Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasutætheder - Gasvand - Gasvandsamler - Gasvaskere - Gasvægt - Gasværk - Gaszyński, Konstanty - Gasæter - Gat (Endetarmsaabning) - Gat (By) - Gat (Hul) - Gata, Sierra de - Gateshead - Gatfinne - Gath - Gatha'er - Gat Hefer - Gathenhielm, Lars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa en Viser). Nærmere se Kulgas,
Afsnit K.
R. T.
Gasvand udvindes som Biprodukt i
Kulgasværkerne under Fabrikationen af Kulgassen.
Det fremstaar under Afkølingen af Gassen ved,
at en Del Stoffer (hovedsagelig
Ammoniakforbindelser i Form af Karbonater), Vanddampe
m. m. udskiller sig i Vædskeform ell. opløses
heri. G. danner et vigtigt Raaprodukt for
Udvinding af Ammoniak, der i øvrigt ofte vindes
som Biprodukt paa selve Gasværket, enten i
Form af koncentreret Ammoniakvand eller i
Form af svovlsur Ammoniak. G. indeholder pr
l mellem 3 og c. 30 g Ammoniak.
R. T.
Gasvandsamler, en Beholder, der anbringes
paa Gasledningerne for at samle den Vædske
(væsentligst kondenserede Vanddampe), der
danner sig i Gasledningerne, og som pumpes op
af Vandsamlerne, for at Gasforsyningen ikke
skal forstyrres, naar den samlede Vandmængde
helt ell. delvis lukker for Gasledningen. Se
Gasledninger og Kulgas, Afsnit K.
R. T.
Gasvaskere, Apparater til at befri
Kulgassen for den sidste Rest af Ammoniak og andre
Forbindelser, se Kulgas, Afsnit F.
R. T.
Gasvægt er et Apparat til kontinuerligt at
angive Gassens Vægtfylde. Det bestaar af en
meget let, hul Kugle, som Regel af Glas, og
anbragt paa den ene Ende af en fintfølende
toarmet Vægtstang; paa den anden Ende er
anbragt en Viser, der paa en inddelt Skala
angiver Gassens Vægtfylde. Gennem den hule Kugle
ledes stadig en Gasstrøm, der vil bringe Kuglen
til at synke ell. stige, efter som Vægtfylden
tiltager ell. aftager.
R. T.
Gasværk, se Kulgas, Afsnit D—K.
Gaszyński [ga’∫ynjski], Konstanty, polsk
Digter, f. 30. Marts 1809, d. 8. Oktbr 1866, er
mest kendt for sit inderlige Venskab med
Digteren Zygmunt Krasiński. Mange af dennes
Ungdomsarbejder har G. haft Del i; allerede
i Skoletiden i Warszawa skrev G. med
Krasiński højtravende hist. Romaner som: »Grób
rodziny Reichsthalów« (Slægten Reichsthal’s
Gravmonument). — Efter at have kæmpet med
1831 maatte G. for bestandig forlade sit
Fædreland. Hans egne Arbejder er lidet betydelige,
men han har efterladt sig en vigtig
Memoiresamling over sit Forhold til Krasiński og
dennes Digtergerning.
(A. M. B.). H. C-e.
Gasæter, se Gasolin.
Gat (anus) kaldes Endetarmsaabningen hos
Dyrene. Hos Pattedyrene forholder den sig i
det hele som hos Mennesket, idet den er
adskilt fra og ligger bag ved Aabningen for Urin-
og Kønsorganerne; kun hos de lavest staaende
Pattedyr (Kloakdyrene) er disse to Aabninger
smeltede sammen til een, Kloaken, hvilket
ligeledes er Tilfældet hos Fugle, Krybdyr,
Padder og mange Fisk, medens vi dog hos en Del
af Fiskene, navnlig Benfisk, atter finder G. som
selvstændig Aabning, dog med den Forskel fra
Forholdet hos Pattedyrene, at det hos disse
Fisk er G., der ligger foran Aabningen for
Urin- og Kønsorganerne.
