Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
temmelig megen Kulsyre. For urenset G. kan
Indholdet af forsk. Gasarter i Vol. % svinge med
20—40 Kulsyre + 20—50 Brint + 10—30 lette
Kulbrinter + 5—10 tunge Kulbrinter + 25—40
Kulilte. Dette viser, at Produktet kan være
meget forskelligartet efter Træets Art og
Behandling. Kulsyren fjernedes tidligere i
Reglen med Kalkrensere, men i den nyere Tid er
indført en Behandling med Ophedning af G.,
saa Kulsyren reduceres til Kulilte. Som en
Middelsammensætning af renset Trægas maa
regnes med flg. Svingninger i Vol. %: c. 2
Kulsyre + 30—35 Brint + 10—20 Methan o. a.
Kulbrinter + 30—40 Kulilte, en Vægtfylde af
omkr. 0,7 og en Brændværdi pr m3 (nedre) af
3000—5000 kg°.
Indtil før Verdenskrigen var Fabrikationen
af Trægas af merkantile Grunde begrænset til
trærige Egne, der ikke paa anden Maade
kunde udnytte deres Overflod af Træ
(Træpriserne er stegne, Transportmidlernes Udvikling har
gjort, at det betaler sig at sende Træet længere
bort for at forhandle det, men ogsaa omvendt,
at det betaler sig at hente Stenkul længere
borte fra til Gasudvinding). Under
Verdenskrigen fangede Trægassen igen Interessen baade
her i Landet og andre Steder, hvor det en
Overgang var vanskeligt at fremskaffe Kul til
Kulgas, og i den Periode anvendtes i de fleste
Gasværker Landet over baade Træ og Tørv i
Forening med Kul til Gasfabrikationen. Mange
Steder er denne Iblanding af Træ o. a. til
Gasfabrikation bibeholdt om end i mindre
Maalestok trods det, at Vanskeligheden ved at faa
Kul ikke f. T. er saa stor, som da man først
nødsagedes til at ty til Træ o. a.
Om Udvikling af Kraftgas af Træ (i
Dobbeltgeneratorer), se under b, β) Slutningen.
ε) Tørvegas. Tørvegas fremstilledes
tidligere ogsaa til Lysbrug, men nu mere til
Kraftgas. Dog medførte den vanskelige Tilførsel af
Kul under Verdenskrigen, at der blev benyttet
Tørv i stor Udstrækning sammen med Kul i
Kulgasværkerne, og dette sker for en stor Del
endnu. Til Fremstilling af
Belysningsgas udelukkende af Tørv behandles disse
paa lgn. Maade som Træet ved Trægassen. Af
100 kg tørre Tørv faas fra 25—30 m3
Tørvegas + 25—30 kg Tørvekul + 3—5 kg Tjære
+ 15—30 kg Ammoniakvand. Den raa Tørvegas
indeholder indtil 30 Vol. % Kulsyre, der bør
fjernes. Vægtfylden er 0,6—0,7, men alle Tallene
svinger stærkt efter Forholdene. Dog er der
nu af Caro og Franck udviklet en ret rationel
Forgasningsmaade ved Hjælp af Generatorer
med delvis Tilførsel af Vanddampe, men det
er her ikke den ved Destillation dannede
Tørvegas, det drejer sig om, men om en Slags
Halvvandgas af Tørv til Kraft og Varme (se
Kraftgas).
ζ) Acetylengas. Fremstilling. Af
Kalciumkarbid, der er en Handelsvare, og som
leveres temmelig rent. Ved Berøring med Vand
udvikles Acetylengas. Teoretisk skal 1 kg
Karbid give 350 l; i Praksis naas i Reglen c. 300
l. Udviklingen sker i særlige Apparater, der
alle i deres egl. Princip er ens lige fra den
alm. Acetylen-Cyklelygte op til større
Acetylengasværker. Ved større Anlæg maa der tages
Forholdsregler for saa vidt muligt at udelukke
Eksplosionsfaren, og for at gøre
Gasudviklingen jævn og sikker maa der være indskudt
Rensere, Beholdere til G.’s Opsamling m. m.
