Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For samtidig at paapege et Par andre
Udtryk, der let forveksles med de foranstaaende,
bemærkes:
Nutildags anvendes ofte Stenkulsgas i
Gasglødelamper med meget høje Lysstyrker, til
hvilke G. føres under højt Tryk. Anlæg af
denne Art kaldes i Reglen ikke Trykgas, men
(til Forskel fra de andre, og da G.
sammenpresses stærkt før Brugen) Presgas (se
Kulgas, Afsnit L. I).
Endvidere bemærkes, at der ved de moderne
Gasværksanlæg i større Byer ell. i Distrikter
med spredte, mindre Byer, der er samlede
under eet Gasværk, ofte findes
Gaspumpestationer, fra hvilke Stenkulsgassen under
Tryk sendes til forsk. centrale Punkter,
hvorfra et lokalt Ledningsnet atter fordeler G.
under et Tryk, der er bragt ned til alm.
Forsyningstryk. I Kjøbenhavn findes
Gaspumpestationen paa Kristianshavn og Trykledningen
fra Valby Gasværk ind til Vestre Gasværk, og
store Anlæg af samme Art kommer formentlig
til Udførelse i de nærmeste Aar. Fra Lübeck
forsynes Travemünde paa lgn. Maade, og rundt
om i Europa og navnlig Amerika findes
utallige Anlæg af lignende Art. Disse kaldes ogsaa
Trykgasanlæg, men kan jo iflg. Sagens
Natur ikke godt forveksles med de smaa
Trykgasanlæg ell. rettere Trykgasværker til
Motordrift. Nærmere, se Kulgas, Afsnit K.
Til Fremstilling af Halvvandgassen
bruges hyppigst Koks ell. Antracit. Se ang.
Apparaternes Indretning nærmere under
Kraftgas. For specielle Brændstoffer
bygges specielle Arter Generatorer, i Reglen
Dobbeltgeneratorer, der indeholder to
Brændezoner liggende over hinanden. Dette
anvendes til Brunkul, Brunkulsbriketter,
Tørv, Træ o. l. I den øverste Zone uddrives
og forbrændes Bitumenstofferne, og de
reduceres saa i den nederste Brændezone (hvor det
til Koks afgassede Brændstof er sunket ned) til
Kraftgas. For Brændstoffer, der indeholder
megen Tjære o. l., føres de uddrevne
Bitumenstoffer ned under den nedre Brændezone,
forbrændes her og reduceres saa ved at stige
op gennem den Koks, der er dannet ved, at
det afgassede Brændsel sank ned.
Den fremkomne Gasblanding er i høj Grad
afhængig af det anvendte Brændselsmateriale.
Eksempelvis anføres Halvvandgas af Koks
og af Kul (det første Tal gælder for Gas
udviklet af Koks, det sidste for Gas udviklet af Kul
og lgn. Brændsel). Egenskaber: Brændværdi pr
m3 (nedre) 1180—1530 kg°, Vægtfylde (Luft =
1) 0,80—0,8?; Vægt pr m3 1,15—1,13 kg; til
Forbrænding bruges pr m3 Gas af ren Ilt 0,21—0,285
m3 ell. af atmosfærisk Luft 1,00—1,36 m3. Pr m3
anvendt Luft (brændt uden Luftoverskud)
udvikles 1245—1180 kg°. Alle de angivne
Størrelser kan svinge en Del, de angivne Tal er
tagne fra to bestemte Eksempler. Væsentligste
Bestanddele (i Vol. %) c. 11 à 12 Brint + 25 à
24 Kulilte + 5 Kulsyre + 58 à 54 Kvælstof +
1 à 5 andre Gasarter.
