- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
415

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ganing ell. Gælning - Ganister - Ganivet y Garcia, Angel - Ganjam, Gandsham - Ganjam, Agency - Gannat - Ganne, Louis Gaston - Ganneau, Charles Clermont- - Ganofyllit - Ganoider

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

venstre Haand med Bugen op og Hovedet mellem
Fingrene. Med højre Haand stikkes Kniven
først gennem Kværken, derpaa vendes den om
i Silden, saaledes at Gællerne derved løsnes,
og nu trækkes Indvoldene (Mavesækken m. m.,
men hverken Rognen ell. Mælken) ud, idet de
beknibes mellem højre Tommelfinger og den
underliggende flade Kniv. Undertiden er G.
mindre fuldstændig, som ved den norske
Sommersild, der blot aabnes i Kværken. Ordet
stammer fra Substantivet Gan, »Gab, Svælg,
Fiskegæller«.
F. D.

Ganister [’gänistə], en meget ildfast
Lersort fra den øvre Stenkulsformation i
Syd-Wales (England).
E. Su.

Ganivet y Garcia [gani’wæt-i-gar’þia],
Angel, sp. Forf., f. i Granada 1865, d. i
Riga 1898. Sine ihærdige Universitetsstudier
afsluttede G. tidlig ved at tage Doktorgraden
baade i Retsvidenskab og Filosofi (for os
svarende til Embedseksamen). Derefter var han en
kort Tid ansat ved Nationalbiblioteket i Madrid
og traadte saa over i Diplomatiets Tjeneste,
blev sp. Konsul i Helsingfors i nogle Aar og
siden i Riga. Ved sin Forfattervirksomhed
vandt han et anset Navn hos sine Landsmænd,
især hos Ungdommen; han er ejendommelig i
sin Tænkning, personlig i sin Form og suggestiv
ved de mange Tanker, han sætter i Bevægelse,
især naar han kommer ind paa Spørgsmaalet
om Vejene til Nationens Genrejsning og
Udvikling. Derfor føltes hans Død som et
virkeligt Tab for Spanien. Hans vigtigste Værker —
hvoraf nogle først udgaves efter hans Død — er
Granada la bella (Helsingfors 1896), Idearium
español
(1897), Los trabajos del infatigable
creador Pio Cid
(1898), social filos. Roman,
Cartas finlandesas (1898), Dramaet El escultor
de su alma
(Riga 1899), Estética de las ciudades
og Epistolario. For Nordboer har G. særlig
Interesse ved sit for en Spanier ualmindelige
Kendskab til skandinavisk Aandsliv (ogsaa
Dansk). Det var hans Hensigt at udgive et
stort Værk om litterære Personligheder og
Tilstande i Norden; men han naade ikke at
fuldende det. (Litt.: F. Navarro, Ledesma
m. fl., A. G. [Valencia 1905]; A. Hillman,
»En sp. kännare af Norden« [i Nordisk
Tidskrift 1907]).
E. G.

Ganjam [gən’dзa.m], Gandsham, Distrikt
i den indobritiske Prov. Madras, ligger ved den
bengalske Bugt, 12681 km2 med (1910) 1870826
Indb., overvejende Hinduer. 52906
Aandedyrkere, 5425 Muhammedanere, producerer Ris.
Hovedstaden er Barhampur.
M. V.

Ganjam [gən’dзa.m], Agency, Distrikt i
den indobritiske Prov. Madras med 9034 km2
med (1910) 350466 Indb., hvoraf 221014
Aandedyrkere, 127495 Hinduer. G. A. ligger N. f.
Distriktet Ganjam, er bjergfuldt og tyndt
befolket. Flertallet af Befolkningen er af
khondisk Nationalitet.
M. V.

Gannat [ga’na], By i Mellemfrankrig, Dept
Allier, Hovedstad i Arrond. G., ved Andelot,
er Knudepunkt paa Lyon- og Orléansbanerne,
har en Kirke fra 12.—14. Aarhundrede, Alun-
og Kaolingruber, Mineralkilde. (1911) 4931
Indbyggere.
G. Ht.

