- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
418

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gans, Eduard - Gansers Symptomkompleks - Gantong - Gantur - Ganymedes - Gaon - Gap - Gapon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i sit Værk »Das Erbrecht in weltgeschichtlicher
Entwickelung. Eine Abhandlung der
Universalrechtsgeschichte« (I 1824, II 1825, III 1829, IV
1835), hvor den Hegel’ske Indflydelse særlig
er kendelig i de første Bd; større Værd har
G.’s »Beiträge zur Revision der Preussischen
Gesetzgebung« (1830—32). Som Hegel’s tro
Mand var G. en af Hovedstifterne af
»Jahrbücher für wissenschaftliche Kritik« (1826),
han udgav Hegel’s »Grundlinien der
Philosophie des Rechts« (1833) og »Vorlesungen über
die Philosophie der Geschichte« (1837) og
dokumenterede sine vidtspændende Interesser i
»Vermischte Schriften, juristischen, historischen,
staatswissenschaftlichen und ästhetischen
Inhalts« (I—II, 1834), tilegnet Varnhagen von
Ense, og »Rückblicke auf Personen und
Zustände« (1836). I Heine’s Produktion — »Die
Bäder von Lucca« f. Eks. — omtales G. oftere;
han var Jøde af Fødsel, men lod sig døbe
ligesom Börne og Heine. En livfuld Skildring af
G.’s mærkelige Personlighed og »oratoriske
Fyrværkerier«, der vakte A. M. Schweigaard’s
Afsky og Harme, gives af Orla Lehmann i
»Efterl. Skr« I (1872), S. 116—17. (Litt.:
Saint-Marc-Girardin i L. de Loménie’s fr.
Overs. af G.’s Histoire du droit de succession
en France, au moyen-âge
[Paris 1846], S.
V—XXXI; Max Lenz, »Geschichte der kgl.
Friedr. Wilh. Universität zu Berlin« III [Berlin
1910], S. 216—24, IV S. 448—57; Frantz
Dahl
i »Zeitschrift der Savigny-Stiftung für
Kechtsgeschichte. Germanistische Abteilung«,
XXXVII [Weimar 1916], S. 511—18).
Fz. D.

Gansers Symptomkompleks er et Fænomen,
som særlig optræder hos Hysterikere og viser
sig ved, at disse godt kan opfatte Spørgsmaal,
men besvarer dem ganske vanvittigt og desto
mere meningsløst, jo simplere Spørgsmaalene
er.
K. H. K.

Gantong (Gantam, Ganton), Hulmaal og
Vægte paa de østasiatiske Øer: paa Pulo Pinang
= 4,45, i Singapur = 4,73 l.
Th. O.

Gantur, se Guntur.

Ganymedes var, efter Iliaden, Søn af Tros
og Kalirrhoë, Broder til Ilos og Assarakos. Han
var den skønneste af alle Dødelige; derfor
førte Guderne ham bort, for at han skulde leve
i deres Samfund og være Mundskænk for Zeus;
til Bod for G. gav Zeus et Stod ypperlige Heste.
I yngre Gengivelser af Sagnet, hvor G.
sædvanlig gælder for en Søn af Laomedon, fortælles,
at det var Zeus’ Ørn ell. Zeus selv i Ørneham,
der bortførte G. Ofte fremstilles Zeus’ Forhold
til G. som erotisk, saaledes i en af Lukian’s
vittige Dialoger (men ogsaa allerede hos 5.
Aarh.’s Forf.). Paa Vaser fra 5. Aarh. f. Kr.
findes stundom G. afbildet, forfulgt af Zeus ell.
i fortroligt Samvær med ham; i de store
syditaliske Vasebilleder fra 4. Aarh. f. Kr. hører
han med til den olympiske Hofstat. Fra samme
Tid findes plastiske Fremstillinger af G. Den
berømteste af disse var en Gruppe af Leochares,
som dristig og heldig satte sig den vanskelige
Opgave at fremstille Bortførelsesscenen; en
Replik af dette Arbejde er bevaret i en
Marmorgruppe i Vatikanet (se Fig.). En anden, i
mange Gentagelser bevaret antik Komposition
forestiller G., som paa Olympen rækker Ørnen
en Læskedrik. Ogsaa den nyere Kunst har ofte
fremstillet G.; her skal kun anføres
Thorvaldsen’s bekendte Arbejder, den staaende G. og
G. med Ørnen.
C. B.

Ganymedes.
Ganymedes.


Gaon [ga.’o.n] (hbr. »Herlighed«, Plur. geonim)
en Titel, som tillægges Lederne af de bab.-jød.
Akademier i Sura og Pumbedita fra c. 600 til
lidt efter 1000. Efter at Tajmud var blevet
afsluttet af Saboræernes Generation, blev
Opgaven for G.’ernes Tidsalder at fortolke den og
paa dens Grund afsige Kendelser i konkrete
Tilfælde. Fra hele den jød. Verden, navnlig i
muhammedanske Lande, indløb til
Akademierne skriftlige Spørgsmaal, som forhandledes
under G.’s Forsæde, og hvorpaa der affattedes
skriftlige responsa, underskrevne af G.’en. Mest
berømt er Sadia, der blev G. 928. Den sidste
G. i Pumbedita, Hai, døde 1038. Hans Fader
Sherira skrev Akademiernes Historie. En
kortere Tid anvendtes Titlen G. derefter om
Lederen af et Akademi i Palæstina, og siden i
Ægypten.
J. P.

Gap [gap], By i det sydøstlige Frankrig,
Hovedstad i Arrond. G. og i Dept Hautes-Alpes
(Dauphiné), ligger 739 m o. H. ved Durances
Biflod Luye, omgivet af høje Bjerge. (1911)
10647 Indb. Industrien har kun lokal Bet. G.
er Garnisonsby, har bl. a. et Lærer- og
Præsteseminarium og en i 2. Halvdel af 19. Aarh.
opført Domkirke, hvori der er et Mausoleum
for den i Dept fødte og fra Hugenotkrigene
kendte Connétable Lesdiguières. — G.,
Oldtidens Vapincum, blev under Hugenotkrigene
indtaget af ovenn. Lesdiguières; 1692 blev den
plyndret og halvt ødelagt af Hertugen af
Savojen.
G. Ht.

Gapon, Lillerusser fra Guv. Poltava, Præst,
traadte frem for Offentligheden som en af
Forerne for Arbejderne i Petrograd under de
store Uroligheder i Slutn. af den russ.-jap. Krigs
Tid. 22. Jan. 1905, »den blodige Søndag«, ledede
han et vældigt, meget broget sammensat
Demonstrationstog mod Vinterpaladset for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free