- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
532

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gelderland - Geldern (gl tysk Hertugdømme) - Geldern (v) - Geldner, Karl Friedrich - Gelé - Gèle, Alphonso v. - Geled

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Istiden og i stor Udstrækning dækket af Heder
og Moser. Derimod er den sydlige Del af G.,
mellem Rhinen og Maas, et frugtbart
Marskland. Det nordlige G. deles af Ijssel i to
Omraader; Ø. f. Floden ligger det gamle Grevskab
Zutphen, der sænker sig mod NV. og
gennemstrømmes af fl. Tilløb til Ijssel, og som delvis
er ret frugtbart, med Skov og dyrket Land,
især langs Floderne; V. f. Ijssel ligger derimod
det ufrugtbare og tyndt befolkede Veluwe
(»daarligt Land«), hvis Hedebakker hæver sig
til over 100 m, og hvor Hederne afveksler med
Fyrreplantager og magre Rug- og
Boghvedemarker. Vidt forsk. herfra er den sydlige Del
af G., der gennemstrømmes af Rhinen, Waal
og Maas og hovedsagelig bestaar af Marsk.
Egnen mellem Rhinen og Waal kaldes Betuwe
(»godt Land«). Her er en tæt Befolkning, der
lever af Landbrug (Hvede, Sukkerroer,
Frugtavl, fortrinlig Kvæg- og Hesteavl) samt
Industri og Handel. De større Byer i G. (Arnhem,
Nijmegen, Tiel, Zutphen og flere) ligger ved
Floderne, som er vigtige Færdselsveje. En
Kanal gaar gennem Veluwe, fra Dieren ved Ijssel
over Appeldoorn til Hattem ved nedre Ijssel.
Flere vigtige Jernbanelinier gaar gennem G.,
og mellem Byerne løber desuden
Dampsporveje. G. deles administrativt i 3 Kredse
(Arnhem, Tiel, Zutphen); Hovedstaden er Arnhem,
der ligger i en naturskøn Egn, hvor Rhinens
højre Bred dannes af Veluwes bakkede Land.
G. Ht.

Geldern [’gældərn], gl tysk Hertugdømme
ved Nedrerhin og Ijssel, grænsende til
Friesland, Westfalen, Brabant, Holland og
Zuider-Søen. Det beboedes først af Sigambrer og
Bataver, senere af Franker og udgjorde en Del
af det karolingiske Kongerige Austrasien. Efter
Karolingerrigets Opløsning blev G. først en Del
af Hertugdømmet Lothringen, men kom derpaa
ved Forliget i Mersen (870) til Tyskland. I det
11. Aarh. regerede arvelige Grever i G. Henrik
I (d. 1182) forenede ved Arv Grevskabet
Zutphen med det opr. G., der laa mellem Maas og
Niers omkr. Byen G. Hans Efterfølgere Otto I
(1182—1207) og Gerard III (1207—29) støttede
de hohenstaufiske Kejsere og udvidede ved
disses Hjælp deres Besiddelser i Veluwe og
Betuwe. Otto II, den Lamme (1229—71),
fremmede Byernes Udvikling og erhvervede Nijmegen
for en Pengesum af Vilhelm II af Holland.
Reinhold II, den Sorte (1326—43), der udvidede
sit Omraade betydeligt ved Køb og Erobring og
fremmede sit Lands økonomiske Udvikling ved en
dygtig Administration, blev 1338 af Kejser
Ludvig af Bayern ophøjet til Hertug. Men allerede
1374 uddøde Mandslinien, og efter en
Arvefølgekrig, i hvilken Adelsslægterne Hekeren og
Bronkhorst var de virkende Kræfter, blev
Vilhelm »af Jülich anerkendt som Hertug (1379) og
forenede G. med Jülich. Den ny Herskerslægt
uddøde 1423, hvorefter Huset Egmont arvede
G., men Arnold af Egmont solgte 1472 Landet
til Karl den Dristige af Burgund efter at have
gjort sin oprørske Søn arveløs. 1492—93 lykkedes
det dog Karl af Egmont at fravriste Maximilian
af Østerrig Arven, som han hævdede mod
Habsburgernes Overmagt, skønt han 1528
maatte anerkende Kejseren som Lensherre.
Hans Efterfølger, Vilhelm V af Cleve, blev
derimod tvunget til at afstaa G. til Karl V
(Overenskomsten i Venloo 1543). G. blev da delt i fire
Kvarterer: Roermonde, Nijmegen, Zutphen og
Arnhem; det første kaldtes Øvregeldern og
svarede omtrent til det ældste Landskab G., de
tre andre dannede tilsammen Nedregeldern. Den
nederlandske Frihedskrig splittede Landet i
to Dele. Øvregeldern blev ved den spanske
Krone under Navn spansk G., de øvrige tre
Fjerdedele, hollandsk G., traadte 1579 ind i
Unionen i Utrecht. Ved den westfalske Fred
blev hollandsk G. ell. Nedregeldern (se
Gelderland) en af Provinserne i de Forenede
Nederlande og har siden delt Skæbne med
disse. Paa spansk G. gjorde derimod Kong
Frederik I af Preussen Fordring under den
spanske Arvefølgekrig, støttende sig paa en Ret,
han som Hertug af Cleve mente at have paa
Landet efter et Testamente, som Karl af
Egmont havde udstedt. Ved Utrecht-Freden 1713
deltes Øvregeldern mellem Preussen og
Østerrig, men ved Barrièretraktaten 1715 overlod
Østerrig atter Nederlandene en Del. Ved
Fredsslutningerne i Basel (1795), Campo Formio
(1797) og Lunéville (1801) blev Øvregeldern
forenet med Frankrig, og paa Wien-Kongressen
(1815) blev det delt mellem Preussen og
Kongeriget Nederlandene.
G. Ht.

