstädt og sejrede p. Gr. a. stærk Overlegenhed i Artilleri og hans Troppers højere Uddannelsestrin og Krigsvanthed. Svenskernes Tab skal have været c. 1700 Døde og Saarede, medens Sachserne og de Danske mistede c. 5000 Mand, heraf c. 3000 Fanger, Resten Døde og Saarede, samt hele Artilleriet. Af bekendte Danske faldt her Gregers Daa til Hald. B. P. B. </chapter> <chapter name="Gadehus"> Gadehus kaldes i Landsbyerne de Huse, der er opførte paa selve den til Landsbyens Gade hørende Grund, og som i Reglen ikke har noget Jordtilliggende. H. Gr. </chapter> <chapter name="Gadeild"> Gadeild, Festblus paa Landsbyens Gader, hvorom der danses ved de folkelige Fester om Foraaret (Valborgs- ell. Skt Hans Aften). Dansen ledes da af en af de Unge selv valgt Gadebasse (s. d. og Fester, Nordiske). (A. O.). G. K-n. </chapter> <chapter name="Gadelam"> Gadelam (oprindelig et Lam, der opvokser hjemme paa Landsbyens Gadejord og ikke sendes i Marken; derfra rimeligvis gaaet over til den videre Bet. Kæledægge), den Kæreste, der for et Aar ad Gangen tildeles en Karl (ell. en Pige) ved Gadeilden ell. andre Dansesammenkomster (Se Gadebasse). Somme Steder bruges Udtrykket baade om den mandlige og den kvindelige Part: de er hinandens G. Den Skik at vælge Gadebasser og Gadelam gaar langt tilbage i Tiden; Ordet G. lader sig paavise i middelalderlige Haandskrifter (Litt.: »De gamle danske Dyrerim« v. Brøndum-Nielsen, 1908, S. XX). (A.O.). G. K-n. </chapter> <chapter name="Gadelius, Bror Edvard"> Gadelius, Bror Edvard, sv. Læge, f. 29. Marts 1862 i Göteborg. G. studerede i Upsala, blev cand. med. 1888, tog Licentiatgraden i Lund 1893 og samme St. Doktorgraden 1896 med en Afhandling om Tvangstanker. Samme Aar blev han Docent i Psykiatri i Lund, men udnævntes 1903 til Prof. i samme Fag ved det karolinske Institut og til Overlæge ved Konradsberg Sygehus. G. har skrevet en Del Afhandlinger, navnlig om stuporøse Tilstande og om Forholdet mellem Sindssygdommene og Morbus Basedowi. J. S. J. </chapter> <chapter name="Gadelius, Erik"> Gadelius, Erik, sv. Læge (1778—1827), blev Student i Upsala, men afsluttede sine Studier i Åbo, hvor han 1802 blev Dr. med. Siden vendte han tilbage til Stockholm, hvor han 1807 fik anlagt Sabbatsbergs Lasaret, som han til sin Død var Læge ved. Sammen med Berzelius stiftede han 1807 det siden saa højt ansete Svenska Läkarsällskapet«. hvis Sekretær han var i en Aarrække. 1811 blev han Professor i teoretisk Medicin ved Karolinska Institutet samt Overfeltlæge. Han regnedes for en af sin Tids mest fremragende Læger. Han paadrog sig under en Tyfusepidemi selv Sygdommen og døde deraf. A. M. D. </chapter> <chapter name="Gadenavne"> Gadenavne. I de danske Købstæder er Brugen af G. meget gl.; i de middelalderlige Dokumenter ang. Købstadgods nævnes der tit G. fra de forsk. Købstæder, og vi træffer i 14. Aarh. mange af de Gader, der findes under samme Navn den Dag i Dag. Købstædernes Hovedgade kaldtes i de fleste Byer Algade, opr. Adelgade ɔ: Hovedgaden; andre St. kaldtes den Bredgade, Storegade ell. Langgade. Parallelt med denne løber ikke sjældent en Baggade. Axeltorvet ell. Hjultorvet var ofte Navnet paa det Torv, hvortil Bønderne bragte deres Produkter. De Gader, som førte fra Købstaden ud i Landet, fik i Regelen Navn efter Verdenshjørnerne (Nørregade, Søndergade, Østergade, Vestergade) ell. efter de Byer, hvortil de førte (i Slagelse f. Eks.: Løvegade, Skovsøgade, Bjergbygade). Mange Navne minder om den Tid, da Agerbruget var en vigtig Næringsvej for Købstadbefolkningen (Hyrdestræde, Fægyde, Kogade), andre oplyser om tidligere Befæstning (Portene, Voldene, Gravene, Byens Led); mange fortæller om Munke og Nonner, Kirker og Klostre, den gamle kirkelige Kultur, som tit ikke har efterladt sig andre Minder end nogle Gadenavne. Handel og Haandværk i de forsk. gammeldags Former afspejler sig ogsaa i G., vi finder her tydelige Spor af Hansestædernes Virksomhed i Norden. De oprindelige Grænser mellem By og Land lader sig mange St. fastslaa p. Gr. a. gl. G. som Landemærket, Grønnegade, Havestræde, Bleggaarden o. lign. Overhovedet giver de gamle G. særdeles vigtige Bidrag til Oplysninger om ældre Købstadkultur. De ældre G. er nemlig i langt højere Grad betydningsbærende end de senere; Gaderne har faaet Navne efter virkelig tilstedeværende Ejendommeligheder ell. efter Personer, som boede i Gaden, og det kan skønnes at være de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free