γ) Mondgas, en Art Halvvandgas,
fremstillet efter en af den tyskfødte Ingeniør
Mond i London angivet Metode (se
Mondgas); fremstilles af alle Sorter tarvelige Kul,
Kulaffald fra Bjergværkernes
Sorteringsanstalter, Læderaffald m. m., man næppe tænker sig
at kunne anvende. Som Biprodukt fremstilles
store Mængder Ammoniak. I England og
Amerika findes store Anlæg. Fremstillingen er til
Dels videre udviklet af Moore, der fremstiller
saakaldet δ). Moore-Gas. I Tyskland har
Franck og Caro paa lgn. Maade i
Westfalen udviklet Systemet.
Som Eksempel paa disse Gasblandingers
Forhold anføres en Mondgas af Stenkul. Egenskaber:
Brændværdi pr m3 (nedre) 1240 kg°, Vægtfylde
(Luft = 1) 0,81, Vægt pr m3 1,05 kg; til
Forbrænding bruges pr m3 Gas af ren Ilt c. 0,240
m3 ell. af atm. Luft c. 1,14 m3. Brændt uden
Lufloverskud udvikles der pr m3 anvendt Luft
c. 1220 kg°. Væsentligste Bestanddele (Vol. %)
26 Brint + 10 Kulilte + 3 Metan + 16
Kulsyre (!) + 45 Kvælstof. Anvendelse: Til
Kraftgas og Fyringsgas, men Anlæggene er særlig
beregnede paa Biprodukternes Udvinding.
Eksempelvis anføres, at der af Stenkul med
Brændværdi 7225 Kal. pr kg er udvundet pr kg 4,43
m3 Gas med Brændværdi (øvre) c. 1320 kg°
pr m3 + pr t Kul: c. 44 kg Ammoniumsulfat
med 25 % Ammoniak.
c) Vandgas fremstilles ved at føre kun
Damp (Vanddampe) gennem et glødende
Brændselslag og bestaar derfor (iflg. Formlen C+H2O
=CO+H2) teoretisk set af lige Dele Kulilte
og Brint, altsaa i Vol. % af 50 Kulilte + 50
Brint. Denne Gasblanding er ikke lysende og
kaldes derfor ukarbureret Vandgas ɔ:
Vandgas, der mangler de tunge, lysende
Kulbrinter, i Modsætning til karbureret
Vandgas ɔ: den samme Gas tilsat Olier, der er
spaltede til lysende Kulbrinter. Den
ukarburerede Vandgas brænder p. Gr. a. sin megen
Kulilte med blaa Flamme og kaldes derfor ofte
Blaa-G. Dette maa ikke forveksles med en
Art Oliegas (se ndf.), opfundet af Tyskeren
Blau i Augsburg, og som nu under Navn af
Blaugas har fundet stor Anvendelse, idet
den forsendes paa Staalflasker. Faktisk træffer
man undertiden i vor hjemlige Litt. denne
Forveksling, saa Blaugas har været kaldet
Blaagas. Det har endog været præsteret, at et
af vore tekn. Blade har kaldt den ovf. omtalte
Mondgas for »Maanegas«. Det maa i det hele
taget tilraades den, der beskæftiger sig med
ell. søger Oplysninger om alle disse forsk. tekn.
Gasblandinger, aldrig kritikløst at fæste sig
ved Navnet alene, naar der træffes en eller
anden oplysende Artikel, men søge at faa fat
i, paa hvilken Maade den omtalte Gasblanding
er fremstillet. Er man først sikker paa
det, vil man ogsaa være sikker paa, af hvad
Art, den er, og hvorledes den rettest bør
benævnes, thi man maa erindre, at Nomenklaturen
paa hele dette Omraade endnu den Dag i Dag
er svævende, i hvert Fald for de finere
Afskygningers Vedk.
Ved Fremstillingen af Vandgas forbruges der
en stor Mængde Varme til Spaltning af
Vånddampene, og det glødende Kokslag mister derfor
hurtigt saa megen Varme, at Spaltningen ikke
mere kan foregaa. Naar dette Punkt (i Reglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