S. B.
Gat, Kileskrifternes Gimtu, nævnes som en
af de 5 filistæiske Hovedbyer, maaske den
vigtigste, Residens for Kong Akish, til hvem David
flygtede. G., fra hvilken By Goliat stammede,
indlemmedes af David i det israelitiske Rige,
og befæstedes af Rehabeam. Aramæerkongen
Hazael erobrede og ødelagde det. G.’s
Beliggenhed er ikke nøje bestemt. Iflg. Eusebius laa det 1
Mil fra Eleuteropolis. Det søges enten i tell
es-safije ved wadi es-sant, hvor Bliss og
Macalister foretog Udgravninger 1898—1900, ell. i
dhikrin noget SØ. derfor.
J. P.
Gat (Søv.), et Hul f. Eks. i Skibssiden til
Afløb for Spildevand: Spy-G., ell. i Enden af et
Rundholt: Slut-G.; Helle-G. er et Kælder-
ell. Lastrum i et Skib. Kabel-G. er Kabelrum.
Undertiden betegner G. et snævrere Farvand,
f. Eks. Kattegat.
<i>H. E.
</i>
Gata, Sierra de, kædeagtigt Bjergdrag i
det vestlige Spanien paa Grænsen mellem de
sp. Prov. Caceres og Salamanca, udgør en
vestlig Fortsættelse af Sierra de Gredos og hæver
sig i den vestlige Del ell. i Peña de
Franciatil over 1700 m. S. d. G. fortsættes i Portugal
som et bredere Plateau Serra das Mesas
(1145 m).
H. P. S.
Gateshead [’geitshed], By i det nordøstlige
England, Shire Durham, ligger ved den sydlige
Bred af Tyne, over for Newcastle, hvormed
den er forbundet ved 3 Broer. (1911) 120830
Indb. G. er et godt Eksempel paa en stærkt
opblomstrende eng. Bjergværks- og Fabrikby.
Der findes store Jernværker med Støberier og
Maskinbyggerier, store Skibsværfter samt
Glasfabrikker, kem. Fabrikker m. m. Store
Kulgruber og Slibestensbrud findes i Omegnen. G.
sender et Medlem til Parlamentet.
G. Ht.
Gatfinne (pinna analis) benævnes den af
Fiskenes uparrede Finner, som sidder bag
Gattet. G. kan være enkelt, tvedelt ell. opløst i fl.
Dele, lang ell. kort ell. helt mangle; den
indeholder enten lutter Ledstraaler ell. (hos
Pigfinnefiske) fortil tillige een ell. fl. Pigstraaler.
Ad. J.
Gath [gäþ ell. ga.þ], se Townsend, G. A.
Gatha’er, Hymner, som udgør den ældste
Del af Avesta (s. d.). Til G. hører
Kapitlerne 28—34, 43—51 og 53 af Avesta-Bogen
Yasna. De er skrevne i en ældre Dialekt end
den øvrige Avesta og knytter sig efter deres
Indhold til Episoder af Zoroaster’s Liv og
religiøse Virken, og de har deres særlige
Interesse dels ved det Indblik, de giver os i den
zoroastriske Reforms opr. Karakter, dels
derved, at Religionsstifteren i G. træder mere
lever de, mere menneskeligt frem for os end i den
senere Avesta. En tysk Overs. specielt af G.
er besørget af Chr, Bartholomae (»Die
G.’s des Awesta« [Strassburg 1905]).
A. C.
Gat Hefer [-’ke.fær], By i Sebulon, Profeten
Jonas’ Hjemstavn, rimeligvis det nuv.
el-mesh-hed, hvor »nebi junus’« Grav æres, lidt N. f.
Nazaret.
J. P.
Gathenhielm [’ga.tənjælm], Lars, oprindelig
Lars Andersson, f. paa Gaarden Gatan i
Onsala i Halland 30. Novbr 1689, d. 25. Apr. 1718,
blev, efter at Karl XII havde begyndt at
udsende Kapere mod sine danske og eng.
Fjender, Sveriges mest kendte og frygtede
Kaperkaptajn. Han var fremragende ved Dristighed
og Sømandsdygtighed, men lidet nøjeregnende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