Geldern [’gældərn], By i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 47 km NV. f. Düsseldorf ved
Niers og er et Knudepunkt paa Banen fra Köln
til Zevenaar. (1910) 6448 Indb., mest rom.-kat.
G. har en Del Industri. I Nærheden ligger
Slottet Haag. G. blev anlagt 1097 og var indtil 1371
Residens for Greverne og Hertugerne af G.
G. Ht.

Geldner [’gæltnər], Karl Friedrich, tysk
Orientalist, født 1853 i Saalfeld, studerede
Filologi, specielt orientalsk, i Leipzig og
Tübingen, blev Privatdocent 1878 i Tübingen,
1887 i Halle, derefter Professor i Berlin 1890
og i Marburg 1907. Hans Fag er iransk og
indisk Filologi. Paa det førstnævnte Omraade
har han virket navnlig ved at levere en ny
Tekstudgave af »Avesta« (1895); desuden har
han skrevet en »Metrik d. Jüng. Avesta« (1877),
»Studien z. Avesta« (1882), »Drei Yasht aus d.
Zendavesta« (1884). Om indiske Emner har han
skrevet: »70 Lieder des Rigveda« (1875),
»Vedische Studien« (1889—1901), »D. Rigveda in
Auswahl« (1907—09), »Vedismus u.
Brahmanismus« (1911).
A. C.

Gelé [sje’le] er enten en Dessert, som Regel
tiltavet af Vin ell. Frugtsaft tilsat Vand og
Sukker og gjort stiv med Husblas o. l., ell.
Frugtsaft, som er kogt med Sukker paa en saadan
Maade, at den ved Afkølingen er stivnet af sig
selv.
R. H.

Gèle [зæ.l], Alphonso v., f. 1849 i Bryssel
førte 1882 en Afdeling Sansibaritter for Stanley
til Kongo og var senere Chef for Distriktet
Stanley Falls. Hans Navn er særlig knyttet til
Undersøgelsen af Ubangifloden, som han 1890
paaviste var det nedre Løb af den af Juncker
tidligere opdagede Uëlle.
C. A.

Geled [ge’leð] dannes af en Række ved Siden
af hinanden staaende Soldater til Fods ell. til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free