Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galmider - Galmyg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gr. a. Ødelæggelsen af en Del af Klorofyllet
nedsættes en Del, uden at dette dog finder Sted
i den Grad, at Planten i Alm. lider særlig
føleligt derved. Undtagelsesvis meldes der i
Forstzoologien om enkelte ret alvorlige
Galmideangreb, særlig paa Hassel.
(Litt.: Nalepa’s talrige Arbejder i »Sitzungsber.
der Wiener Akad. der Wiss.« [1886—95], særlig:
»Die Anatomie der Phytopten« [98. Bd, S. 112]
samt i »Denkschriften der Wiener Akad. der
Wiss.« [58. Bd, 1891] og i »Nova Acta der
Leop. Carol. Akad. d. Naturf.« [55. Bd 1891
og 61. Bd 1894], desuden ældre Arbejder af
Thomas, Löw, Landois o. a.).
C. W.-L.
Galmyg (Cecidomyldæ), Familie hørende til
Dipterernes ell. Fluernes Orden. Det er i Alm.
overordentlig smaa, meget spinkle Myg (Fig. 1)
med temmelig lange, 10—36-leddede Følehorn,
korte og svagt udviklede Munddele og
Vinger med meget faa (3—5) Længdeaarer;
Hofterne er ikke forlængede, og Skinnebenene
har ingen Sporer. Hannernes Bagkrop er
9-leddet og ender med en Parringstang,
Hunnens er 7-leddet og udstyret med et Læggerør.
De 14-leddede Larver, der kun har en svag
Chitinisering paa 1. Ring, er i Alm. rødgule og
bærer paa Undersiden af 3. Ring et fremstrækkeligt
Chitin apparat, som anvendes meget i
Systematikken. Der forekommer saavel en Pupa
libera som en Pupa obtecta (se Fluer). Først
i den senere Tid er man trængt ind i deres
Systematik; G. er blevne inddelte i 3
Underfamilier: Cecidomyinæ, Heteropezinæ og
Lestremiinæ. Til de to sidste Grupper hører kun mere
ell. mindre fritlevende Former, som kun lidet
skal1 omtales her. Den 1. derimod indbefatter
næsten udelukkende galledannende Insekter,
som trods deres yderst ringe Størrelse spiller
en ikke ubetydelig Rolle saavel i forstlig
Henseende som for Landmanden. Af de over 300
kendte Galmygdannelser optræder et meget
betydeligt Antal paa urteagtige Planter, og en
meget stor Del af de Galledannelser, vi finder
paa de danske urteagtige Mark- og Skovplanter,
skyldes G.; de er nogenlunde bundne
til en bestemt Plante, dog kan samme
Galmygart meget vel frembringe Galler paa forsk.
Arter af samme Slægt, saaledes som Tilfældet
f. Eks. er med G., hvis Larver lever paa Pil,
Snærre, visse Kurvblomstslægter o. a.; som
oftest frembringer da samme Art paa de forsk.
Planter ingenlunde ens udseende Galler. Ofte
er samme Plante Værtplante for fl. forsk. G.;
stærkest hjemsøgte i saa Henseende er de
forsk. Pilearter. Galledannelserne indskrænker
sig snart til en svag Rulning af Bladranden,
en Deformation af Blomsterne ell. de Blade,
mellem hvilke Larven lever, snart kan de
imidlertid ogsaa optræde som aflukkede begrænsede
Larvekamre med haard, tyk Væg og ligner
i saa Henseende meget de Galledannelser, som
Galhvepsene frembringer. Det er for enkelte
Formers Vedk. paavist, at Hunnen ved Hjælp
af sit Læggerør lægger Ægget inde i det
levende Plantevæv, men som oftest anbringes
vistnok Ægget simpelt hen uden paa Planten,
og der synes da, allerede medens Larven endnu
hviler inde i Ægget, at finde en Overhvælvning
af det Omgivende Plantevæv Sted ud over dette.
Gallens Udseende er hos de forsk. Former
overordentlig forsk. Hvor der dannes et særligt
skarpt begrænset Larvekammer, udmærker
dette sig i Alm. ved glatte Vægge.
Forpupningen sker snart inde i Gallen, og Dyret
arbejder sig da ud af denne gennem et boret
Hul, snart forlader Dyret Gallen som Larve,
søger ned i Jorden og danner sig en Kokon
her. Der kendes saavel Former med een som
med to Generationer om Aaret. Til G.’s
Underfamilie hører fl. Arter, der ikke selv
frembringer Galler, men lever inden i de af andre
G. eller Galhvepse frembragte Galler, uden
dog i Almindelighed at gøre de egentlige
Beboere nogen Skade. Ligeledes kendes
saadanne Arter, der lever i og af forsk.
Bladluskolonier og paa denne Maade nærmest
bliver nyttige Insekter.
G. med forstlig Bet. Intet Træ er
tilnærmelsesvis saa meget udsat for Galmygangreb
som Pilene. Galledannelserne, der skyldes et
betydeligt Antal Arter, optræder dels som
Vedgaller paa ældre Grene, som Opsvulmninger
paa sidste Aars Skud som Misdannelser af
Pileskuddenes Spidser og som Bladgaller. Den
Skade, der saaledes forvoldes af G., er følelig
som betydelige pekuniære Tab. særlig der, hvor
Pilene dyrkes til Vidjefabrikation. Farligst af
alle er den heldigvis i Danmark sjældne
Cecidomyia saliciperda (se Tavlen til Forstinsekter,
Fig. 13), der aflægger sine Æg paa eller i
Barken af ældre Pilegrene (særlig Salix triandra).
P. Gr. a. Larvernes Angreb finder da
en Fortykkelse af sidste Aarring Sted, der har
Afsprængning af Barken til Følge. Er Angrebet
sket rundt om hele Grenen, gaar denne ud.
Forsk. Steder i Tyskland har denne Myg
anrettet ret alvorlig Skade. Langt hyppigere i
Danmark er den navnlig paa Salix purpurea
optrædende Cecidomyia salicis (Fig. 2), der
danner store, knudeformede Opsvulmninger paa
unge Skud. Gennemskærer man Gallerne,
finder man inde i dem de talrige Larvekamre,
hvert indeholdende en Larve. Gallen fremkommer
ved en Udvidelse af Marvhulen, der fyldes
med et brunt svampet Væv og frembringer en
forøget Vækst og deraf flg. Udvidelse og
Udbulning af Vedmassen. Larven overvintrer i
Larvekammeret, Myggen kommer frem i Maj.
Nogen mindre Bet. har to andre G., C. rosaria
og C. marginem torquens; den første danner
de for Almuen velkendte enkamrede Pileroser
(Fig. 3), der navnlig er saa fremtrædende om
Vinteren paa de ellers afbladede Pile; den
anden Art fremkalder Rulning af Bladranden,
hvad der har en Nedsættelse af Bladets
Assimilationsevne til Følge. Af de paa andre
Løvtræer optrædende Galmygdannelser skal her i
øvrigt kun den omtales, som Bøgens G.,
Hormomyia fagi, foraarsages Den rødlige eller
grønne, kegleformet tilspidsede Galle, der er
saa overvættes alm. paa Bøgebladene og
navnlig iøjnefaldende i Juni—Juli, vil være de fleste
velkendt (Fig. 4). Gallerne optræder særlig
paa det unge Bøgekrats Blade og kan, naar
de findes i større Antal (c. 20—30) paa alle
det unge Træs Blade, sætte Træet betydeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
