Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galimard - Galimatias - Galimberti, Luigi - Galimettatræ - Galinsoga - Galinthias - Galion (Søv.) - Galion (By) - Galiot - Galipea - Galipot - Galitz - Galitzensten - Galitzin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glasmalerier. Hans allegoriske Billede (1836)
»Friheden støtter sig paa Frelseren« vakte Opsigt.
Interessen for den menneskelige Skikkelse førte
ham ogsaa ind paa mytologiske Emner:
»Nausikaa« (1841), »Leda« (som refuseredes paa
Salonen for den formentlig anstødelige
Fremstilling), »Den skinsyge Juno« etc. G. skrev Les
artistes contemporains (1859).
A. Hk.
Galimatias, meningsløs Tale, Sniksnak.
Ordet stammer opr. fra Fransk, hvor det allerede
kendes fra 16. Aarh. For at forklare det har
man opfundet en Anekdote om, at en
latinsktalende Advokat under en Retssag idelig kom
til at sige galli Mathias (»Hanens Mathias«)
i St. for gallus Mathiae (Mathias’ Hane); jfr
den ogsaa i Fransk og Tysk kendte
Stavemaade Gallimathias. Med større Rimelighed har
man forsøgt at forklare Ordet ved Hjælp af
de franske Ord galimafré, forskelligartet
Ragout, Ruskomsnusk, ell. galima(r)t. dumt
Skriveri.
V. D.
Galimberti [-’bærti], Luigi, pavelig
Diplomat (1836—96), blev 1868 pavelig Husprælat og
1885 Sekretær for de overordentlige kirkelige
Anliggender. Han havde vigtig Del i
Voldgiftsafgørelsen af Striden mellem Spanien og
Tyskland om Carolinerne og senere i Udsoningen
mellem den katolske Kirke og de tyske
Statsmyndigheder, bl. a. ved en særlig Sendelse til
Berlin Marts 1887. Han blev derefter Nuntius
i Wien og Jan. 1893 Kardinal, samt n. A.
pavelig Arkivar.
E. E.
Galimettatræ, et vestindisk, blodrødt Gavntræ,
der faas af Dipholis salicifolia.
K. M.
Galinsoga R. P., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), enaarige Urter med
modsatte Blade ag smaa Kurve med hvide Randkroner
og gule Skivekroner; Fnokken er
skælformet. 4 Arter i de varmere Dele af Amerika. G.
parviflora Cav. har derfra udbredt sig som
Ukrud til næsten alle varmere og tempererede
Egne; den findes ogsaa i Danmark og Norge,
men er sjælden.
A. M.
Galinthias [-ti-; gr. -ti’a.s], Datter af
Proitos i Theben, hjalp Alkmene i hendes
Barnsnød; da Eileithyia og Moirerne ved
Tryllekunster hindrede Fødselen, traadte G. ud til dem
og forkyndte, at Alkmene havde født; herover
blev Gudinderne saa forbavsede, at de et
Øjeblik glemte at øve deres Trolddom, og Alkmene
blev da forløst. Til Straf for sin Usandhed
forvandledes G. til en Væsel. Ved
Herakles-Festen i Theben bragtes der G. Offer. Til
Grund for Sagnet om G. ligger en vidt udbredt,
ældgammel Folketro om Væselen og lignende
Dyr (jfr Falk und Torp, »Norwegisch-dänisches
etymologisches Wörterbuch I S. 687).
G. B.
Galion (Søv.), den forreste Del af et
Træskib, der i Forbindelse med Skægget giver
Forstævnen dens Form. G. er i Reglen
overbygget og indeholder da Retirader for
Mandskabet. G. anvendes i de nyere Orlogsskibe som
Benævnelse for Mandskabets Klosetter.
Galionsfigur: en udskaaret Træfigur, der til
Prydelse anbringes i Forstævnen ell. paa
Skægget af et Skib.
