Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gans, Eduard - Gansers Symptomkompleks - Gantong - Gantur - Ganymedes - Gaon - Gap - Gapon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i sit Værk »Das Erbrecht in weltgeschichtlicher
Entwickelung. Eine Abhandlung der
Universalrechtsgeschichte« (I 1824, II 1825, III 1829, IV
1835), hvor den Hegel’ske Indflydelse særlig
er kendelig i de første Bd; større Værd har
G.’s »Beiträge zur Revision der Preussischen
Gesetzgebung« (1830—32). Som Hegel’s tro
Mand var G. en af Hovedstifterne af
»Jahrbücher für wissenschaftliche Kritik« (1826),
han udgav Hegel’s »Grundlinien der
Philosophie des Rechts« (1833) og »Vorlesungen über
die Philosophie der Geschichte« (1837) og
dokumenterede sine vidtspændende Interesser i
»Vermischte Schriften, juristischen, historischen,
staatswissenschaftlichen und ästhetischen
Inhalts« (I—II, 1834), tilegnet Varnhagen von
Ense, og »Rückblicke auf Personen und
Zustände« (1836). I Heine’s Produktion — »Die
Bäder von Lucca« f. Eks. — omtales G. oftere;
han var Jøde af Fødsel, men lod sig døbe
ligesom Börne og Heine. En livfuld Skildring af
G.’s mærkelige Personlighed og »oratoriske
Fyrværkerier«, der vakte A. M. Schweigaard’s
Afsky og Harme, gives af Orla Lehmann i
»Efterl. Skr« I (1872), S. 116—17. (Litt.:
Saint-Marc-Girardin i L. de Loménie’s fr.
Overs. af G.’s Histoire du droit de succession
en France, au moyen-âge [Paris 1846], S.
V—XXXI; Max Lenz, »Geschichte der kgl.
Friedr. Wilh. Universität zu Berlin« III [Berlin
1910], S. 216—24, IV S. 448—57; Frantz
Dahl i »Zeitschrift der Savigny-Stiftung für
Kechtsgeschichte. Germanistische Abteilung«,
XXXVII [Weimar 1916], S. 511—18).
Fz. D.
Gansers Symptomkompleks er et Fænomen,
som særlig optræder hos Hysterikere og viser
sig ved, at disse godt kan opfatte Spørgsmaal,
men besvarer dem ganske vanvittigt og desto
mere meningsløst, jo simplere Spørgsmaalene
er.
K. H. K.
Gantong (Gantam, Ganton), Hulmaal og
Vægte paa de østasiatiske Øer: paa Pulo Pinang
= 4,45, i Singapur = 4,73 l.
Th. O.
Gantur, se Guntur.
Ganymedes var, efter Iliaden, Søn af Tros
og Kalirrhoë, Broder til Ilos og Assarakos. Han
var den skønneste af alle Dødelige; derfor
førte Guderne ham bort, for at han skulde leve
i deres Samfund og være Mundskænk for Zeus;
til Bod for G. gav Zeus et Stod ypperlige Heste.
I yngre Gengivelser af Sagnet, hvor G.
sædvanlig gælder for en Søn af Laomedon, fortælles,
at det var Zeus’ Ørn ell. Zeus selv i Ørneham,
der bortførte G. Ofte fremstilles Zeus’ Forhold
til G. som erotisk, saaledes i en af Lukian’s
vittige Dialoger (men ogsaa allerede hos 5.
Aarh.’s Forf.). Paa Vaser fra 5. Aarh. f. Kr.
findes stundom G. afbildet, forfulgt af Zeus ell.
i fortroligt Samvær med ham; i de store
syditaliske Vasebilleder fra 4. Aarh. f. Kr. hører
han med til den olympiske Hofstat. Fra samme
Tid findes plastiske Fremstillinger af G. Den
berømteste af disse var en Gruppe af Leochares,
som dristig og heldig satte sig den vanskelige
Opgave at fremstille Bortførelsesscenen; en
Replik af dette Arbejde er bevaret i en
Marmorgruppe i Vatikanet (se Fig.). En anden, i
mange Gentagelser bevaret antik Komposition
forestiller G., som paa Olympen rækker Ørnen
en Læskedrik. Ogsaa den nyere Kunst har ofte
fremstillet G.; her skal kun anføres
Thorvaldsen’s bekendte Arbejder, den staaende G. og
G. med Ørnen.
C. B.
 |
| Ganymedes. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