Blandingen af Acetylengas og Luft er meget
eksplosionsfarlig. Acetylengas, som er en
Luftart, kan sammentrykkes til Vædske, men
ogsaa i Vædskeform er den meget farlig. Der
laves endog Sprængstoffer netop paa den
Maade. Mindst farlig er Acetylengas, naar den
opløses i Acetone (paa lgn. Maade som Kulsyre
holdes opløst i alm. Vand). Den i Acetone
opløste Acetylengas (den fr. Acétylène dissous,
herhjemme kaldet Dissousgas ell.
populært »Flaskegas«) har næsten helt mistet sine
eksplosive Egenskaber og opbevares i
Staalbeholdere, der er fyldte med Kiselguhr eller
lgn. porøst Materiale, under stærkt Tryk. En
saadan »Flaske« kan udvikle over 100 l
Acetylengas pr l Opløsningsvædske, den
indeholder, og vejer 2,5 à 3 kg pr l Vædske.
Egenskaber: Den udviklede Acetylengas har, da
Kalciumkarbid jo ikke er kem. ren, nogle
fremmede Indblandinger, og som Eks. paa en tekn.
Acetylen anføres: Brændværdi pr m3 (nedre)
c. 13350 kg°, Vægtfylde (Luft = 1) 0,90, Vægt
pr m3 1,17 kg; til Forbrænding bruges pr m3 G.
af ren Ilt c. 2,454 m3, ell. af atm. Luft c. 11,7
m3. Brændt uden Luftoverskud udvikles pr m3
anvendt Luft c. 1180 kg°. Væsentligste
Bestanddele (i Vol. %): c. 98 Acetylen, men desuden
c. 0,2 Brint + 0,1 Kulilte + 0,1 Methan + 1,0
Kulsyre + 0,6 Ilt. Anvendelse: ofte til Lys,
men kun paa Steder, der ikke paa anden
Maade har Adgang til Gasværker o. l., ell. hvor
der kun paa visse Tider bruges Lys (f. Eks.
Bjerghoteller; da ofte brugt i Form af
Beagidgas [s. d.], en Konstruktion med et
særlig koncentreret Anlæg, hvor Karbiden
benyttes i Form af cylindriske Smaastykker, der let
kan transporteres i Bliktromler). Under alm.
Forhold er Acetylengas for dyr til Belysning
i Sammenligning med Stenkulsgassen. Derimod
bruges A. under normale Forhold meget i
Industrien til Svejsning (blandet med Ilt opnaas
ved autogen Svejsning en Temp. af c. 3500° C.)
og tillige til ambulant Belysning: Automobiler,
Jernbanevogne, Søfyr o. l. (Dalen-Lys).
Medens man tidligere ikke kendte Glødenet i
Forbindelse med Acetylengas-Belysning, er det i de
senere Aar lykkedes at fremskaffe gode
Konstruktioner af Acetylengas-Glødelys, saa at der
bruges c. 20—25 l Acetylengas pr Time til en
alm. Glødelampe paa 70 Hefnerlys.
b) Forskellige sammensatte
Gasblandinger. α) Dobbeltgas. Med dette
Navn betegner den østerr. Gastekniker
Strache en Gasblanding, der fremstilles i en af
ham konstrueret Generator, som er temmelig
høj, fyldt med alm. Gaskul, og foroven
indrettet til Forgasning af disse, men forneden
bygget som en alm. Generator til Koks. Ved
intermitteret Drift udvikles her en Blanding af
Stenkulsgas og Vandgas, og idet de til Koks
omdannede Kul glider ned i Generatorens
underste Del og her omdannes til Vandgas (i
hvert Fald delvis), spares der den Varme, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
