- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
355

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galizien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mellem Weichsel og dennes Biflod San
breder sig den vestgaliziske Lavslette, der
ligger 250—150 m o. H., hældende fra
Karpaternes Fod mod N.; den bestaar af
Istidsaflejringer, der dog ikke stammer fra de Gletschere,
som under Istiden dækkede Karpaterne, men
derimod fra den store nord. Nedisning. Floderne
har skaaret sig brede Dale gennem
Morænelandet, og Jordbunden er gennemgaaende
frugtbar, især mod S., nærmest Bjergene, hvor
Morænerne er overlejrede med Løs. Under de
kvartære Aflejringer ligger tertiære Lag, som
indeholder rige Saltlejer, især ved Foden af
Bjergene. Øst-G., Ø. f. Sans Dal,
gennemstrømmes af Dnjestr med mange Bifloder og af
Donaus Biflod Pruth. N. f. Dnjestrs Dal strækker
sig en bred Landryg, indtil 475 m o. H., der
danner Vandskellet mellem Dnjestr og de mod
N. strømmende Floder Bug (til Weichsel) og
Styr (til Pripet). Denne Landryg, der danner
Sydgrænsen for den nordeurop. Istids
Aflejringer, og som fortsætter sig mod S. og SØ. i det
podolisk-bessarabiske Plateau, bestaar af fladt
lejrede tertiære og Kridttids-Dannelser, for det
meste dækkede af frugtbart Løs. Floderne har
skaaret sig dybt ned og frembyder store
Hindringer for Færdsel i østvestlig Retning. —
G.’s Klima er kontinentalt og bliver
strengere mod Ø. Krakau i Vest-G. har en
Middeltemperatur for Jan. af ÷ 3,2° . for Juli 18,7°,
Lemberg i Øst-G. har ÷ 4,6° og 18,0. Nedbøren er
størst i Bjergene, men for øvrigt ikke
betydelig, da G. ligger i Læ af det bøhm. Massiv;
mindst er Nedbøren i Øst-G., hvor Plateauet
NØ. f. Dnjestrs Dal danner en Overgang til
Sydruslands skovløse Stepper. Heldigt for
Vegetationen er det, at Nedbøren mest falder om
Sommeren og Foraaret. Karpaterne er endnu
skovrige (i de lavere Egne Løvskov, højere
oppe Gran og Fyr), selv om Skoven mange
Steder har lidt under hensynsløs Hugst;
Vest-G. er ligeledes af Naturen et Skovland, men
nu væsentlig opdyrket. Kornavlen i G.
begunstiges af saavel Jordbund som Klima; længst
mod SØ. tillader de varme Somre endog
Majsdyrkning.