H. P. C.
Galion [’gä£jən], By i U. S. A., Stat Ohio,
ligger 90 km N.N.Ø. f. Columbus (1910: 7200
Indb.). G. har nogen Industri og Handel med
Landbrugsprodukter.
H. P. S.
Galiot (Galeot, Galioth), ældre
Betegnelse for et middelstort skonnertrigget
Handelsskib med to Master, flad Hæk og
forholdsvis fyldige Linier i Skroget. Navnet bruges
ikke nutildags, men er i en noget ændret
Form, Galease, overført paa en Skibstype, der
ret nøje ligner de tidligere Galioter.
H. P. C.
Galipea, se Cusparia.
Galipot [gali’po], se Fyrreharpiks.
Galitz [’galitj]. By i Mellemrusland, Guv.
Kostroma, ligger ved Søen G. og har c. 6000
Indb. I Søen drives et betydeligt Fiskeri.
G. Ht.
Galitzensten, hvid G. ɔ: Zinkvitriol; blaa
G. ɔ: Kobbervitriol.
Galitzin (Gallitzen, Galizin ell. med
den korrekte russiske Stavemaade Golitzyn),
russisk Fyrstefamilie, der afleder sin
Nedstamning fra den lithauiske Fyrste Gedymin,
Jagellonernes Stamfader, og sit Navn fra en
Læderhandske (Golitza), der bares af en af Slægtens
Medlemmer Iwan Bulgak. Fra 16. Aarh. har
F&milien G. spillet en stor Rolle. Vasilij
Vasilivitsch G., kaldet den store G.
(1633—1713), bekæmpede Tatarer og Kosakker og fik
i Egenskab af Peter den Store’s Søster Sophia’s
Elsker stor Indflydelse og ledede helt den
udenrigske Politik. Han havde Planer om at
stifte et Forbund mellem Rusland, Polen,
Venedig og Østrig imod Tyrkere og Tatarer, men
hans to Krigstog, bl. a. i Forbindelse med
Kosakhetmanen Mazepa imod Krim
mislykkedes. Han stod i Begreb med at ægte Sophia, da
Peter den Store 1689 sendte hende i Kloster og
ham til Sibirien, hvor han døde. Dimitri
Mikailovitsch G. (1665—1738) var en
udmærket Statsmand, blev Ambassadør i
Konstantinopel og i Wien og Leder af den russiske
Finansstyrelse. Efter Peter II’s Død vilde han
sammen med andre mægtige Stormænd
indskrænke Anna Ivanovna’s Magt og indføre en
Forfatning efter svensk Mønster. Planen slog
imidlertid fejl, og han døde i Fængselet i
Schlüsselburg. Hans Broder Mikael
Mikailovitsch G. (1675—1730) var en af Peter
den Store’s dygtigste Generaler i den store nord.
Krig, udmærkede sig ved Narva, i Kampen
ved Ljesna-Sumpene og ved Poltava og
erobrede 1714 Finland og styrede dette Land med
Mildhed og Retfærdighed indtil 1721; han blev
1724 Feltmarskal og kort før sin Død
Præsident for det russiske Krigskollegium. Han, der
nærede vesteuropæiske Synsmaader, arbejdede
efter Annas Tronbestigelse ligesom Broderen
Dimitri paa Indførelsen af en konst. Forfatning,
men faldt ogsaa i Unaade. Af hans Sønner blev
den ene, Alexander G. (1718—83)
Feltmarskal og bekendt ved Erobringen af Chotin
i Moldau 1769, den anden, Dimitri
(1721—93), var Diplomat og over 20 Aar Gesandt i
Wien, hvor han døde og blev begravet paa det
af ham opkaldte Galitzin-Bjerg. Dimitri G.
(1738—1803) var Gesandt i Paris og Haag, Ven
af Voltaire og Encycl’opædisterne og skrev bl.
a. L’Esprit des Économistes (2 Bd 1796) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
