Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galt, Peder - Galten (Herred) - Galten (Sogne- og Stationsby) - Galten (By i Norge) - Galter, L. - Galtetand - Galton, Francis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ørning. Det lykkedes imidlertid den sv. Flaade
Natten mellem 1. og 2. Aug. at slippe ud og
undkomme. I sin Harme herover lod Kongen
Vreden gaa ud over G. som den indirekte
Skyldige. 23. Aug. indstævnedes han for Retten
paa Bremerholm, der imidlertid afviste Sagen
under det Paaskud, at G. som Adelsmand ikke
af den kunde dømmes paa Liv og Ære; i
Rigsraadet, hvortil Sagen derefter straks henvistes,
dømtes han derimod til Døden, dog med en
Henstilling til Kongens Naade. Christian IV
forblev imidlertid ubønhørlig, hvilket næppe
lader sig forsvare, og stadfæstede Dommen,
hvorefter G. 31. Aug. blev henrettet ved Kbhvn’s
Slot.
C. W.-S.
Galten, Herred i det østlige
Nørrejylland, Randers Amt, begrænses mod N. af
Støvring Herred, mod NØ. og Ø. af Sønderhald
Herred, mod SØ. af Øster-Lisbjerg Herred, og
omgives for øvrigt mod S. og V. af Aarhus
Amt (Vester-Lisbjerg og Sabro Herreder) og
Viborg Amt (Hovlbjerg, Middelsom og
Sønderlyng Herreder), fra hvilke det for en stor Del
skilles ved Gudenaa og dens Biaa Lilleaa.
Herredets største Udstrækning, c. 21 km, er fra
V. til Ø. og fra NV. til SØ. Det er c. 202
km2 (20179 ha), og det havde 1. Febr 1916:
10736 Indb. (1801: 4594, 1840: 6010, 1890: 8469,
1901: 9068), ɔ: c. 53 pr km2. Overfladen er for
en Del højtliggende og bakket — Lysned hæver
sig til 131 m —, men gennemskaaret af dybe
Aadale. I den sydlige Del er Jorderne mere
ell. mindre muldrige Lerjorder, medens de mod
N. er overvejende sandede. Af Skov er der
meget lidt. Det hører til Amtets frugtbareste
Herreder, idet der i Gennemsnit gaar c. 7 ha
paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet var i 1912 c.
9950 ha besaaede, c. 7800 Eng, Græsgang
og Brak, c. 1200 Skov og Plantage. Der var i
1918 3450 Heste. 16003 Stkr Hornkvæg, 14002
Svin og 1910 Faar, i 1914 henholdsvis 3351,
16346, 18851 og 2075. Herredet er delt i 14
Sogne; det samlede Hartkorn var 1905 2752
Tønder, og der var 1916 2016 Gaarde og
Huse. I gejstlig Henseende danner Herredet
eet Provsti med Støvring Herred, i verdslig
Henseende hører det under Nørhald m. fl.
Herreders Jurisdiktion. — G. Herred, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet Galtænhæreth,
hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til
Kalø Len og fra 1660 til Dronningborg Amt;
fra 1794 hørte det til Havreballegaard og
Stjernholm Amter og indlemmedes først 1799
i Randers Amt.
H. W.
Galten, stærkt voksende Sogne- og
Stationsby i det østlige Jylland, Framlev Herred,
Aarhus Amt, c. 19 km V. f. Aarhus, med 1. Febr
1916: 104 Gaarde og Huse og 397 Indb. (1911:
320), har Kirke, Skole, Apotek, Bank for G.
og Omegn, Spare- og Laanekasse,
Elektricitetsværk, Teglværk, Købmandshandel m. m. samt
Postkontor og Station paa
Aarhus—Hammel-Banen.
H. W.
Galten, ligger paa Nordøstsiden af den i
Sørøen i Loppen Præstegæld, Vest-Finmarken,
fra N. mod S dybt indskærende
Dønnesfjord. Stedet, hvor Bolig for en Handelsmand
og Kirke for G. Kapelsogn, Rigstelefon og
Poststation, er kendt for sin overordentlig
vejrhaarde Beliggenhed; det er et af
Vest-Finmarkens bedre Fiskevær med en temmelig god
Havn.
(J. F. W. H.). M. H.
Galter, L., se Gaultier.
Galtetand, se Stachys.
Galton [’gå.£tən], Francis, eng.
Opdagelsesrejsende, Statistiker og Antropolog, Fætter
til Ch. Darwin, f. 1822, d. 1911. Han begyndte
med. Studier i sin Fødeby Birmingham og
fortsatte i
London og
Cambridge uden
dog at afslutte
dem; hans
talrige,
forskelligartede
Interesser var Skyld
deri. Faderens
Død 1844
gjorde ham
pekuniært uafhængig;
1845 rejste han
til Ægypten og
Sudan, hvor
han særlig
udforskede den
hvide Nils
Egne; bagefter
var han i
Syrien. 1850 rejste han sammen med
Svenskeren Chr. J. Andersson til Syd- og
Sydvestafrika, og udforskede Damaraernes,
Ovampaernes og Namaquaernes dengang ukendte
Egne. Hans Bog Tropical South Africa (1853,
2. Udg. 1889) gør Rede for denne vigtige
Opdagelsesrejse, for hvilken han fik Londons
geografiske Selskabs Guldmedaille. 1855 udgav han
Art of Travel, der efterhaanden udkom i flere
Opl. Hans Meteorographia (1863), der gav
vigtige Bidrag til Meteorografiens Udvikling, og
hvori han paaviste Forekomsten af Anticykloner,
førte til, at han blev et ledende Medlem af
den eng. meteor. Komité 1868.
Efterhaanden gled G.’s Interesser over paa
Variations- og Arveligheds-Spørgsmaalenes
Omraade. Han behandlede disse Ting især ud fra
statistisk-antropologiske Synspunkter. Hans
herhenhørende Hovedværker er Hereditary Genius
(1869, 2. Udg. 1892), English Men of Science,
their Nature and Nurture (1874), Inquiries in
Human Faculty (1883), og Natural Inheritance
(1889), hvilket sidste Værk byder en
overordentlig klar og lærerig Redegørelse for hans
endelige Syn paa Arvelighedsproblemet. Han
fremsætter her sine statistiske »Love« for
Arvelighed, som dog ikke har biologisk Værdi. Men
paa dette Omraade har han haft meget stor
Indflydelse, idet han har dannet Skole i
England, den saakaldte »biometriske« Retning,
benævnt efter Tidsskriftet Biometrika, som G.
navnlig i Forening med Matematikeren Karl
Pearson grundede 1901. I nøje Tilslutning hertil
staar G.’s Virksomhed for »Raceforbedringen«,
som han gav Navnet Eugenics (se Eugenik)
og som han støttede ved at testamentere sin
Formue til et Laboratorium for national
Eugenik, knyttet til Londons Univ. og med Pearson
 |
| F. Galton. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