Befolkning. Ved Folketællingen 31. Decbr
1910 havde G. 7962426 civil’e Indb.,
Militærpersonerne medregnet 8025675 Indb.,
Befolkningstætheden var saaledes ret betydelig (102
pr km2). 1913 beregnedes Indbyggerantallet til
8211770 (105 pr km2). For hver 1000 Mænd
fandtes 1038 Kvinder (1910). Af Befolkningen
talte (1910) 4672500 (58,55 %) Polsk, 3208092
(40,20 %) Ruthensk, 90114 (1,13 %) Tysk, 8718
(0,11 %) Tschekkisk, Mährisk ell. Slovakisk,
740 (0,01 %) Rumænsk. I religiøs Henseende
er 46,5 % af Befolkningen rom.-kat. (især
Polakker), 42,1 % gr.-kat. (især Ruthenere),
desuden fandtes (1910) 1392 armensk-kat. og 2770
gr.-orient.; af Protestanter fandtes kun 37144
(0,46 %), af Jøder 871895 (10,86 %). G.’s
Befolkning udgør saaledes langtfra nogen
sproglig ell. national Enhed. Vest-G., indtil en
Linie, der delvis ligger Ø. f. Floden San, bebos
af Polakker, Øst-G. derimod væsentlig af
Ruthenere (d. e. Lillerussere ell. Ukrainere), hvis
Omraade i Karpaterne strækker sig mod V.
omtr. til Dunajec. Disse Folkeslag adskiller sig
ikke alene i sproglig og religiøs Henseende;
Polakkernes Kultur er vesteuropæisk,
hvorimod Ruthenernes er østeuropæisk.
Polakkerne udgør det herskende Element, og deres Tal
vokser relativt hurtigere end Ruthenernes (1890
fandtes i G. 53,4 % Polakker, 43,1 %
Ruthenere). Ruthenerne udgør i Øst-G. den talrige
Underklasse, hvorimod Overklassen
(Godsejerne og Embedsmændene) ogsaa her er polsk.
Jøderne udgør en stor Del af Mellemklassen i
Byerne, især mod Ø., og findes ogsaa paa
Landet som Handlende, Haandværkere og
Gæstgivere. Tyskerne er ikke talrige, men danner
et væsentligt Element i Byernes Overklasse. —
Folkeoplysningen, der tidligere var
meget mangelfuld, har gjort Fremskridt. Der
fandtes (1911) i alt 5771 offentlige Folkeskoler,
deraf 3231 polske, 2514 ruthenske og 26 tyske.
Der er Skolepligt fra 6. til 12. Aar. 1911
besøgtes Folkeskolen af 1244464 Børn (omtr. 81
% af det samlede Antal Børn i den
skolepligtige Alder); 782379 Børn undervistes i
polske Skoler, 457971 i ruthenske og 4114 i tyske.
G. havde (1911) 31 Lærer- og Lærerindeseminarier,
deraf 20 polske og 9 polsk-ruthenske.
Der fandtes 72 Gymnasier (deraf 62 polske, 7
ruthenske og 3 polsk-ruthenske), 14 polske
Realskoler og endvidere 14 polske og 1
ruthensk Gymnasium for Kvinder. Af G.’s to
Univ. besøgtes Lembergs i Vintersemestret 1910
—11 af 4911 Studenter, hvoraf 62,9 %
Polakker, 21,1 % Ruthenere, Krakaus af 2805
Studenter, deraf 98,8 % Polakker og 1,2 %
Ruthenere. I Lemberg findes en tekn. Højskole
og en Veterinærskole, i Krakau et
Kunstakademi. Af teol. Læreanstalter har G. 4
rom.-kat. og 2 gr.-kat. — Den rom.-kat. Kirke har
en Ærkebiskop (i Lemberg) og 3 Biskopper
(Krakau, Przemysl, Tarnov), den gr.-kat. en
Ærkebiskop (Lemberg) og 2 Biskopper
(Przemysl og Stanislau), den armenisk-kat. en
Ærkebiskop (Lemberg). Protestanterne har en
Superintendent. Der findes i G. 627 rom.-kat.
og 61 gr.-kat. Klostre.

Næringsveje. G. er i Hovedsagen et
frugtbart og ret veldyrket Land, og over 75
% af Befolkningen er beskæftiget med
Agerbrug og Skovbrug; dog drives Agerbruget
endnu paa en ret gammeldags Maade, kun i
Vest-G. anvendes Gødning. Af Arealet var (1910)
48,4 % Ager, 21,0 % Enge og Græsgange, 1,4
% Haver, 25,7 % Skove, 0,3 % Søer og Sumpe,
3,2 % skattefri Omraader. Af Agerlandet
anvendtes (1912) 18,3 % til Rug (gennemsnitligt
aarligt Udbytte 1903—12 6977372 metriske
Centner), 18,1 % til Havre (6845168 metr. Cent.),
14,9 % til Hvede (5767531 metr. Cent.), 8,3 %
til Byg (3635042 metr. Cent.), 1,6 % til Majs
(884157 metr. Cent.), 13,3 % til Kartofler
(58051493 metr. Cent.), 3,4 % til Bælgfrugter
(1912, Udbytte 1086973 metr. Cent.), 1,6 % til
Boghvede (1912, Udbytte 463506 metr. Cent.).
I Vest-G. og i Bjergene dyrkes især Rug og
Havre, paa det podoliske Plateau især Hvede
og Byg. I mindre Mængde dyrkes Hirse,
Sukkerroer, Hamp, Hør, Humle og Tobak.
Frugtavlen er svagt udviklet, og Vinavlen, mod SØ.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free