- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
354

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galitzin - Galium - Galizien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Description de la Tauride (1788). Hans Hustru
Amalie G. (1748—1806), 1786 gift med
Dimitri G., var Datter af den preussiske General
Schmettau og samlede i Münster en Kreds af
Tyskland’s Digtere og Lærde om sig, deriblandt
Fürstenberg, Goethe, Jacobi, Hemsterhuis,
Hamann og Grev Fr. Stolberg, Hun var selv
Katolik og bevirkede bl. a. Stolberg’s Overgang
til Katolicismen. Hun er den Diotima, til hvem
Hemsterhuis under Navn af Diokles skrev sine
Lettres sur l’athéisme (1785). (Litt.:
»Briefwechsel und Tagebucher der Fürstin Amalie
von G.« [3 Bd, Münster 1874—76]; Galland,
»Die Fürstin Amalie von G. und ihre Freunde«
[Köln 1880]). Hendes Søn Dimitri
Dimitrijevitsch G.
(1770—1840) gik 1792 under
Navnet Pater Augustin Smit som katolsk
Missionær til Nordamerika og døde i den af ham
anlagte By Loretto i Pennsylvanien. Han er
Forf. bl. a. til A defence of catholic principles
(1870).

Alexander Nikolajevitsch G. (d.
1844) var Ungdomsven af Tsar Alexander I
og ledede 1817—24 Kirke- og
Undervisningsvæsenet. (Litt.: Goetze, »Fürst A. N. G.
und seine Zeit« [Leipzig 1882]). Flere
Medlemmer af Slægten har i 19. Aarh. gjort sig
bekendt som Forf. Nikolaj Sergejevitsch
G.
(1809—92) deltog i Krimkrigen som
Generalkvartermester, skrev 1872—78 saaledes en
alm. Krigshistorie, overs. paa Tysk under Titel
»Allgemeine Kriegsgeschichte aller Völker und
Zeiten« (13 Bd, Kassel 1874 ff., og i sv. Overs.
i Uddrag [»Almän krigshistoria« 1875—87]).
Emmanuil Michailovitsch (1805—53),
Forf. til Le Nord de la Sibérie (1843) og La
Russie du XVIle siècle dans ses rapports avec
l’Europe occidentale
(1855).

Augustin Petrovitsch G. (1824—75),
Forf. til de religiøs-polemiske Skr: L’église
russe est-elle libre?
m. m. samt Udg. af hist.
Skr, bl. a. Memoire-Samlingen: La Russie au
XVIIIe siècle; mémoires inédits sur le règne de
P. le Grand, Cath. I, et Pierre II
(1863).

Dimitri Petrovitsch, f. 1860, opr.
Embedsmand, har under Pseudonymet
Muravlin udg. en Del Romaner, der, uden at være
fremragende, giver Bidrag til Forstaaelse af
nyere russ. Samfundsliv. (Litt.: Fyrst N.
G., »Familien G.« [paa Russisk, Petrograd
1892 fl.]).
(A. Frs.). L. K.

Nikolaj Borissovitsch G.
(1794—1866) har gjort sit Navn musikhistorisk
berømt ved at være den, der hos Beethoven
bestilte de tre Strygekvartetter, der skulde blive
Mesterens sidste (Op. 127, 130, 132), hvilke i
tidligere Tid betegnedes som »de gale
Kvartetter«, og som tilegnedes Fyrst G. Denne, der
var en stor Musikentusiast (selv Cellospiller
og gift med en udmærket Klaverspillerske),
bestilte Kvartetterne 1822, men modtog dem først
1825—26. Honorarspørgsmaalet gav Anledning
til forsk. Vanskeligheder og foranledigede G.
til den maaske ikke helt uberettigede
Udtalelse, at Beethoven’s Delikatesse ikke stod paa
Højde med hans Geni. En Del af Betalingen
for Kvartetterne erlagde G. dog først fl. Aar
efter Beethoven’s Død. G.’s Søn, Georg
(1823—72), optraadte trods sin Fyrste- og
Kammerherretitel som udøvende Musiker. Han
underholdt i Moskva et Sangerkor af 70 Drenge
og et Orkester, med hvilket han ogsaa
koncerterede i England og Frankrig for at gøre
Propaganda for russ. Musik. Han har
komponeret Orkesterværker, Messer og Sange.
W. B.

Galium, se Snærre.

Galizien, tidligere Kronland i det
østerrig-ungarske Monarki, hørte til Cisleithanien og
førte officielt Titlen af Kongeriget G. og
Lodomerien med Storhertugdømmet Krakau og
Hertugdømmerne Auschwitz og Zator. G.
grænsede mod N. til russisk Polen, mod Ø. til de
ukraineske Prov. Volhynien og Podolien, mod
SØ. til Bukovina, mod S. til Ungarn og mod
V. til østerr. og preuss. Schlesien. G. var
Østerrigs største Prov. og havde et Areal af 78500
km2.

Naturforhold. I fys. Henseende udgør
G. ikke nogen Enhed. Karpaterne, hvis
Hovedkam danner Grænsen mod Ungarn, opfylder
1/3 af Landet; Slette- og Bakkelandet langs
Karpaternes nordlige og nordøstlige Rand
falder i to Omraader, af hvilke Vest-G.,
gennemstrømmet af Floderne Weichsel og San, i
geogr. Henseende slutter sig nøje til Polen,
hvoraf det ogsaa etnogr. og hist. udgør en
Bestanddel, medens Øst-G. delvis tilhører det
podolisk-bessarabiske Plateau og saaledes geogr.
slutter sig til det sydvestl. Rusland (Ukraine).
Den galiziske Del af Karpaterne tilhører dette
Bjergsystems ydre ell. nordlige Zone, undertiden
sammenfattet under Navnet Beskiderne, og er
opbygget af foldede Lag af bløde Sandsten og
Skifre fra Kridttiden og ældre Tertiær. Af
Sandsten bestaar de lange, afrundede
Bjergrygge, der af Floderne gennembrydes i snævre
Tværdale, og den mindre modstandsdygtige
Skifer danner Længdedalene, som deler
Bjergene i mange parallelle Kæder.
Vandskelslinien, der for det meste omtr. falder sammen
med den politiske Grænse mellem G. og
Ungarn, forløber i Hovedsagen langs Kammen
af den inderste ell. sydligste af disse
Sandstensbjergkæder, og her findes ogsaa de
højeste Toppe. I de vestlige Beskider hæver sig
Babiagora til 1725 m; mod Ø., i de saakaldte
Skovkarpater, naar Popadia 1742 m, og længst
mod SØ. Czernagora 2058 m. Kun eet Sted
ligger Vandskelslinien og den politiske Grænse
S. f. Sandstenszonen, i den krystallinske Zone;
den paa Tatra udspringende Flod Dunajec og
dennes Biflod Poprad gennembryder nemlig
hele Sandstenszonen, og G.’s Grænse mod
Ungarn løber her paa en Strækning langs
Kammen af det krystallinske Massiv Hohe Tatra.
Gennem Dunajecs og Poprads Dale, paa begge
Sider af Tatra, gaar vigtige Veje og Jernbaner
mellem G. og Ungarn. Skønt der længere mod
Ø. ikke findes mange bekvemme Overgange,
fører dog nu fire Jernbaner over
Skovkarpaterne. Langs Karpaternes ydre Rand løber en
Rk. af Floder, som har deres Udspring i disse
Bjerge, men af hvilke de vestlige strømmer
til Østersøen, de østlige til Sortehavet. Vest-G.
og Øst-G. tilhører derfor hver sit Afløbsomraade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free