Ganne [gan], Louis Gaston, fransk
Komponist, f. 5. Apr. 1862 i Buxières les Mines,
Elev af César Franck og Paris’ Konservatorium.
Han har komponeret Opéras-comiques,
Operetter og Balletter og en Del Musik i populær
Genre (Danse, Sange og Klaverstykker).
W. B.

Ganneau [ga’no], Charles Clermont-,
fr. Orientalist, f. 19. Febr 1846, studerede
østerlandske Sprog i Paris ved École des langues
vivantes
, blev 1867 Sekretær og Dragoman (Tolk)
ved det fr. Konsulat i Jerusalem. G. indlagde
sig her stor Fortjeneste ved at opdage, udgive
og tolke den berømte Mesa-Indskrift fra
Dhiban i Moabiterlandet; hans Overs. (i Revue
Archéol.
1870) har hans mange Efterfølgere ikke
synderlig kunnet forbedre. 1873 blev han
Dragoman ved det fr. Gesandtskab i Konstantinopel;
gentagne Gange sendtes han til Syrien saavel
af Frankrig som af England i videnskabelige
Øjemed; 1880 blev han Konsul i Jaffa. G.
indlagde sig snart en anden stor videnskabelig
Fortjeneste ved at paavise, at alle de
Potteskaar med moabitiske Indskrifter, som Mus. i
Berlin havde købt, og hvis Ægthed forfægtedes
af tyske Lærde, var falske, Les fraudes
archéologiques en Palestine
(1885). 1889 blev G.
Medlem af Instituttet og 1890 Prof. i semitisk
Epigrafik og Arkæologi ved Collège de France.
Da der lige siden Fremkomsten af den
saakaldte »Saitafernes’ Tiara« og denne
Guldhjelms Erhvervelse af Louvre for 400000 frc.
stadig opkastedes Tvivl om dette Stykkes
Ægthed, og da Angrebene paa Ægtheden tiltog i
Hyppighed og Vægt, udnævntes af den fr.
Regering en Kommission, der skulde undersøge
Spørgsmaalet om Ægtheden; for denne blev G.
Formand. Resultatet blev, at Tiara’en
erklæredes for et moderne Fabrikat. G. har bl. a.
udg. Album d’antiquités orientales (1897) og
fortsætter sin 1888 begyndte Recueil
d’archéologie orientale
, hvori han behandler de nyeste
Opdagelser, særlig de østerlandske Indskrifter.
Siden 1900 er han Formand og Leder for
Udgivelsen af Répertoire d’épigraphie sémitique.
I det fr. Institut har G. stadig givet
interessante Meddelelser (udg. i Compte-Rendu);
bl. a. har han behandlet Papyrus’erne fra
Elefantine.
V. S.

Ganofyllit, et sjældent Mineral fra Pajsberg
i Vermland, er brunt og glimmerlignende og
bestaar af et vandholdigt Silikat af
Manganforilte og Lerjord.
(N. V. U.). O. B. B.

Ganoider (Ganoidei) (af γάνος = Glans og
είδος = Udseende), en Orden af frigællede
Fisk. Kroppen dækkes af Benplader ell. Skæl,
er sjældnere nøgen; Skelettet bestaar af Ben
og Brusk; Finnehuden støttes af Benstraaler,
der kan lægges ned. Hjertet med Hjertekegle;
Synsnerverne danner et Chiasma; Tarmen med
Spiralfold; Svømmeblæren med Luftgang. De
nulevende G. falder i to Afdelinger: 1)
Bruskganoider ell. Støre (Chondrostei);
Skelettet for største Delen brusket; Munden ligger
paa Hovedets Underside; Halen skæv (se i
øvrigt Støre). 2) Benganoider (Holostei);
Skelettet for største Delen forbenet; Munden
ligger ved Hovedets Forende; Skællene er
tykke, skævt firkantede, paa Oversiden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free